Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.6.2002
 Europa GP - 2. træning
 Europa GP - 1. træning
 Ny sponsor til Minardi
 
20.6.2002
 Villeneuve må ned i løn
 McLaren er ikke på udkig efter ny kører
 Kvalifikationsmotor fra Honda
 Motorjagten er gået ind
 

Hop til top21.6.2002

Europa GP - 2. træning

Tiderne blev yderligere barberet ned og flere teams kom tættere på Ferrari. Således sluttede David Coulthard, der er inde i en god stime, som hurtigste mand ved fredagens træning.


Coulthard
(Foto: Daimler Chrysler)

Det skete på en bane der var blevet lidt varmere og under lidt bedre vejrforhold end dagens første træning. Generelt skete der ikke det store. Mark Webber lagde dog tidligt ud med problemer, da han måtte vende tilbage til pitten med et ødelagt ophæng efter en tur i gruset. Især var McLaren og Renault meget aktive oppe foran med at sætte tider. Kimi Raikkonen var på et tidspunkt virkelig godt kørende, og herefter begyndte tiderne af falde - måske som følge af at de forskellige teams fik prøvet dækkene godt af.

Noget overraskende var Williams meget lang tid om at komme med frem i toppen, men til sidst fik teamet hevet sig ind i top-6. Det er dog meget oplagt at pege på at McLaren er ved at være på vej frem. Spørgsmålet er så hvor meget der kan lægges i tiderne, eftersom vi ved at meget kan ændre sig igen i morgen og ikke mindst på søndag hvor det virkelig gælder.

Billedet er dog meget klart - de fire bedste team må siges at være: Ferrari, Williams, McLaren der er på vej frem og så Renault der ikke har gjort de samme fremskridt som McLaren, men stadig hænger godt på. Herefter kommer en broget skare Toyota, Sauber, Jordan og BAR på pladserne omkring 10. pladsen.

Du kan her finde tiderne fra den anden frie træning.

BB  


Hop til top
Europa GP - 1. træning

Kørerne fik deres første oplevelse med den delvist ombyggede Nürburgring - i hvert fald er den første svingkombination anderledes end tidligere.

Træningen blev kørt under let blæsende forhold og med masser af skyer, og det er i øvrigt også det der forventes at blive vejrforholdene weekenden igennem. Der var ikke den store dramatik i træningen. Bernoldi var dog i barrieren i Ford kurven, og der kom sidst på træningen lidt let regn nogle steder på banen - ganske som vi kender det på Nürburgring.


Det nye første sving på banen - bemærk at første del af 'grusgraven' er belagt med asfalt for at give kørerne mulighed for at bremse bedre ned i forbindelse med en afkørsel
(Foto: Ferrari)

At dømme ud fra tiderne ligner det allerede nu en total Ferrari dominans. Barrichello viste igen godt form ved at være hurtigste mand, mens de øvrige teams havde svært ved at være med fremme. Noget overraskende var det således Nick Heidfeld der blev best of the rest - men over et sekund fra Barrichellos bedste tid.

Ellers var springet meget stort - fra 7. pladsen er der over to sekunder til den hurtigste tid, og det tyder derfor allerede nu på at Ferrari igen er langt de mest overlegne. Honda fik prøvet deres nye motorer af, og det gav foreløbig en 9. plads til Fisichella i Jordan-raceren.

Du kan her finde tiderne fra den første frie træning.

BB  


Hop til top
Ny sponsor til Minardi

Midt i pengenøden har Minardi fået en ny sponsor. Det er et østrigsk firma, Ouadriga Group der nu lægger penge i teamet.

Målet for Ouadriga, der er et investeringsfirma, er at komme ind på det asiatiske marked, og her kan Alex Yoong jo være en god reklamesøjle. Derudover har Minardi deres hyr med at få de penge som ellers skulle tilfalde Prost-teamet, så en kapitalindsprøjtning har været tiltrængt.

BB  


 

Hop til top20.6.2002

Villeneuve må ned i løn

Det pressede BAR-team beder nu deres topkører Jacques Villeneuve om frivilligt at gå ned i løn. Han udgør nemlig en fjerdedel af det samlede budget for teamet.

Med en årsindtægt på over 110 millioner kroner om året udgør han en af de største poster i teamets budget. Teamchef David Richards har fortalt at det beløb svarer til en fjerdedel af de midler teamet kan gøre brug af (hvorfor vi må kunne konkludere at de har et budget på cirka 500 millioner kroner om året!)


David Richards er fortvivlet over Villeneuves høje løn
(Foto: Honda GP)

Richards beder derfor Villeneuve om at acceptere at gå ned i løn, for at pengene i stedet kan anvendes på optimering og forbedring af raceren. "Det må være demoraliserende for ham ikke at have en racer der kan kæmpe med i toppen. Men hans løn udgør så stor en sum at jeg skal skære i budgettet og i praksis minimere budgettet til udvikling sæsonen igennem," siger Richards.

BB  


Hop til top
McLaren er ikke på udkig efter ny kører

Det forlyder ellers at David Coulthard måske er på vej ud af McLaren-teamet, måske til fordel for Toyota. Men Norbert Haug, chef for Mercedes Motorsport afviser at teamet er på udkig efter en afløser for skotten.

Flere gange har det ellers forlydt at McLaren-Mercedes var begyndt at sende følere ud for at finde en afløser. Men i takt med at skotten har oppet sig, primært med sejren i Monaco og et par podieplaceringer, er han igen inde i varmen hos teamet. "Vi har ingen diskussion med kørere til næste år, og vi er et meget stabilt team," siger Haug til Autosport.

Haug mener at Coulthard har udført et godt stykke arbejde - så godt at ingen ville have kunnet gjort det bedre. "Der er stadig masser af tid tilbage og vi er ikke tvunget til at tage nogen beslutning," siger Haug. I kulissen spøger Mika Hakkinen således stadig, og da det endnu ikke er afklaret om finnen vender tilbage efter et års orlov, kan McLaren stadig ikke sætte navn på kørerne til 2003.

BB  


Hop til top
Kvalifikationsmotor fra Honda

Honda har flere gange fået røg for ikke at levere en særlig stærk motor, men det vil de nu råde bod på. I første omgang med en ny motor til kvalifikationen.

"Vi havde et stærkt race i Canada og var i stand til at få det bedste ud af motoren under weekenden. Siden da har vi arbejdet på at forbedre holdbarheden til løbet i Tyskland," siger Shuhei Nakamoto.

Men han understreger at det kun bliver fredag og lørdag den bliver introduceret. "Vi vil introducere den nye specifikation fredag og til kvalifikationen lørdag," slutter Nakamoto.

BB  


Hop til top
Motorjagten er gået ind

Et par enkelte teams står for at skal vælge motorer. Sauber og Jordan er i vælten lige nu på det felt. Hvad er det sandsynlige?

Sauber skal have en ny motorkontrakt. Teamet har siden 1997 kørt med Ferrari motorer under et andet navn. Det malaysiske olieselskab, Petronas, har som en af hovedsponsorerne mere eller mindre betalt for Ferrari motorerne for teamet. Umiddelbart ser det ud til at Petronas forsat har interesse i at Sauber skal bruge de italienske motorer. Sauber er vist heller ikke utilfredse med Ferrari motorerne selvom det ikke er den sidste nye evolution de får lov til at bruge. Så det ligner en kontraktforlængelse.

Noget anderledes ser det ud for Jordan. Honda har ladet sive at de næste år kun vil støtte et team. Det ligner BAR eftersom at Honda i de sidste par år har investeret mange millioner i teamet som hjælp til opbygning af bilen. Jordan har dog den fordel at de har været bedre til at score points end BAR har. Men det er sikkert ikke nok. Som alternativ til Honda lurer Cosworth - læs Ford. Ford har et par gange udtalt at man godt kan forestille sig at levere motorer til 3 teams. Jordan kunne ganske udmærket være et af dem. Jaguar og Arrows er de 2 andre. Arrows har tydeligt vist at det ikke er motoren det er galt med i forhold til Fords eget Jaguar team. Et godt bud vil derfor være at Jordan vælger Cosworth motoren hvis kontrakten med Honda ikke forlænges.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk