Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.6.2000
 F3 - Kiesa på Pau
 Le Mans - Kolby klar
 
14.6.2000
 Le Mans - Tom K´s forberedelser
 

Hop til top15.6.2000

F3 - Kiesa på Pau

Lørdag startede Nicolas Kiesas løbsweekend på gadebanen Pau mod de tyske og franske Formel 3 kørere. Det var hans første løb på en gadebane nogensinde, men det lod det unge talent sig ikke mærke af. Trods regn startede han ud med at være hurtigst i begge testene. "Efter første test kørte jeg i pit, og til min store glæde fik jeg af vide var jeg kørte hurtigste tid" fortæller en glad Nicolas til Formel-1.dk. Næste test gik lige så flot for Nicolas, han var endnu en gang hurtigst med 1 sekund ned til nummer 2!

Søndagens tidtagning gik også rigtig flot for Nicolas, selvom han selv var lidt skuffet over at måtte "nøjes" med en 4. plads. "I første tidtagning kørte bilen ikke som den skulle, og i anden tidtagning kørte de andre bare overdrevet hurtigt" fortæller Nicolas.

Ved warm-up om mandagen havde Nicolas fået et nyt set up og måtte starte som nummer 7. Da starten gik faldt han ned som nummer 8, men kørte sig hurtigt op som nummer 6. Da Antonio Pizzonia så udgik kunne Nicolas gå op og blive nummer 5, og på trods af problemer mod motoren de sidste 8 omgange, kunne Nicolas køre i mål, som hurtigste kører fra den britiske Formel 3 serie.

Nicolas havde selvfølgelig håbet på, han kunne være i top 3, men var godt tilfreds med sin 5. plads. "Det er umuligt at overhale på Pau, så en 5. plads er godt nok. Alt i alt var det et nogenlunde godt løb, da jeg ikke smadrede noget" griner Nicolas og hentyder til hans teamkammerat som total smadrede sin bil ved warm-uppen.

Lige før jeg lægger røret på råber Nicolas i den anden ende af røret "Hey Melanie, husk lige at fortæl jeg har fået en officiel hjemmeside", så det gør jeg. Du kan se Nicolas hjemmeside på adressen www.kiesa.com og så er han i øvrigt i studiet ved Le Mans på lørdag på TV2.

MEL  


Hop til top
Le Mans - Kolby klar

Danske Kristian Kolby vil være en af de alleryngste deltagere i årets Le Mans. Den kun 21 årige dansker debuterer i Le Mans for Cadillac. Medkørerne er belgieren Marc Goossens og franskmanden Christophe Tinseau. De kører for det fransk baserede Motorola-Dams Cadillac team, som er den europæiske udviklingsafdeling af Cadillacs Le Mans indsats.

Normalt kører Kolby som bekendt i F3000, men da F1 feltet er fortrukket til Canada, er der løbsfri i denne weekend. F3000 følger F1 rundt, men kun på de europæiske baner.

"Jeg er virkelig glad for og spændt på at få denne mulighed. Le Mans er et af verdens ældste og mest respekterede racerløb overhovedet. Og så få lov til at køre for Cadillac, er næsten kronen på værket. Jeg glæder mig til både at opleve stemningen, og at køre der. Jeg var der som tilskuer i 1998, og det er egentlig utroligt at tænke på, at bare 2 år efter er jeg der igen, men denne gang som kører. Jeg kender ikke banen, men teamet har sin base her, så jeg kender i det mindste omgivelserne."

Kolby var ikke med ved selve kvalifikationen, da teamet var midt i udviklingsprocessen, og man ville ikke afbryde hele forløbet for at præsentere en ny kører.

"Hel klart, så ville jeg da gerne have kørt banen rundt, men da Le Mans strækningen ikke er en permanent racerbane, har det selvfølgelig ikke kunnet lade sig gøre. Men derimod har jeg gjort meget for at lære mine medkørere at kende, og også derigennem lære noget om banen."

Torsdag og fredag er dog mulighed for at komme ud på banen, da der begge dage afholdes test sessioner begge aftener. Hver aften i de to dage er der mulighed for at test 4 timer. Og mon ikke Kolby vil benytte muligheden for at komme ud og køre banen rundt, for at danne sig et indtryk af forløbet.

Kristian Kolby har testet bilen tidligere. Så sent som for tre uger siden, var han i bilen en hel dag på Silverstone. Formålet var selvfølgelig at lære bilen at kende.

"Jeg har aldrig kørt noget lignende før. Bilen føles fantastisk, men er meget anderledes, end den F3000 jeg kører i til daglig. F.eks. er jeg ikke vant til servostyring og turbomotor. På Silverstone kørte jeg i alt 100 omgange, og beskeden var, at jeg skulle ikke køre alt hvad jeg kunne, men derimod sætte nogle hurtige konstante tider. Jeg kørte adskillige omgange, hvor jeg sjældent var mere end 0,2 sek. efter de andres tider. Det tegner godt for løbet, hvor det ikke gælder om at køre stærkest, men have nogle konstant hurtige tider. Der skal trods alt køres i 24 timer." slutter Kristian Kolby.

PDL  


 

Hop til top14.6.2000

Le Mans - Tom K´s forberedelser

Hvordan forbereder du dig til Le Mans?
Fysisk: Med lange træningspas på MTB eller langrendsski med en puls mellem 140 - 160. Vi (Audi Sport Team Joests Le Mans-piloter) har netop været 10 dage i St. Moritz i fitnessuge med Audis faste doktor, dr. Ch. John. Jeg bruger også vægttræning indimellem, ligesom et spil squash og fodbold dukker op af og til. Jeg rejser meget så det er svært at lave noget hver dag, men jeg prøver. Husk på at jeg med vilje kører uden servostyring for Honda i standardvogne. Jeg føler det giver mere feel, men også bedre tunede over- og underarme...ha ha.

Mentalt: Tænker på hvor fedt det var at stå øverst på skamlen i 1997...

Bilen: Vi tester med forskellige kørere (vi er 9 stk) rundt omkring i verden med den nye prototype af Audi R8R. Capello og Alboreto var i Sydafrika (pga. af temperaturen). Vi har netop afsluttet den største test so far i Sebring (Biela, McNish, Pirro og jeg), da både temperaturen og muligheden for at køre ind i mørket om natten er til stede her.

Hvad er det, som er så specielt ved Le Mans i forhold til andre løb?
Historien, prestigen, banen er 13.6 km lang og benyttes kun en gang om året, kørerpræsentationen inde i Le Mans-byen, natten, 24 timer, trætheden, morgensolen direkte i øjnene med 350 km/t på vej ind i Indianapolis-kurven og et fantastisk publikum...Det er det motorløb - sammen med Indianapolis 500 og Monaco F1 alle vil vinde..

Hvordan er forholdet mellem kørerene ved Le Mans?
Kanongodt, hvis man vil vinde!... Vi er i samme båd og fabrikkerne arbejder meget med at få kørerne pr. bil til at samarbejde perfekt. Vi er samlet i fitnessugerne, i testkørslerne og har hele tiden samlede møder. Vi indgår kompris'er omkring set-up, dækvalg og kørerdeling etc. sammen med vore ingengiører.

Hvad var grunden til at du valgte at køre standard i GB i stedet for, at satse på en plads i CART eller F1? Har det noget at gøre med at Toyota hurtigt ville til Formel 1?
Toyota har ikke noget med det at gøre, hvorfor???
Du nævner præcis, at jeg ikke SATSEDE på at komme i Cart eller F1. De (eks. Williams i F1 og Rahal i Cart) var informeret at jeg var klar og interesseret, men de valgte desværre for mig andre kørere... så derfor er jeg hos dem, der virkelig vil have mig bag rattet! - og som måske ikke behøver et par millioner pund som sponsorstøtte...

Jeg føler mig godt tilpas som fabrikskører hos Honda og Audi Sport. Jeg glæder mig til den store udfordring i at tage kampen op mod de bedste på for mig nye baner i England. At forsøge at vinde Le Mans med Audi og mine medkørere efter at være så tæt på i fjor er for mig en stor ære og udfordring... Så der bliver masser af fart og spænding i 2000 også!

MEL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk