Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.6.2000
 Le Mans - Svær debut for Kolby
 
19.6.2000
 Tom K vinder Le Mans
 CART - Første sejr til Castroneves
 

Hop til top21.6.2000

Le Mans - Svær debut for Kolby

Kristian Kolby stillede i år op for første gang i det traditionsrige Le Mans. Forventningerne var hele tiden at Cadillac mest af alt var med i år for at lære, men også for at forsøge at tage en plads på podiet (hvilket dog blev besværliggjort af at Audi var så dominerende som de var i år). Desværre fik Kristian ikke mulighed for at deltage i selve løbet.

"Jamen, hvad er der egentlig at sige om løbet," siger Kristian lidt skuffet. Det lader til at Murphys lov næsten klæbede til Kristians Cadillac med startnummer 4. "Det lader til at alt hvad der kunne gå galt skulle gå galt - især når det så også var mig der sad bag rattet," forklarer Kristian der nåede at køre de fornødne omgange ved torsdagens træning. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget - oplevelsen af Le Mans kan man ikke tage fra ham. "Det var selvfølgelig en fantastisk oplevelse, som jeg selvfølgelig ikke vil glemme. Det har også givet mig en del erfaring om banen, og især hvordan banen drejer," siger Kristian der i en af aftentræningerne formåede at huske forkert - og i indgangen af svinget trak den modsatte vej… "Jeg var tættere på Paris end Le Mans," grinede Kolby.

Læs mere om Kristians Le Mans på hans officielle site.Eksternt link

BB  


 

Hop til top19.6.2000

Tom K vinder Le Mans

Det lykkedes for Tom Kristensen at sikre sig sin anden sejr i det traditionsrige Le Mans-løb i Frankrig. Da de 24 timer var til ende kunne Tom Kristensens racer rulle over målstregen i et sandt Audi-triumftog - alle tre biler tog de pladserne på podiet.

Tom Kristensen var ekstrem lykkelig for sejren og da han på podiet skulle kommentere løbet blev de mange danske fans rost. "I har været en utrolig støtte hele vejen igennem løbet," gjaldede det ud over Le Mans-banen fra den dobbelte Le Mans-vinder til stor jubel for de mange tilrejsende danske fans.

Der var dog ikke så meget at glæde sig over for de tre andre danskere. Jan Magnussen og hans Panoz-team lignede den eneste reelle trussel til Audi, men alt for mange problemer med raceren sendte Magnussen og co. langt tilbage.

Det danske Team Den Blå Avis fik den bedste start af alle - John Nielsen kørte på kort tid sin Panoz frem i top 6 inden han overlod sin racer, men Klaus Graf løb ind i en punktering og efterfølgende et sammenstød der ødelagde ophænget og meget af raceren. Det og mange andre problemer gjorde at teamet holdt længere tid i garagen end de kørte på banen - desværre. Super John lod ellers til at være i topform!

Kristian Kolby nåede ikke at køre en eneste omgang i 24-timers løbet. Dermed blev hans erfaring med Le Mans meget kortvarig og det var kun lige de nødvendige omgange i kvalifikationen som den unge dansker - der i øvrigt var feltets yngste - kan tage med af erfaring fra Le Mans. Kolbys Cadillac brød i brand allerede på de første omgange, og dermed var det en kort weekend for Kolby.

BB  


Hop til top
CART - Første sejr til Castroneves

25-årige Helio Castroneves fik den sejr han så længe han ønsket sig da han vandt søndagens Tenneco Automotive Grand Prix i Detroit. Hans sejrsmargin var på hele 4,415 sekunder over Max Papis.

Efter at Penske Racing i mere end 3 år har ventet på sejr nr. 100, så lader det til, at når først demme forhindring var overvundet, så kommer de efterfølgende sejre bare stømmende ind. Gil de Ferran sørgede for sejr nr. 100 for 2 løb siden i Nazareth, og med Castroneves' sejr i Detroit lyder rekorden nu på 101.

Da starten gik, var det endnu engang clombianske Juan Pablo Montoya, der dominerede løbet, men den ustabile og drilske Toyota-motor, sørgede endnu engang for, at det ikke blev til et top-resultat. Han udgik på omgang nr. 61 med tekniske problemer. Han havde indtil da ellers ført 59 omgange af løbet.

Castroneves havde ikke den helt store medfølelse med den uheldige columbianer, eftersom at han selv adskillige gange har prøvet samme tur - bl.a. da han i hans rookie-sæson kørte hos Hogan Racing.

Sejren til Castroneves var ligeledes ensbetydende med, at dette års CART serie nu har budt på 7 forskellige vindere i ligesom mange løb. Endnu et godt bevis på, hvor uforudsigelig og jævnbyrdig serien vitterlig er.

Team Rahal havde ellers op til løbet haft forventninger om et fremragende resultat for begge deres kørere, eftersom at såvel Papis og svenske Kenny Brack havde opnået flotte placeringer i træningskørslerne. Det blev dog kun Papis, der holdt æren i hævd for teamet med 2. pladsen. Brack udgik allerede efter 11 omgange med tekniske problemer.

Med en startplacering som nr. 12 havde spanske Oriol Servia ikke ligefrem udsigten til et nemt løb på den snævre og udfordrende bybane i Detroit, men alligevel lykkedes det ham efter flot kørsel at slutte på 3. pladsen - hans hidtil bedste placering.

Skotske Dario Franchitti, der havde opnået en opmuntrende startplacering som nr. 2, sluttede på en tilfredsstilende 4. plads. Han blev efterfulgt at canadiske Patrick Carpentier.

Den førende i PPG Cup'en (mesterskabet), Paul Tracy, blev taget ud af løbet på omgang nr. 57 p.g.a. en forseelse i pit'en. Trods dette, så fører han stadig PPG Cup'en med 59 point.

Det næste løb i FedEx CART serien er Budweiser/G.I. Joe's 200 i Portland d. 25/6.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk