Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.6.2005
 USA's GP - Dæk preview
 
15.6.2005
 Canadas GP - Set og sket - Top 5
 

Hop til top16.6.2005

USA's GP - Dæk preview

Noget tyder på at Bridgestone sammen med Ferrari er ved at få mere greb om tingene. Noget mangler endnu, og kan det nå at komme på Indianapolis Motor Speedway?

Den megen debat om dækkene skaber måske flere spørgsmål en svar. I hvert fald er det en kendsgerning at Bridgestone har haltet bagefter i år. Nu er man så ved at komme efter det, men sker der ret meget mere her frem til det amerikanske Grand Prix. Michelin har vundet alt i år, men må nu se at Bridgestone rykker tætter på, dog kun med Ferrari.

Michelin:
Michelin mangler noget, nemlig en sejr på Indianapolis Speedway - i hvert fald i Formel 1. Michelin har vundet på stort set alle andre amerikanske baner der er kørt på i Formel 1, bare ikke i Indianapolis. Men må skal næsten være blind for at se at, i år er der absolut store muligheder for det. Bridgestone og Ferrari har først nu vist at de er på vej, men er det nok til at vælte Michelin ned fra det øverste trin? Måske, måske ikke. Pierre Dupasquier, Michelin, er ikke bleg for at indrømme at der hvor den måske bekymring til det kommende GP er den forholdsvis stejle hældning i svinget der fører frem til start/mål stregen. Når bilerne kører der, generes der både et stort tryk på dækkene i venstre side af bilen, samt at der udvikles en stor varme på den meget lange langside. I kompromiset skal der også tages hensyn til svingene i den lidt vanskelige inderkreds. Dupasquier afviser at det bliver bløde dæk, de kan ikke holde til belastningen i opløbsvinget. Men heller ikke at de hårde kan bruges, så får kørerne problemer i de snævre sving i inderkredsen. Altså et kompromis omkring et af de flere medium compounds dæk som Michelin har i udvalget. Hvilke dæk der bliver udvalgt, holder Michelin indtil videre, for sig selv.

Bridgestone:
Alt i mens at Michelin kører den ene sejr hjem efter den anden, så har Bridgestone problemer, hvilket da også er erkendt flere gange fra firmaets side. Men nu er der noget på vej. De første indikationer kom i Canada med Ferrari på anden og tredjepladserne. Fire forskellige compounds bliver fløjet ind fra Bridgestone fabrikken i Tokyo til Indianapolis. I tilgift kommer så et intermedium og et rigtigt regnvejrsdæk. Bridgestone har den fordel at det amerikanske datterfirma, Bridgestone/Firestone, har kørt masser af omgange på banen, så man ved på hvilke punkter at dækkene skal være stærke. Her tænkes der på den oplagte højrekurve lige før start/mål stregen, som jo i virkeligheden er den sidste rest af brosten fra den oprindelige bane. I firmaets pressemeddelelse ligger en skjult optimisme forud for løbet. En optimisme som ikke har været så højt oppe siden sidste år. Har Bridgestone noget i ærmet denne gang, der måske kan give Ferrari årets første sejr? De fleste vil nok tvivle, for McLaren er stærke, ligesom Renault og til dels Toyota og Williams også er det. Bridgestone håber på det bedste.

PDL  


 

Hop til top15.6.2005

Canadas GP - Set og sket - Top 5

Eneste ændringer i pointstillingen i toppen er at Toyota og Williams nu er á point, men trues nu bagfra af Ferrari som kun er 2 points efter.

Tre teams er meget tæt på hinanden i pointstillingen. Toyota, Williams og Ferrari er kun 2 points fra hinanden. McLaren kunne være rykket yderligere fra, hvis ikke det var fordi Montoya kørte "over" for rødt.

Renault - 76 points:
Renault fører stadig med et forspring på 16 points til McLaren, men afstanden kunne faktisk have været mindre hvis ikke det var fordi Montoya skulle skynde sig ud på banen og overså et rødt stopskilt. De to Renault'er lagde ellers godt fra land og var længe i front, indtil uheldene regnede ned over kørerne, først Fisichella, siden Alonso. Grunden til at Fisichella udgik, var at hydraulikken svigtede i bilen. Det betød at han fik problemer med gearkassen og for ikke at skade de mekaniske dele yderligere, trak teamet ham ud af racet. Alonso sørgede selv for at udgå, idet han ramte den utaknemmelige mur der omgiver banen. Det ødelagde affjedringen på bilen, og så var det slut for hans vedkommende. Briatore udtrykker nok skuffelsen bedst, idet han siger alt har fungeret fint hele weekenden lige indtil midt i løbet. Det vil man huske på, og så komme videre derfra.

McLaren - 63 points:
Montoya kunne have vundet det canadiske GP, men sørgede selv for at det ikke skete. En udkørsel fra pittet mens der er rødt lys, straffes med diskvalifikation. I stedet overtog Kimi Raikkonen det øverste trin på sejrspodiet, men helt problemfrit var det ikke. Undervejs i løbet fik han problemer med styringen af bilen, som forårsagede at under ligeud kørsel, trak bilen til venstre. Dette måtte han kompensere for resten af løbet, men han kørte vel egentligt fuld fortjent sejren hjem. Montoya beklagede selvfølgeligt at han havde været for ivrig da han kørte ud, og det er noget at han helst vil glemme hurtigst muligt. Reaktionen fra teamet er derfor til at forudse. Glæde og skuffelse. Man kunne have nået meget mere, men må nøjes med de 10 points som Raikkonen kørte hjem. Ron Dennis har efterfølgende udtalt at han mener at en udelukkelse er for hård en straf, og at Montoya kun skulle have haft en drive through straf. Men hvad er det nu lige at reglementet siger om det? Desuden prøvede Montoya også at overhale bagved safety car'en, og det er også ulovligt i Formel 1, men det er nok et levn fra Champ Car tiden, hvor det er lovligt under visse omstændigheder.

Toyota - 47 points:
Toyota klarede det nogenlunde hæderligt. Ralf Schumacher fik points for sjettepladsen, mens Trulli måtte udgå da bremsen på højre forhjul absolut ikke ville være med mere. I støv og skidt måtte han udgå da bremsen kollapsede. Trulli sagde efter løbet, at bilen havde fungeret fint hele vejen indtil uheldet med bremsen indtraf, og at der ikke var noget at bemærke på bilen. Ralf Schumacher kørte sig vel egentligt stille og roligt op bl.a. ved hjælp af at flere af de forankørende udgik af forskellige årsager. Ikke nogen prangende indsats fra hans side, men alligevel i pointene. Det viste sig efter løbet at teamet siden midtvejs i løbet ikke havde telemetri kontakt til Trullis bil, og derfor ikke kunne aflæse om der var noget galt. Trulli udgik på omgang 62. Teamet kan dog være glade for at fremgangen forsat er i gang. Man holder med nød og næppe en delt tredjeplads med Williams. Det var der ikke mange tegn på i teamets første sæsoner i Formel 1.

Williams - 47 points:
Williams fik igen gode point til regnskabet, men det kunne måske have været endnu bedre. Nick Heidfeld udgik med en meget varm motor. Han havde ellers adskillige gange over radioen fået at vide at han skulle passe på. Straffen kom på omgang 43. Han kunne faktisk have nået en placering lige omkring podiet, men den gik ikke. Webber viste igen at starter ikke lige er hans livret. Men trods tilbagefaldet ved starten, fik Mark Webber alligevel hentet 4 points hjem til teamet. Mario Theissen fortalte efter løbet at te

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk