Pitsladder

I stedet blev det til en understregning af at det i øjeblikket er Ferrari mod alle de andre. Ferrari ville som det eneste hold ikke godkende løsningen med en chikane i sidste sving - heller ikke selvom de ville få lov til at starte forrest, sammen med de andre Bridgestone hold.

Det virker som om Ferrari bevidst har prøvet at trænge alle de andre teams op i en krog ved ikke at ville være med til nogen form for kompromis. Vel vidende at de under alle omstændigheder ville vinde på det. Hvis de andre teams gjorde alvor af truslen om at trække sig ville Ferrari kunne trille rundt til en sejr.

Hvis de andre valgte løsningen med at skifte dæk hver tiende omgang ville Ferrari også kunne snuppe en let sejr. Så uanset udfaldet ville Ferrari være vindere. Hvis de derimod gik med på et kompromisforslag så ville udfaldet være mere usikkert.

De syv Michelin teams havde reelt ikke noget valg. Det er bedre demonstration at trække sig før starten, end at trille rundt og gå i pit konstant. Ved at trække fik de i det mindste demonstreret at de faktisk mente det alvorligt, så FIA er klar over det, hvis situationen skulle opstå igen.

Den store taber er sporten. Publikum har betalt for at komme ind og se ræs, ikke for at se seks biler trille rundt på en alt for stor bane. Folk hjemme i stuerne har i vid udstrækning slukket for fjernsynet og lavet noget mere fornuftigt. Og Formel 1 har endnu engang fået et mærkat som en latterlig sport, hvor politik er vigtigere end sport.

Den store skurk er ikke Ferrari. De er blot ganske usolidariske med deres konkurrenter og har endnu ikke opdaget at der ikke er prestige i at vinde uden konkurrence. Så Ferrari er en skurk, fordi de ikke ville være med til det kompromis som de andre teams kunne blive enige om. Men de er ikke den største skurk.

Den største skurk er den lille pre-senile Bernie Ecclestone der i al sin magt og vælde slet ikke havde forestillet sig at de deltagende teams ville reagere så voldsomt. Måske raslede de lidt med sablen - men ifølge Bernie er reglerne klare - også selvom det gælder kørernes sikkerhed.

Ecclestone er midt i 70'erne og tydeligvis for gammel til det job han bestrider. For 20 år siden var han i stand til at træffe epokegørende og benhårde beslutninger, der virkede. I dag træffer han bare benhårde beslutninger som han når alt kommer til alt ikke kan overskue konsekvensen af.

Formel 1-sportens image har i dag lidt et alvorligt knæk. Et knæk som det vil tage lang tid at genoprette. Det her er ikke noget der er glemt i morgen, slet ikke i Indianapolis. Tidligere er teams blevet truet med straf hvis de har bragt sportens image i miskredit. Dennegang er det Bernie selv der har bragt sporten i miskredit, men det kan han sikkert ikke selv se. Derfor vil han sikkert sende sorteper videre til de syv teams der boycottede løbet.

Michelin er blevet anklaget for ikke at have medbragt ordentlige dæk til løbet. Men så simpel er problemstillingen ikke. Michelin har jo, selvfølgelig, troet at de dæk de medbragte var gode nok. Det viste sig så, at de ikke kunne holde til det sidste sving på banen.

Situationen blev ikke bedre af, at der kom nye dæk. Dem var teamsene heller ikke trykke ved, for dem havde de slet ikke haft lejlighed til at prøve på Indianapolis. Havde de troet på den mulighed kunne de selvfølgelig have valgt at satse på et enkelt dækskifte - probmet er igen hvad sanktionen så måske havde været.

I værste fald kan det betyde at dagens løb bliver afviklet med kun seks biler til start. Alle forslag fra Michelin og de hold der benytter Michelin dæk er blevet afvist.

FIA har konstateret at det er Michelins problem at de ikke kan levere et brugbart dæk. De foreslår at kørerne enten sætter farten ned i de sidste sving, skifter dæk hver tiende omgang eller bruger nogle andre dæk og tager den straf der efterfølgende vil komme.

For Michelin er ingen af delene acceptable. Der er ingen pointe i at køre hvis man på forhånd ved at man med al sandsynlighed vil få en straf så man ryger ud af pointene alligevel. At bede racerkørere om at sætte farten ned virker absurd. Det samme gør forslaget om at skifte dæk hver tiende omgang.

Først var det Ralf Schumacher der kørte galt - han kan åbenbart ikke lide det sving - dernæst er der i skrivende stund problemer med dækkene. Michelin har rådet deres syv hold til ikke at køre før man ved hvad problemet med Ralf Schumacher skyldtes. Eller vente til der kommer en ny sending dæk fra Frankrig.

Problemet med det sidste er, at ifølge reglerne så skal man bruge det samme dæk hele weekenden. Derfor er problemet så hvad man så gør. Reglerne har ikke taget højde for netop denne situation, og reglerne er jo ikke tænkt for at lamme hele feltet. En fornuftig løsning ville være at give dispensation, så alle der ønsker det kan skifte dæk, hvis de vil. Dermed giver man også de tre teams på Bridgestone dæk mulighed for at skifte dæk - eller lade være - alt efter hvad de selv mener de er bedst tjent med. Men om Bernie Ecclestone og resten af dem der bestemmer, er i stand til at komme frem til ovenstående, må vi vente med at finde ud af.

Tilbage til kvalifikationen. Jarno Trulli var tidligt ude, men ikke helt så tidligt som Jenson Button, der sad på pole indtil Trulli stjal den. Men Button blev nu ikke sejlet mere agterud end en 3. plads. Dermed er han igen med i front når starten går til løbet i morgen. I Canada var det dog ganske tydeligt at hans bil var lettere end konkurrenternes, men den taktik så tilgengæld ud som om den virkede for ham.

Kimi Raikkonen pressede sig lige ind mellem Trulli og Button, da han som den sidste var på banen. Den finske kører leverede en god præstation og var på anden sektor hurtigere end Trulli, men på det sidste stykke mistede han alligevel sit forspring og måtte nøjes med 2. pladsen.

De to Renault biler var også tidligt på banen. Fisichella var i dag hurtigere end Alonso - og det var godt nok til 4. pladsen. Alonso var en lille tiendedel langsommere end sin holdkammerat, men i Formel 1 er det en evighed. I al fald var der rigeligt med margin til at Michael Schumacher kunne smutte ind på 5. pladsen, lige foran Alonso.

Med 5. pladsen fortsatte Schumacher den fremgan som Ferrari har vist på det seneste. I Canada kørte de, ligesom BAR, med mindre benzin, men sådan virkede det ikke dennegang. Ferrari er igen ved at nærme sig fronten af feltet. Med Rubens Barrichello på en 7. plads er teamets fremgang blevet understreget.

Efter Barrichello finder vi Sato og Mark Webber. Australieren der uden at imponere synderligt hentede en 5. plads i Canada er nu tilbage i top 10 i kvalifikationen, hvor han holder lige foran Felipe Massa - der jo ellers sluttede lige foran Webber for en uge siden. Der er lagt op til at de to kan fortsætte hvor de slap.

Første mand udenfor top 10 er Juan Pablo Montoya, der ved gud ikke har været særlig imponerende i tidskørslerne i denne sæson. Heldet har på ingen måder opsøgt ham - man kan selvfølgelig bemærke at med hans fadæse i Canada, så har han vel heller ikke ligefrem gjort det nemmere for sig selv. Montoya har mod og fart, men indtil videre mangler resultaterne i år. Og udsigterne virker lidt fjerne i denne weekend.

Efter Montoya har vi Jacques Villeneuve foran vikaren Riccardo Zonta, der gjorde det hæderligt, men heller ikke mere. De to Red Bull biler blev splittet af en skuffende langsom Nick Heidfeld, der kan undskyldes hvis han har fyldet hele vognen op med brændstof. Værd at bemærke er det at Christian Klien var den hurtigste af Red Bull bilerne. Forklaringen er dog den af Coulthard lavede en kørerfejl der kostede en del tid på sin kvalifikationsomgang.

Bagerst kommer så Jordan og Minardi, men det kan vel næppe overraske nogen. Monteiro og Albers slog planmæssigt deres holdkammerater, og så er alt jo godt.