Giancarlo Fisichella udtaler forud for jubilæumsløbet:
"Nürburgring er en bane som jeg kender meget godt og som jeg har kørt på mange gange, først i DTM serien og nu i Formel 1. Til dette års Grand Prix er banen blevet ændret så det bliver interessant, og jeg håber på at kunne fortsætte den positive udvikling vi har haft siden Østrigs Grand Prix."
Til at hjælpe sig frem denne weekend har Jordan teamet fået nye Honda motorere, og det er med til at øge Fisichella's optimisme.
Tid | Program | Kanal | Sprog |
Lørdag | |||
10:30 | Træning | RTL | Tysk |
11:30 | Reportage | RTL | Tysk |
12:00 | Kvalifikation | RTL | Tysk |
Søndag | |||
09:15 | Warm Up | RTL | Tysk |
12:15 | Tilbageblik | RTL | Tysk |
13:00 | Countdown | RTL | Tysk |
13:15 | Offshore | TV2 Norge | Norsk |
13:45 | Grand Prix, direkte | TV2 Norge | Norsk |
MRR Gruppen af bilfirmaer der har lanceret at de vil oprette deres egen Formel 1-serie med start i 2008, har fået ny chef. Det er Mercedes-bossen Jürgen Hubbert der nu er formand for GPWC.
GPWC er blevet dannet for at presse Bernie Ecclestone og ejerne at Formel 1-aktierne til at beholde Formel 1 på public service TV-kanalerne. Formel 1 har ellers været mere og mere på vej til at komme på digital-TV, med dertil mindre seertal og mindre eksponering for de store bilfirmaer, der årligt poster milliarder af kroner i sporten. Den tidligere formand, Paulo Cantarella gik af tidligere på måneden, og nu overtager Hubbert således sædet. Fiat, der står bag Ferrari, indsætter herefter Luca di Montezemolo som repræsentant i bestyrelsen. Udover di Montezemolo og Hubbert er også Burkhard Goeschel (BMW), Patrick Faure (Renault) samt Richard Parry-Jones (Ford), repræsenteret i bestyrelsen. Honda og Toyota står endnu udenfor, men det forventes at de også vil slutte sig til. Under alle omstændigheder kan det ske at GPWC bliver lukket, når/hvis det lykkes for bilfirmaerne at tage kontrollen over de aktier som den skrantende Kirch gruppe ejer. Problemet er dog at Ecclestone fortsat har magten over Formel 1, hvorfor aktierne kan vise sig at være af mindre betydning. Gruppen bag GPWC ønsker større indflydelse, og gives den ikke inden den nuværende Concorde-aftale udløber sidst i 2007, kan den nye serie blive en realitet. BB De som skal se kvalifikationen lørdag på tv skal bero sig på at det kvalifikationen starter tidligere end sædvanligt. Eller husk at sætte videoen til lidt før.Flere ting er ændret på Nürburgring til weekenden. Der er kommet flere sving på banen omkring det nye Mercedes Arena. Men det er ikke det eneste. Lørdagens program er ændret. Grunden er simpelthen den at der sker noget ude i østen der har med fodbold at gøre. Lørdagens program er derfor som følger. Hele lørdagens program er dermed rykket 45 minutter frem. Fredag og søndag er programmet uforandret. Vi mangler endnu den officielle bekræftelse på denne ændring af programmet. Men vær forberedt på at det kan ske. PDL 18.6.2002 Så ruller rygterne!2003-sæsonen står for døren, hvis man skal tro rygtesmedene – der er utallige rygter i omløb. Coulthard på vej til Toyota, Eddie Irvine tilbage til Jordan, skal Jenson Button blive hos Renault eller suser han til Jaguar?Det er de seneste rygter. Williams skal beslutte om de vil tage Button eller Montoya for 2003 – her lader det dog til at teamet er klar på at beholde kørerne for yderligere et år. Men hvor skal Button så hen? Hos Renault vil man overveje at beholde ham, men Jaguar har også været på banen. Ikke så fedt for Button at komme til Jaguar, da teamet jo ikke ligefrem kan siges at være i topform og på vej mod toppen i Formel 1. Men Irvine er på vej væk – han er træt af problemerne i teamet og er sat i forbindelse med sin gamle arbejdsgiver Jordan. Taget i betragtning at Jaguar er et ’britisk’ team, så kan det jo være fordelagtigt at have en britisk kører, og her kan Button komme til. Men andre kørere er også inde i billedet. Mark Webber skal teste for teamet, og også Fernando Alonso har været i aktion – alt sammen ligner det et uformelt kører-samarbejde mellem Renault, der har flere kørere der skal placeres og Jaguar. Briatore har jo underliggende kontrakter med Alonso og Webber! Derudover står Alexander Wurz, der p.t. er testkører for McLaren også på spring til Jaguar-sædet, og han kan være et bedre bud end eksempelvis Alonso. For vil Jaguar ligefrem satse på to spanske kørere i et britisk team? Næppe! Så skal de la Rosa i givet fald ud, men han har etableret sig godt i teamet. Hvad der så også er interessant, er at Renault skal gøre op med hvad de vil. Trulli er klar til 2003, mens det jo er delvist op til Williams at bestemme sig til om Renault kan råde over Button for yderligere et år. Men Briatore har jo kontrakt med Alonso og Webber, og burde have større interesse i at støtte dem, frem for en kører der er under kontrakt med et konkurrerende team. Så Button ud – og enten Webber eller Alonso ind hos Renault? Eller går Renault ud på markedet for at hente en anden kører til? Villeneuve blev sat i forbindelse med teamet sidste år, men canadieren må efterhånden være faldet meget i værdi, og dermed vil teamet næppe være klar til at imødekomme Villeneuves lønkrav.
Også hos McLaren er der tvivl om kørersammensætningen for 2003. Mika Hakkinen er det åbne spørgsmål, og han holder nøglen til kørerkabalen i topteamet. Vil han ud at køre igen, eller lader han hjelmen ligge på hylden for evigt? Ron Dennis har haft flere samtaler med den tidligere verdensmester, men intet er klart. Mon ikke vi først kan begynde at gisne om et muligt comeback hvis finnen kommer til at køre en test? Han beslutter sig næppe på at køre en sæson mere uden at have kørt sig lidt varm… Men Coulthard kan være på vej ud. Toyota vil gerne skille sig af med Allan McNish, der godt nok har været meget habil, men som der ikke er fremtid i. Toyota har ikke problemer med at stille pengene til rådighed til to kørere som Salo og Coulthard. Dermed burde Kimi Raikkonen være klar til en ny sæson, og det ville være underligt hvis McLaren skippede den kører de betalte en stor sum for at få fat i, for derefter at smide ham ud igen.
”Magnum Corporation Bhd. indgik en sponsoraftale med Minardi-teamet for hele Formel 1-sæsonen 2002 og vi vil gennemføre den,” lyder det I en pressemeddelelse fra firmaet, der tager afstand fra de formodede udtalelser fra firmaet der lød på at de var ved at lukke pengekassen.
Firmaet, der er malaysisk poster penge i teamet til stor gavn for deres egen kører, Alex Yoong. Men Minardi har stadig problemer med en slunken pengekasse, så spørgsmålet er stadig om teamet kører hele året igennem.
McLaren har ikke haft nogen ret god sæson indtil for et par løb siden. Siden har David Coulthard kørt en sejr og en andenplads hjem. Hjemme i Woking har ingeniørerne haft travlt. Nye vitale dele som ny affjedring til bagenden af bilen og en helt ny gearkasse er på vej. Specielt den nye gearkasse venter man sig meget af. Det er dog endnu ikke afgjort hvornår de nye ting kommer i anvendelse ved et Grand Prix, og specielt ikke gearkassen. Martin Whitmarsh: Indtil til ingeniørerne finder de sidste splitsekunder må kørerne vente. I sidste uge forberedte teamet med hele 4 kørere sig på den kommende weekends Grand Prix på Nürburgring. Jaguar vil senere på måneden lade Mark Webber, nu hos Minardi, teste en af deres biler på Circuit de Catalunya. Tidligere har Renaults testkører, Fernando Alonzo, haft en tur i bilen. Nav Sidhu, Jaguars kommunikationschef: Fernando Alonzo har som tidligere nævnt også været ude at teste i Jaguaren. Alonzo har i hvert fald én ting til fælles. De har samme manager, nemlig Flavio Briatore. Det kunne godt se ud som om at Briatore har en interesse i at få en af sine kørere anbragt hos Jaguar. Om ikke andet så for at han kan tjene lidt penge på det. De to Honda støttede teams, BAR og Jordan, får nu endelig den længe ventede nye motor. Men der må endnu ikke køres løb i den. De sidste holdbarhedstests skal endeligt godkende motoren. I første omgang får de teams gavn af motoren til træningen og kvalifikationen op til løbet, men endnu ikke selve løbet. De to teams har indtil nu haltet en hel del efter de teams som de ellers gerne vil sammenligne sig med. Dog har Jordan fået points i de sidste tre løb, mens BAR endnu lader vente på sig.
|