Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.6.2002
 Minardi F3000 til salg
 
18.5.2002
 Chelsea går med i Premier1
 

Hop til top19.6.2002

Minardi F3000 til salg

Minardis Formel 1 team mangler i den grad penge. Det samme gør F3000 teamet. Teamejer Paul Stoddart er nu interesseret i at sælge F3000 teamet.

International motorsport mangler penge. Det rammer især de små teams. Minardis Formel 1 team kører kun lige med, men måske for teamet sit "tilgodehavende" fra FIA efter at Prost GP gik konkurs tidligere i år. Men indtil det afgøres, skal der stadig bruges penge. Det gør det efter al sandsynlighed nødvendigt at sælge F3000 teamet. Der har endda været rygter fremme om at teamet måske ikke engang har råd til at køre lørdagens afd. på Nürburgring uden et ejerskifte.

Selvom at der er indtægter er det ikke nok. Men der skulle dog være flere interesserede i at overtage F3000 teamet. Således har Astromega teamet udtrykt en ret stor interesse. Men også andre endnu ikke oplyste emner skulle være interesserede. Astromega teamchefen, Sam Boyle, har udtalt at der absolut ikke er noget i vejen med teamet. Det mangler bare penge. Sam Boyle siger også at man er interesseret i at blive en del af teamet på et eller andet niveau. Med andre ord at købe sig ind i teamet.

Krisen kradser i motorsporten. Der søges sponsorer alle vegne, men pengene sidder ikke så løst som tidligere. Overlevelseskampen er startet.

PDL  


 

Hop til top18.5.2002

Chelsea går med i Premier1

Endnu en fodboldklub har besluttet at vil melde sig under fanerne hos Premier1. Det er den engelske fodboldklub Chelsea det drejer sig om.

Den engelske fodboldklub Chelsea har meldt sig under fanerne hos Premier1. Dermed er der nu 5 klubber der er med i den nye konkurrerende Formel 1 serie. Tidligere har Benfica fra Portugal, Anderlecht fra Belgien, Feyenoord fra Holland og Leeds fra England meldt sig til.

Chelsea der bl.a. har danske Jesper Grønkjær i spillerstaben ser denne mulighed som en ny måde at markere sig på.

Ken Bates, Bestyrelsesformand i Chelsea:
"Premier1 Grand Prix præsenterer en strålende mulighed for en klub som os. Klubben har altid søgt efter at have en attraktiv måde at spille på. Vi ser Premier1 som en ny og enestående mulighed for at gøre vores fanskare endnu større. Vores fanskare vil meget bredere med dette. Måske får vi nu muligheden for at mikse denne store skare."

Også Premier1 organisationen er glade for at endnu en klub har meldt sig. Premier1 skulle have debuteret i år lige før fodbold VM starter, men meget arbejde manglede stadig at blive gjort, så debuten er udskudt til marts måned næste år.

Ron Webb, Premier1:
"Chelsea er vel nok Englands mest fashionable klub og dens tilstedeværelse i serien vil ikke alene kaste et strøg af glans over serien, men vil også tiltrække mange fans fra specielt London området. Vores plan er at der skal være max. 3 klubber fra de europæiske ligaer, så kapløbet om at blive den sidste engelske klub er i fuld gang."

Inden for de næste uger ventes det at der vil blive offentliggjort flere tilmeldte klubber til serien. Alle de interesserede og inviterede klubber har netop eller er ved at afslutte deres respektive turneringer. Derfor har forhandlingerne været sat i bero i et stykke tid. Men inden længe genoptages de.

Ron Webb:
"Vi har allerede lavet forhåndsaftaler med flere klubber og er på vej til at lave de endelige aftaler med de mange klubber som vil være i det stjernespækkede felt. Mange af vores partnere har været i gang med de sidste runder i deres nationale turneringer. Lige så snart at de og vi kan afse mulighed for at afslutte forhandlingerne som har været ført, vil det blive gjort."

Så er der i det mindste 5 klubber klar til aktion på nuværende tidspunkt og flere følger efter. Rent kørermæssigt er der endnu ikke offentliggjort noget. Flere kørere er dog blevet kontaktet, andre har selv henvendt sig. En af de mange er Johnny Herbert. Johnny Herbert har som de fleste ved en meget stor erfaring fra Formel 1 og ALMS og Le Mans. Han har ret stor interesse i at komme til at køre formel biler igen efter at han mistede sit sæde i Formel 1. Bl.a. har han udtalt at han altid har været Chelsea fan og at han ikke vil ligge skjul på at han er yderst interesseret i at komme til at køre i serien. Måske Chelsea kan bruge ham.

Når den næste sæson starter i England - Premier League - vil Chelsea præsentere bilen for hjemmepublikummet, pressen og andre medier. En racerbil på en fodboldbane. Der bliver lidt for de mange Chelsea fans at se på.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk