Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.7.1998
 BAR´s mulige line-up
 Olivier Panis til Arrows?
 Mosley får beviser fra ASH
 Magnussen tilbage i Formel-1?
 Herbert utilfreds med teamorder
 Hakkinen hurtigst på Monza
 FIA vil ikke tillade traction control
 
14.7.1998
 Ecclestone roser Irvine
 Monza test starter idag
 Coulthard utilfreds
 Schumachers straf trukket tilbage
 McLaren appellerer
 Press - Silverstone
 

Hop til top15.7.1998

BAR´s mulige line-up

Jacques Villeneuve's beslutning om at forlade Williams og skifte til det nye British American Racing team forventes annonceret i begyndelsen af august. Teamet har angiveligt forsøgt at hyre Champ Car kørerne Adrian Fernandez og Jimmy Vasser som mulige holdkammerater til Villeneuve næste sæson, selvom det ikke ansens for sansynligt at de vil forlade USA. Vasser er tæt på at afslutte en ny aftale om at blive hos Ganassi og Fernandez pliver sansynligvis hos Patrick holdet. Det ser også ud som den nuværende CART Champion Alex Zanardi skal have sagt nej tak til Pollock, og BAR er nu nødsaget til at kigge i Europa for at finde deres andenkører. Mika Salo, en god ven af Villeneuve, har været nævnt som en mulighed hos BAR. Han er for øjeblikket bundet til en kontrakt med Arrows for næste sæson, men han kan blive fritstillet i forbindelse med Arrows bossen Tom Walkinshaw forsøg, på at få fat på en Mecachrome motor.
HAL  


Hop til top
Olivier Panis til Arrows?

Olivier Panis kører muligvis for Arrows næste sæson hvis team boss Tom Walkinshaw får etableret en aftale med Mecachrome om levering af motorer. Det siges at Walkinshaw allerede har en Mecachrome kontrakt på hånden, men kun har til ugens udgang, før han skal beslutte om han vil underskrive den eller ej. Arrows har bygget deres egen motor denne sæson med hjælp fra motorekvilibristen Brian Hart, men de har ikke været i stand til at matche den kraft som den fabriksbyggede Renault V10'er. Det siges at Walkinshaw ikke er villig til at betale de 17 mill. pund en aftale koster. Rygter siger at han har anmodet det franske benzinselskab Elf om at betale en del af omkostningen for motorhandelen, og vil til gengæld herfor tilbyde Prost køreren Panis, der er sponseret af Elf, et sæde hos Arrows næste år. Walkinshaw er også bekymret for om Mecachrome vil være i stand til at klare et fjerde team, samtidigt med de nuværende, Williams, Benetton og BAR - der allerede har underskrevet aftaler med Mecachrome. Kommer handelen i stand er det muligt at Arrows kører Mika Salo skifter til BAR. Pedro Diniz vil blive da han forsyner Arrows med en væsentlig del af deres budget.
HAL  


Hop til top
Mosley får beviser fra ASH

Anti-ryge gruppen ASH har overgivet beviser, for at tobaksreklamer får folk til at begynde rygning, til Formel 1's ledelse. I marts sagde FIA's president Max Mosley at han ensidigt ville forbyde tobaksreklamer i Formel 1, hvis han blev givet konkrete beviser for dette. Nu håber ASH at de kan tvinge Mosely til at handle i henhold til denne udtalelse. Mosley sagde i maj, at han overvegede den bedste måde at evaluere de beviser han var blevet givet. ASH trækker deres bevismateriale fra 60 fortrolige dokumenter fra tobaksindustrien, der er frigivet i forbindelse med søgsmål ved det Amerikanske retsvæsen.
HAL  


Hop til top
Magnussen tilbage i Formel-1?

Nyheden, der har huseret i Formel 1 kredse i et par dage, har betydet en decideret storm på Formel-1.dk's sider. Benetton chefen Joan Villadelprat sagde i går: "Vi vil gerne sikre os at hvis enten Giancarlo (Fisichella) eller Alex (Wurz) ikke længere er til rådighed, så har vi en afløser i den anden ende af telefonen. Jan er en af de personer på vores liste". Der er dog ikke skrevet en decideret kontrakt med Jan Magnussen endnu, og da hans rolle i første omgang ikke er "officiel", vil det sansynligvis heller ikke involvere en masse testkørsler for Benetton. Jan Magnussen siger selv til Formel-1.dk: "Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg har ikke underskrevet kontrakten endnu, da jeg endnu ikke har fået den, men jeg forventer at skrive under sidst på ugen eller i weekenden." og han fortsætter: "Jeg kommer ikke til at køre test på Monza i denne uge, men jeg vil tro at der bliver aftalt en test så snart kontrakten er på plads."
 
