Grunden til at Mark Webber rykkes bagud på startgridden er at Red Bulle teamet har set sig nødsaget til at udskifte gearkassen på hans racer, og her foreskriver reglementet at man så skal rykkes de fem placeringer bagud.
Dette er selvfølgelig ærgerligt for Mark Webber, mens teamkollega/-konkurrent Sebastian Vettel nok smiler lidt, da han nu rykker op i første startrække ved siden af pole position køreren Lewis Hamilton fra McLaren teamet.
Men beslutningen trækker ud og det har nu fået flere teams på banen, med udmeldinger omkring vigtigheden af, at et snarligt valg bliver truffet. Kernen i dette er, at teamene står foran at skulle påbegynde udviklingen af næste års racer og for at den kabale skal gå op, er de nødt til at få data på de nye dæk. Dækkene spiller i dag en så væsentlig rolle under udviklingen af bilen, da de har stor indflydelse på både vægtfordeling og aerodynamik. Og da ingen ønsker at udvikle med bind for øjnene, er utålmodigheden så småt begyndt at indfinde sig og presset for en afklaring øget.
Ross Brawn fra Mercedes GP er dog overbevist om at de nok skal få muligheden for at teste næste års dæk allerede i år. Han forudser en test sidst på sommeren med den nye leverandør. For dog at kunne komme i gang med udviklingen af næste års racer allerede nu, har teamene sat sig sammen og udviklet en krav specifikation til den nye dæk leverandør. På den måde har både teamene og den kommende dæk leverandør noget at forholde sig til.
Forventningerne holdt ikke stik idet der som sædvanligt gik rigtig lang tid inden kørerne for alvor indfandt sig. Der blev kørt en hel del installationsomgange inden den første rigtig tid blev sat. Det var Kamui Kobayashi i BMW Sauber Ferrari bilen der fik fornøjelsen af at sætte den første noterede tid som lød på 1:28.723. Tiden blev sat lige efter at den første halve time var gået.
Han fik dog hurtigt følgeskab af Jaime Alguersuari i hans Toro Rosso bil der var 2,2 sekund hurtigere. De duellerede så over de næste minutter om hvem der skulle være hurtigst, de fik dog følgeskab af Bruno Senna i HRT raceren. Han var dog i første omgang godt 5 sek. efter de to. Efter 40 minutter har hele 6 kørere sat en tid - imponerende.
Efter halvdelen af tiden i den første fri træning er gået har alle de nye teams været på banen samt Williams og Toro Rosso kørerne. Det er for så vidt også naturligt i og med at det er blandt disse teams, man finder de kørere der aldrig har kørt på banen tidligere.
Efter 40 minutter har det meste af feltet efterhånden fået bevæget sig ud på banen og får sat deres tider. Mercedes motorer indtager de 3 første pladser med Jenson Button som foreløbig hurtigst efterfulgt af Lewis Hamilton og Michael Schumacher. Hurtigste tid hedder nu 1:19,315.
Med 32 minutter tilbage har Ferrarierne også blandet sig i toppen. Jenson Button og Lewis Hamilton er stadig de to forreste, mens Fernando Alonso har overtaget den øjeblikkelige tredjeplads. Felipe Massa er på syvendepladsen. Også Nico Rosberg i Mercedes har indfundet sig i nærheden af toppen. Eneste kører der pt. ikke har sat en tid er Lucas di Grassi i hans Virgin racer, hvilket indikerer tekniske problemer med bilen.
Lucas di Grassi gør dog et forsøg med det resultat at bilen stopper i anden sektion og dermed gult flag på stedet. Da der mangler 20 minutter er stillingen i toppen den at Jenson er hurtigst efterfulgt af Lewis Hamilton, Fernando Alonso, Robert Kubica, Nico Rosberg og Michael Schumacher. Buttons tid hedder nu 1:18.127.
Sandelig om ikke Michael Schumacher får sig trængt ind mellem de to McLaren kørere og er dermed næsthurtigst pt. Robert Kubica i Renault har desuden byttet plads med Fernando Alonso. Aktiviteten på banen er inde i stille fase hvor kun få kørere er på banen ad gange.
Med 7 minutter tilbage er stillingen i top 6 uforandret mens der længere nede i tabellen sker små rokeringer. Toni Liuzzi viser gode takter i hans Force India racer og har kørt sig ind på syvendepladsen godt 1 sekund efter Jenson Button. De sidste minutter bliver præget af stor aktivitet hvor de seneste justeringer på bilerne skal afprøves inden afslutningen på denne session.
Toni Liuzzi får dog ikke lov til at beholde syvendepladsen. Sebastian Vettel kører sig ind foran både Liuzzi og Nico Rosberg i de døende minutter. Nico Rosberg laver dog om på det på sin absolut sidste omgang kører sig ind på fjerdepladsen foran Sebastian Vettel og Robert Kubica.
Den anden fri træning køres kl. 20,00 dansk tid.
Tiderne fra 1. fri træning:
Pos | # | Kører | Team | Tid | Diff | Omg. |
1 | 1 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:18.127 | 23 | |
2 | 3 | Michael Schumacher | Mercedes GP | 1:18.285 | 0.158 | 19 |
3 | 2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:18.352 | 0.225 | 19 |
4 | 4 | Nico Rosberg | Mercedes GP | 1:18.356 | 0.229 | 23 |
5 | 5 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | 1:18.549 | 0.422 | 27 |
6 | 11 | Robert Kubica | Renault | 1:18.662 | 0.535 | 19 |
7 | 8 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:18.726 | 0.599 | 21 |
8 | 15 | Vitantonio Liuzzi | Force India-Mercedes | 1:19.097 | 0.970 | 25 |
9 | 10 | Nico Hulkenberg | Williams-Cosworth | 1:19.282 | 1.155 | 31 |
10 | 9 | Rubens Barrichello | Williams-Cosworth | 1:19.313 | 1.186 | 19 |
11 | 14 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | 1:19.373 | 1.246 | 12 |
12 | 7 | Felipe Massa | Ferrari | 1:19.511 | 1.384 | 21 |
13 | 12 | Vitaly Petrov | Renault | 1:19.549 | 1.422 | 24 |
14 | 6 | Mark Webber | RBR-Renault | 1:19.609 | 1.482 | 26 |
15 | 23 | Kamui Kobayashi | BMW Sauber-Ferrari | 1:20.186 | 2.059 | 33 |
16 | 16 | Sebastien Buemi | STR-Ferrari | 1:20.320 | 2.193 | 27 |
17 | 22 | Pedro de la Rosa | BMW Sauber-Ferrari | 1:20.584 | 2.457 | 21 |
18 | 17 | Jaime Alguersuari | STR-Ferrari | 1:20.823 | 2.696 | 28 |
19 | 19 | Heikki Kovalainen | Lotus-Cosworth | 1:21.869 | 3.742 | 24 |
20 | 20 | Karun Chandhok | HRT-Cosworth | 1:21.977 | 3.850 | 27 |
21 | 18 | Jarno Trulli | Lotus-Cosworth | 1:22.543 | 4.416 | 12 |
22 | 21 | Bruno Senna | HRT-Cosworth | 1:22.701 | 4.574 | 28 |
23 | 24 | Timo Glock | Virgin-Cosworth | 1:22.713 | 4.586 | 20 |
24 | 25 | Lucas di Grassi | Virgin-Cosworth | No time | 4 | |