Mentalt: Tænker på hvor fedt det var at stå øverst på skamlen i 1997...
Bilen: Vi tester med forskellige kørere (vi er 9 stk) rundt omkring i verden med den nye prototype af Audi R8R. Capello og Alboreto var i Sydafrika (pga. af temperaturen). Vi har netop afsluttet den største test so far i Sebring (Biela, McNish, Pirro og jeg), da både temperaturen og muligheden for at køre ind i mørket om natten er til stede her.
Hvad er det, som er så specielt ved Le Mans i forhold til andre løb?
Historien, prestigen, banen er 13.6 km lang og benyttes kun en gang om året, kørerpræsentationen inde i Le Mans-byen, natten, 24 timer, trætheden, morgensolen direkte i øjnene med 350 km/t på vej ind i Indianapolis-kurven og et fantastisk publikum...Det er det motorløb - sammen med Indianapolis 500 og Monaco F1 alle vil vinde..
Hvordan er forholdet mellem kørerene ved Le Mans?
Kanongodt, hvis man vil vinde!... Vi er i samme båd og fabrikkerne arbejder meget med at få kørerne pr. bil til at samarbejde perfekt. Vi er samlet i fitnessugerne, i testkørslerne og har hele tiden samlede møder. Vi indgår kompris'er omkring set-up, dækvalg og kørerdeling etc. sammen med vore ingengiører.
Hvad var grunden til at du valgte at køre standard i GB i stedet for, at satse på en plads i CART eller F1? Har det noget at gøre med at Toyota hurtigt ville til Formel 1?
Toyota har ikke noget med det at gøre, hvorfor???
Du nævner præcis, at jeg ikke SATSEDE på at komme i Cart eller F1. De (eks. Williams i F1 og Rahal i Cart) var informeret at jeg var klar og interesseret, men de valgte desværre for mig andre kørere... så derfor er jeg hos dem, der virkelig vil have mig bag rattet! - og som måske ikke behøver et par millioner pund som sponsorstøtte...
Jeg føler mig godt tilpas som fabrikskører hos Honda og Audi Sport. Jeg glæder mig til den store udfordring i at tage kampen op mod de bedste på for mig nye baner i England. At forsøge at vinde Le Mans med Audi og mine medkørere efter at være så tæt på i fjor er for mig en stor ære og udfordring... Så der bliver masser af fart og spænding i 2000 også!
"Jeg var helt ude på marginalerne, og specielt Jesper Sylvest pressede mig hårdt. Jeg ved godt, at det ikke er pænt at sige det, men han var ligesom en bussemand. Uanset hvor meget man forsøgte at ryste ham af sig, så blev han hængende der," sagde John Nielsen spøgefuldt efter sejren.
"Moralsk er det utroligt lækkert at kunne rejse til Le Mans ovenpå denne sejr. Det var virkelig close race, men sejren i dag er en klar videreudvikling af vores præstation på Ring Djursland, men heldigvis gik det ikke op i røg denne gang."
Men en mindst lige så flot præstation ydede Jason Watt, der langt om længe kunne få sit comeback til professionel motorsport. I sin specialbyggede Peugeot 306 GTI var han hele tiden med i førergruppen, og efter at han i kvalifikationsheatet var sluttet på sjettepladsen, måtte han desværre udgå med fem omgange igen fra en fjerdeplads, da mekanikken strejkede.
"Det er gearkassen, som giver mig problemer," forklarede Jason Watt efter løbet. "Problemet er, at den flere gange skifter to gear op eller ned, og det kunne drivakslen simpelthen ikke holde til til sidst, og så sagde den bare stop. På et tidspunkt var jeg ved at få kontakt med min teamkammerat Pierre Legarth på tredjepladsen, men så snart jeg var ved at have en god omgang, så gik det galt med gearskiftet."
Trods den uheldige sortie fra løbet blev Jason Watt mødt af bifald fra det danske motorsportspublikum, der var mødt op for at se hans comeback. Jason selv var også godt tilfreds med resultatet.
"Det gik bedre end forventet, men når man er sportsmand som jeg, så vil man altså helst vinde," tilstod den glade københavnerdreng. "Jeg har haft en perfekt weekend, og det har været dejligt at få konstateret, at jeg har været i stand til at omsætte de evner, som fødderne tidligere har haft, til hænderne, og at det er mekanikken, som strejker. Det havde jo været værre, hvis det var omvendt!".
Den forsvarende mester, Jesper Sylvest, sluttede på andenpladsen i sin Citroën Xsara Coupé VTS, der denne gang var langt mere konkurrencedygtig. Men det er fortsat Michael Carlsen, der fører i kampen om Dansk Touringcar Challenge, selv om han i finalen kom sidst afsted fra start og endte på en sjetteplads.
"Bilen døde simpelthen, da starten skulle gå, for min Peugeot er meget svær at starte, da jeg ikke har noget førstegear. Sådan var det bare," ræsonerede fynboen.
Kørerne i Dansk Touringcar Challenge holder nu en velfortjent sommerferie inden næste afdeling, som køres på Ring Djursland den 13. august.
I 12. runde - også på Silverstonebanen - blev det til en sjetteplads, selv
om danskerens pitstop kiksede på grund af en genstridig hjulmøtrik, og selv
om han efterfølgende måtte i pit igen for at få skiftet et punkteret dæk.
- Generelt var det en rigtig god dag, siger Tom Kristensen i sin bil på vej
mod Frankrig, hvor han skal støde til sine kolleger i forhåndsfavoritten
Audis Le Mans-trup.
/ritzau/