Der har været tvivl om historiens rigtighed, og derfor har Formel-1.dk ønsket denne bekræftet, før vi lagde nyheden Online. Det er hermed bekræftet at Jan officielt er reservekører for Benetton, men at han ikke er testkører. Det ligger også fast at Jan skal ud og teste i en Benetton racer, men tidspunktet er endnu ikke fastlagt. TV-Avisen rapporterede i går aftes (og en del aviser her til morgen), at Jan havde skrevet kontrakt som testkører for Benetton, men dette er altså ikke korrekt.
 
Benetton er klart et team af en højere kaliber end Stewart, som Jan senest har kørt for. Benetton ligger i år som nummer 3 i konstruktørernes mesterskab, og Wurz og Fisichella ligger hhv. nummer 5 og 6 i kørernes mesterskab. Ender dette med en kontrakt for Jan med Benetton-teamet, er det bestemt ikke det værste der kunne ske for Jan. Michael Schumacher er selv klar over Benettons styrke, og udtalte i forbindelse med det Spanske Grand Prix: "Vi vil få meget svært ved at fange McLaren., vores opgave vil være at forsøge at holde Benetton bag os.", og han indikerer dermed, at Benetton klart hører hjemme i toppen af Formel 1.
 
Formel-1.dk vil naturligvis holde tæt kontakt med Jan, så vi kan rapportere så snart der sker yderligere udvikling i sagen.
HAL  


Hop til top
Herbert utilfreds med teamorder

Johnny Herbert skulle efter sigende have haft et skænderi med Sauber efter det engelske grand prix. Herbert var blevet bedt om at lade Alesi komme forbi, men nægtede at gøre det. "Næste år er det ham eller mig" udtalte Herbert. Det regnes dog for mest sandsynligt at det i så fald bliver Alesi som får lov til at blive.
MBP  


Hop til top
Hakkinen hurtigst på Monza

Den flyvende finne, Mika Hakkinen var hurtigste mand under tirsdagens test på Monza. Jacques Villeneuve viste igen gode takter i Williams raceren ved at besætte anden pladsen. Testen blev afbrudt før tiden på grund af regn.
 
Monza banen er en højhastighedsbane og er derfor ideel til forberedelse til de kommende løb på Zeltweg og Hockenheim. Teams'ne kan teste til på torsdag.
 
Plac.KørerTeamTid
1Mika HakkinenMcLaren Mercedes1:25,42
2Jacques VilleneuveWilliams Mecachrome1:25,55
3David CoulthardMcLaren Mercedes1:25,58
4Eddie IrvineFerrari1:26,74
5Mika SaloArrows TWR1:26,74
6Giancarlo FisichellaBenneton Playlife1:26,82
7Juan-Pablo MontoyaWilliams Mecachrome1:26,85
8Johnny HerbertSauber Petronas1:27,05
MBP  


Hop til top
FIA vil ikke tillade traction control

McLaren's teamchef Ron Dennis har udtalt af han ønsker traction control tilladt, fordi det alligevel er for svært for FIA at overvåge. Flere teamchefer mener at deres konkurrerende teams anvender enheder som kan emulere traction control. Således har Ron Dennis insinueret at Ferrari anvender sådan et system, selvom han ligger vægt på at systemet ikke er i strid med reglerne. "De af jer som kan lide sensationelle overskrifter vil sikker føle at jeg indikerer at nogle af de andre teams laver noget uden for reglementet, men det mener jeg ikke. Det er vanskeligt at overvåge om reglerne bliver overholdt, og der er derfor en god grund til at ændre dem."
 
Jordan's tekniske direktør, Gary Anderson, er ikke enig: "Traction Control vil gøre feltet mere jævnbyrdigt, men hvem siger det skal være det? Alle bekymrer sig om de manglende overhalingsmuligheder, men hvis man tillader traction control så er der en chance mindre for at en kører kan lave en fejl som kan muliggøre overhalinger".
 
FIA insisterer på at de kan sikre at reglerne bliver overholdt, og de har således ingen planer om at legalisere det.
MBP  


 

Hop til top14.7.1998

Ecclestone roser Irvine

Formel 1 bossen Bernie Ecclestone roser Ferraris kører Eddie Irvine her midtvejs i hans bedste sæson hidtil i Formel 1. "Hvis der fandtes en pokal til årest Formel 1 kører, ville jeg give den til Irvine. Han ville klart være min favorit til den titel." sagde Ecclestone og han fortsatte: "Jeg har totalt ændret min holdning til Irvine. Jeg synes han gør et fantastisk stykke arbejde. Tidligere nærede jeg stærke følelser omkring Irvine, og jeg indrømmer at jeg aldrig havde regnet med at han skulle vise sig, at have et sådant talent. Man kan nok ikke finde en person, der er mere loyal mod Ferrari og hans holdkammerat Schumacher. Han erkender åbent at hans partner er langt den bedste kører i verden."
HAL  


Hop til top
Monza test starter idag

Efter en enkelt fridag tester alle teams i dag og ugen ud på Monza. Eneste team som har meldt afbud er Tyrell. Testen er en del af forberedelserne til de kommende løb på Zeltweg, Hockenheim. For de fleste teams er dette også den eneste test før Belgiens Grand Prix på Spa-Francorchamps den 30. august.
 
Ferrari teamet forventes at teste deres nye chassis med længere akselafstand. Derudover vil teamet også test nye aerodynamiske modifikationer, ny frontvinge, og en ny evolution af 047 motoren. Eddie Irvine tester idag, og i morgen er det så Michael Schumacher som overtager rattet.
 
Mange tifosi'er fra hele Italien er allerede ankommet til Monza banen, og flere ventes at komme til på onsdag for at hylde Schumacher for hans hattrick i de seneste grand prix'er.
MBP  


Hop til top
Coulthard utilfreds

Den skotske McLaren kører, David Coulthard, er meget utilfreds med teamet som satte en anden type dæk på hans racer end de gjorde på Mika Hakkinen's under sidste weekends regnfulde Grand Prix på Silverstone banen i England. David Coulthard fik intermediate dæk på og Mika hakkinen fik regndæk i forbindelse med deres første pitstop i løbet.
David Coulthard udtaler: "Vi havde forskellig dæk strategi under kvalifikationen og det var ikke den rigtige måde at gøre det på. I løbet fik jeg intermediate dæk på og det var ligesom at køre på slicks i det vejr, og jeg kan ikke forstå hvorfor teamet valgte at give mig dem på, når de gav Mika Hakkinen regndæk".
Norbert Haug, fra Mercedes Benz, der er motorleverandør til McLaren teamet udtaler i denne forbindelse: "At tro vi bevidst sætter forkerte dæk på den ene af vores racer er tåbeligt, så kunne vi lige så godt bare have kørt raceren i garagen. David Coulthard kom i pit meget før Mika hakkinen, og på det tidspunkt var intermediate det rigtige valg, da så Mika Hakkinen kom i pit regnede det mere og derfor fik han regndæk på. Vi giver ikke David Coulthard skylden for at han spandt af banen, han havde kørt fantastisk op til da, og vi var ved at gøre et sæt regndæk klar til ham".
AN  


Hop til top
Schumachers straf trukket tilbage

Michael Schumachers Stop-and-go straf er blevet trukket tilbage, og dermed også McLarens protest mod måden straffen blev afsonet. Ifølge reglerne skal teamet have besked om en straf senest 25 minutter efter forseelsen er begået. Ferrari teamet fik først meddelelsen efter 31 minutter. Normalt kommer en sådan meddelelse op på tidstagnings monitoren, men dette skete ikke i søndags. Istedet for modtog Ferrari teamet et håndskrevet dokument fra en official hvor det umuligt at tyde om straffen var i henhold til reglementets paragraf 56c eller 56e. Paragraf 56c siger at straffen skal tages under løbet, medens paragraf 56e siger at der kan lægges 10 sekunder til en kørers sluttid. Teamet valgte så for en sikkerhedsskyld at bringe Schumacher i pit senest 3 omgange efter modtagelsen af straffen, og dette blev altså på sidste omgang. McLaren protesterede over dette, men Ron Dennis må desværre erkende at den mere kloge narrede den mindre kloge.
MBP  


Hop til top
McLaren appellerer

McLarens første protest er blevet afvist af FIA. McLaren havde protesteret over Michael Schumachers sejr i det Engelske Grand Prix fordi Schumacher kørte i pit til en 10 sekunders stop and go straf på sidste omgang. Ferrari siger at straffen blev effektureret inden for 3 omgange som reglementet påbyder. McLaren mener ikke at dette gælder når det er sidste omgang og målstregen passeres inden straffen udstås. McLaren prøver derfor at få sejret tildelt Mika Hakkinen, hvilket ville gavne VM stillingen i McLarens favør. McLaren appelleret afgørelsen så Schumachers sejr forbliver usikker. McLarens skal dog først bekræfte deres appel inden 7 dage, hvilket de ventes at gøre.
NJ  


Hop til top
Press - Silverstone

Så er pressemeddelelserne fra Englands Grand Prix Online. Der er bl.a. udtalelser fra Ralf Shumacher, Mika Hakkinen og Jean Alesi. Læs dem her
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk