Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.6.2005
 USA's GP - Set og sket - skete der noget?
 
19.6.2005
 Sort dag i historien
 Formel 6?
 

Hop til top20.6.2005

USA's GP - Set og sket - skete der noget?

Som beskrevet et utal af steder, så var det amerikanske GP noget af en farce. Hvis stillingen holder, har BAR teamet 11 points til nærmeste konkurrent.

Der er ikke meget at skrive hjem om, hvis man absolut skal skrive om det amerikanske GP - og det skal vi jo. Et tilsyneladende hændeligt uheld med Zonta i fredagstræningen, udvikledes sig til en farce af dimensioner. Zonta i Toyota kørte af banen i fredagstræningen i inderkredsen på det kæmpestore motorsportsstadion i Indianapolis. Umiddelbart noget uskadeligt. Men da R. Schumacher kort efter bliver udsat for det samme, og på samme sted hvor han kørte galt sidste år, så var der lige pludselig mere end alm. panderynken og løften øjenbryn. Heldigvis skete der ikke noget med R. Schumacher, andet end at lægerne frarådede ham at han kørte.

Nu blev fokus rettet på dækkene. Var der noget galt med Michelin dækkene? Alle Michelin teams blev bedt om at øge dæktrykket. Og så var der tilsyneladende ingen problemer. Dog med det i mente at uheldet skete i den sidste træning, og at man derefter "kun" skulle køre kvalifikationen. Men så er det at begivenhederne tager fart.

Michelin undersøger alle de brugte dæk, også dækkene fra Zontas og R. Schumachers bil, men kan ikke finde årsagen til at det gik galt. Det er antydet på nogle motorsportsites, at Toyota muligvis har kørt med et så lavt dæktryk, at det lå udenfor hvad Michelin har anbefalet, men det er ikke kommenteret nogen steder som værende rigtigt. Hvad gør man så? I samråd med Michelin teamene, rettes der henvendelse til FIA om lov til at hente dæk i Europa fra det spanske GP. Det får man ikke lov til. Ej heller den måske bedste løsning, nemlig at få etableret en chikane i sving 13 eller mellem sving 12 og 13. Det får man heller ikke lov til. Man får heller ikke lov til at foretage dækskifte undervejs. Teamcheferne samles til møde, og her bliver man enige om at starte løbet, men køre i pit på opvarmningsomgangen. Det efterlader de tre Bridgestone teams tilbage på banen, løbet starter og bliver afviklet med de seks biler på banen. Ikke overraskende var det M. Schumacher der vandt foran Barrichello, Monteiro, Karthikeyan, Albers og Friesacher. De fik points ifølge det gældende regelsæt. Dermed det største antal points til Minardi nogensinde i et enkelt løb. Kørernes reaktion efter løbet var forståelig.

I løbet skete der ingenting - næsten. Schumacher og Barrichello kunne godt have sat hinanden ud af løbet, men ellers skete der ingenting. Hvad tilskuerne gjorde i deres frustration og skuffelse over den manglende deltagelse er måske forståeligt, men ikke acceptabelt.

Indtil videre kan vi herfra kun betragte resultatet som midlertidigt. Det er endnu for tidligt at gøre resultatet endegyldigt. Ingen ved endnu hvad der evt. kan komme af sanktioner, protester, appel, modsanktioner osv. Det sidste ord i denne sag er ikke sagt endnu.

PDL  


 

Hop til top19.6.2005

Sort dag i historien

Med kun seks biler til start efter at alle Michelin holdene valgte at trække, blev dagen i dag en af de allermørkeste i Formel 1 sportens ellers så glorværdige historie. Mest fordi det hele kunne være undgået hvis blot FIA havde været indstillet på at finde en løsning, og hvis blot Ferrari ville have været solidarisk med resten af holdene.

I stedet blev det til en understregning af at det i øjeblikket er Ferrari mod alle de andre. Ferrari ville som det eneste hold ikke godkende løsningen med en chikane i sidste sving - heller ikke selvom de ville få lov til at starte forrest, sammen med de andre Bridgestone hold.

Det virker som om Ferrari bevidst har prøvet at trænge alle de andre teams op i en krog ved ikke at ville være med til nogen form for kompromis. Vel vidende at de under alle omstændigheder ville vinde på det. Hvis de andre teams gjorde alvor af truslen om at trække sig ville Ferrari kunne trille rundt til en sejr.

Hvis de andre valgte løsningen med at skifte dæk hver tiende omgang ville Ferrari også kunne snuppe en let sejr. Så uanset udfaldet ville Ferrari være vindere. Hvis de derimod gik med på et kompromisforslag så ville udfaldet være mere usikkert.

De syv Michelin teams havde reelt ikke noget valg. Det er bedre demonstration at trække sig før starten, end at trille rundt og gå i pit konstant. Ved at trække fik de i det mindste demonstreret at de faktisk mente det alvorligt, så FIA er klar over det, hvis situationen skulle opstå igen.

Den store taber er sporten. Publikum har betalt for at komme ind og se ræs, ikke for at se seks biler trille rundt på en alt for stor bane. Folk hjemme i stuerne har i vid udstrækning slukket for fjernsynet og lavet noget mere fornuftigt. Og Formel 1 har endnu engang fået et mærkat som en latterlig sport, hvor politik er vigtigere end sport.

Den store skurk er ikke Ferrari. De er blot ganske usolidariske med deres konkurrenter og har endnu ikke opdaget at der ikke er prestige i at vinde uden konkurrence. Så Ferrari er en skurk, fordi de ikke ville være med til det kompromis som de andre teams kunne blive enige om. Men de er ikke den største skurk.

Den største skurk er den lille pre-senile Bernie Ecclestone der i al sin magt og vælde slet ikke havde forestillet sig at de deltagende teams ville reagere så voldsomt. Måske raslede de lidt med sablen - men ifølge Bernie er reglerne klare - også selvom det gælder kørernes sikkerhed.

Ecclestone er midt i 70'erne og tydeligvis for gammel til det job han bestrider. For 20 år siden var han i stand til at træffe epokegørende og benhårde beslutninger, der virkede. I dag træffer han bare benhårde beslutninger som han når alt kommer til alt ikke kan overskue konsekvensen af.

Formel 1-sportens image har i dag lidt et alvorligt knæk. Et knæk som det vil tage lang tid at genoprette. Det her er ikke noget der er glemt i morgen, slet ikke i Indianapolis. Tidligere er teams blevet truet med straf hvis de har bragt sportens image i miskredit. Dennegang er det Bernie selv der har bragt sporten i miskredit, men det kan han sikkert ikke selv se. Derfor vil han sikkert sende sorteper videre til de syv teams der boycottede løbet.

Michelin er blevet anklaget for ikke at have medbragt ordentlige dæk til løbet. Men så simpel er problemstillingen ikke. Michelin har jo, selvfølgelig, troet at de dæk de medbragte var gode nok. Det viste sig så, at de ikke kunne holde til det sidste sving på banen.

Situationen blev ikke bedre af, at der kom nye dæk. Dem var teamsene heller ikke trykke ved, for dem havde de slet ikke haft lejlighed til at prøve på Indianapolis. Havde de troet på den mulighed kunne de selvfølgelig have valgt at satse på et enkelt dækskifte - probmet er igen hvad sanktionen så måske havde været.

Den eneste holdbare løsning var den midlertidige chikane. Sikkerhed har de sidste par år været brugt som undskyldning for mange ting. Max Mosley har trumfet mange ændringer igennem p

MMT  


Hop til top
Formel 6?

Her små to timer før Formel 1 løbet på Indianapolis er der stadig ingen afklaring på dæksituationen. Michelin og FIA står stejlt overfor hinanden.

I værste fald kan det betyde at dagens løb bliver afviklet med kun seks biler til start. Alle forslag fra Michelin og de hold der benytter Michelin dæk er blevet afvist.

FIA har konstateret at det er Michelins problem at de ikke kan levere et brugbart dæk. De foreslår at kørerne enten sætter farten ned i de sidste sving, skifter dæk hver tiende omgang eller bruger nogle andre dæk og tager den straf der efterfølgende vil komme.

For Michelin er ingen af delene acceptable. Der er ingen pointe i at køre hvis man på forhånd ved at man med al sandsynlighed vil få en straf så man ryger ud af pointene alligevel. At bede racerkørere om at sætte farten ned virker absurd. Det samme gør forslaget om at skifte dæk hver tiende omgang.

Så indtil videre står parterne stejt overfor hinanden. At situationen ikke for længst er løst er blot en understregning af at FIA ikke fungerer som det burde. Der er igen mere politik end sport i situationen. At løse det hele på en praktisk måde i en sportslig ånd er absolut muligt - men kun hvis man holder op med at tænke som forretningsmænd

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk