Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.6.2002
 Så ruller rygterne!
 Minardi mister ikke Magnum
 Nye vitale dele til McLaren
 Webber skal teste hos Jaguar
 Ny Honda motor
 
16.6.2002
 Stædige Stoddart: "Jeg ligger vågen om natten"
 

Hop til top18.6.2002

Så ruller rygterne!

2003-sæsonen står for døren, hvis man skal tro rygtesmedene – der er utallige rygter i omløb. Coulthard på vej til Toyota, Eddie Irvine tilbage til Jordan, skal Jenson Button blive hos Renault eller suser han til Jaguar?

Det er de seneste rygter. Williams skal beslutte om de vil tage Button eller Montoya for 2003 – her lader det dog til at teamet er klar på at beholde kørerne for yderligere et år. Men hvor skal Button så hen? Hos Renault vil man overveje at beholde ham, men Jaguar har også været på banen. Ikke så fedt for Button at komme til Jaguar, da teamet jo ikke ligefrem kan siges at være i topform og på vej mod toppen i Formel 1. Men Irvine er på vej væk – han er træt af problemerne i teamet og er sat i forbindelse med sin gamle arbejdsgiver Jordan.

Taget i betragtning at Jaguar er et ’britisk’ team, så kan det jo være fordelagtigt at have en britisk kører, og her kan Button komme til. Men andre kørere er også inde i billedet. Mark Webber skal teste for teamet, og også Fernando Alonso har været i aktion – alt sammen ligner det et uformelt kører-samarbejde mellem Renault, der har flere kørere der skal placeres og Jaguar. Briatore har jo underliggende kontrakter med Alonso og Webber! Derudover står Alexander Wurz, der p.t. er testkører for McLaren også på spring til Jaguar-sædet, og han kan være et bedre bud end eksempelvis Alonso. For vil Jaguar ligefrem satse på to spanske kørere i et britisk team? Næppe! Så skal de la Rosa i givet fald ud, men han har etableret sig godt i teamet.


Fernando Alonso har testet for Jaguar - og med accept fra Briatore/Renault kan han få det sæde som Irvine efter sigende efterlader sig
(Foto: Jaguar)

Hvad der så også er interessant, er at Renault skal gøre op med hvad de vil. Trulli er klar til 2003, mens det jo er delvist op til Williams at bestemme sig til om Renault kan råde over Button for yderligere et år. Men Briatore har jo kontrakt med Alonso og Webber, og burde have større interesse i at støtte dem, frem for en kører der er under kontrakt med et konkurrerende team. Så Button ud – og enten Webber eller Alonso ind hos Renault? Eller går Renault ud på markedet for at hente en anden kører til? Villeneuve blev sat i forbindelse med teamet sidste år, men canadieren må efterhånden være faldet meget i værdi, og dermed vil teamet næppe være klar til at imødekomme Villeneuves lønkrav.


Renault igen i 2003, eller? Jenson Button kan blive tvunget væk fra Renault, da teamet i forvejen har kontrakter med andre kørere
(Foto: Renault F1)

Også hos McLaren er der tvivl om kørersammensætningen for 2003. Mika Hakkinen er det åbne spørgsmål, og han holder nøglen til kørerkabalen i topteamet. Vil han ud at køre igen, eller lader han hjelmen ligge på hylden for evigt? Ron Dennis har haft flere samtaler med den tidligere verdensmester, men intet er klart. Mon ikke vi først kan begynde at gisne om et muligt comeback hvis finnen kommer til at køre en test? Han beslutter sig næppe på at køre en sæson mere uden at have kørt sig lidt varm…

Men Coulthard kan være på vej ud. Toyota vil gerne skille sig af med Allan McNish, der godt nok har været meget habil, men som der ikke er fremtid i. Toyota har ikke problemer med at stille pengene til rådighed til to kørere som Salo og Coulthard. Dermed burde Kimi Raikkonen være klar til en ny sæson, og det ville være underligt hvis McLaren skippede den kører de betalte en stor sum for at få fat i, for derefter at smide ham ud igen.


BB  


Hop til top
Minardi mister ikke Magnum

Rygterne om at Magnum var ved at trække sig som sponsor for Minardi-teamet, er blevet skudt ned af firmaet selv. De har givet fuld støtte til det kriseramte team der er ved at løbe tør for penge.

”Magnum Corporation Bhd. indgik en sponsoraftale med Minardi-teamet for hele Formel 1-sæsonen 2002 og vi vil gennemføre den,” lyder det I en pressemeddelelse fra firmaet, der tager afstand fra de formodede udtalelser fra firmaet der lød på at de var ved at lukke pengekassen.


Magnum støtter fortsat Minardi og Yoong
(Foto: KL Minardi)

Firmaet, der er malaysisk poster penge i teamet til stor gavn for deres egen kører, Alex Yoong. Men Minardi har stadig problemer med en slunken pengekasse, så spørgsmålet er stadig om teamet kører hele året igennem.

BB  


Hop til top
Nye vitale dele til McLaren

McLaren bilerne har haltet noget bagefter i denne sæson. Dog ikke i de to seneste løb hvor der er kommet gode points på kontoen.

McLaren har ikke haft nogen ret god sæson indtil for et par løb siden. Siden har David Coulthard kørt en sejr og en andenplads hjem. Hjemme i Woking har ingeniørerne haft travlt. Nye vitale dele som ny affjedring til bagenden af bilen og en helt ny gearkasse er på vej. Specielt den nye gearkasse venter man sig meget af. Det er dog endnu ikke afgjort hvornår de nye ting kommer i anvendelse ved et Grand Prix, og specielt ikke gearkassen.

Martin Whitmarsh:
"Den er nødt til at være hurtigere end det vi allerede har opnået med den, før vi vil anvende den i løb."

Indtil til ingeniørerne finder de sidste splitsekunder må kørerne vente. I sidste uge forberedte teamet med hele 4 kørere sig på den kommende weekends Grand Prix på Nürburgring.

PDL  


Hop til top
Webber skal teste hos Jaguar

Mark Webber, Minardis ubestridte bedste kører, skal senere på måneden teste en Jaguar. Jaguar har tidligere testet en anden kører. Har de noget til fælles?

Jaguar vil senere på måneden lade Mark Webber, nu hos Minardi, teste en af deres biler på Circuit de Catalunya. Tidligere har Renaults testkører, Fernando Alonzo, haft en tur i bilen.

Nav Sidhu, Jaguars kommunikationschef:
"Vi kan bekræfte at Mark Webber vil teste en Jaguar R3 i Barcelona, det sker den 28. juni. Denne ene dags test skal ses som en evaluering af Mark og også som en mulighed for at se hvilke muligheder vi har i 2003. Vi har endnu ikke begyndt forhandlinger med Eddie Irvine, og i tilfælde af at Jaguar og Irvine bliver enige, skal Marks test ikke ses som andet end én yderligere mulighed. Det er en helt normal procedure, vi ser ingen grund til at ændre vores kørersammensætning i år."

Fernando Alonzo har som tidligere nævnt også været ude at teste i Jaguaren. Alonzo har i hvert fald én ting til fælles. De har samme manager, nemlig Flavio Briatore. Det kunne godt se ud som om at Briatore har en interesse i at få en af sine kørere anbragt hos Jaguar. Om ikke andet så for at han kan tjene lidt penge på det.

PDL  


Hop til top
Ny Honda motor

Så skulle det være ganske vist. Den længe ventede nye motor fra Honda er nu endelig klar til brug - næsten. Motoren bliver introduceret på Nürburgring.

De to Honda støttede teams, BAR og Jordan, får nu endelig den længe ventede nye motor. Men der må endnu ikke køres løb i den. De sidste holdbarhedstests skal endeligt godkende motoren. I første omgang får de teams gavn af motoren til træningen og kvalifikationen op til løbet, men endnu ikke selve løbet.

De to teams har indtil nu haltet en hel del efter de teams som de ellers gerne vil sammenligne sig med. Dog har Jordan fået points i de sidste tre løb, mens BAR endnu lader vente på sig.

PDL  


 

Hop til top16.6.2002

Stædige Stoddart: "Jeg ligger vågen om natten"

Paul Stoddart har efterhånden fået ry som værende en fighter der ser muligheder i det umulige. Denne evne får han også hårdt brug for i nær fremtid.

Grunden er ret simpel; der skal et mirakel til for at Minardi kan fortsætte sæsonen ud, men Stoddart tror fuldt og fast på at han får de penge hans team er berettiget til. Men hvordan hænger alt dette sammen? Jo, sidste år gik Prost teamet som bekendt konkurs. Dermed rykkede Minardi op på en 10. plads i konstruktørernes mesterskab. Denne præstation skulle have indbragt Minardi ekstra penge fra TV rettighederne, men pengene udebliver, og dette truer Minardis eksistens.

Under det canadiske Grand Prix sendte Stoddart et brev ud til samtlige teamejere, hvori han bad dem give ham medhold i sagen. Der var rimelig stor tilslutning, da de fleste selvfølgelig helst ikke ser et stolt gammelt team gå konkurs. Arrows bossen, Tom Walkinshaw var dog en undtagelse. Inden sæsonstarten var han en af hovedmændene bag Phoenix projektet, der gik ud på at rejse et team fra Prosts aske. Teamet kunne ikke godkendes af FIA til stor irritation for Walkinshaw, der ellers nok skulle have haft de omtalte penge.

Tom Walkinshaw vil åbenbart ikke have at andre skal nyde godt af det han gik glip af, og har altså sat en kæp i Minardis hjul. Også Ron Dennis har vist modvilje overfor Minardi. Stoddart siger at teamet har hårdt brug for pengene, men også at han nægter at opgive sit team på trods af den megen modstand han har mødt.

"Hvis folk har en hemmelig dagsorden, er der ikke meget jeg kan gøre, men jeg vil ikke gå stille med dørene," siger Stoddart. "Jeg vil ikke ligge mig ned og dø for noget jeg tror på, men jeg kunne godt undvære sensationalismen, fordi vi er den uskyldige part i dette og bliver såret af historierne. Folk læser ikke det med småt, de læser overskrifterne såsom; "Vil Minardi klare den?" Jeg vil ikke hænges ud på overskrifter der siger at Minardi vil gå fallit.

"Dette er ikke sagen. Minardi bliver udsultet af dets retmæssigt tjente midler og det vil jeg gerne se en ende på. Hvis alt andet fejler, vil I have en meget bitter og forskruet mig, i en voldgiftssag om 6-9 måneders tid. Jeg håber for alles skyld og for Formel 1 at det ikke sker. Jeg kan ikke se hvad godt dette gør for nogen. Jeg ligger vågen om natten og spekulerer på hvorfor dette sker."

Hele sagen drejer sig om 12 millioner dollars for Prost teamets del af TV rettighederne, penge der måske (døm selv) burde tilhøre Minardi. I torsdags var der så møde i FIA omkring sagen og en egentlig afgørelse lader vente på sig, vi følger naturligvis op på dette, men fra undertegnede skal der da lyde et pøj pøj til det plagede team.

RS  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk