Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.6.2011
 Ældste nulevende Formel 1 kører 100 år
 
18.6.2011
 Slut med diffuserne fra Silverstone
 

Hop til top21.6.2011

Ældste nulevende Formel 1 kører 100 år

I går d. 20 juni fyldte den ældste nulevende tidligere Formel 1 kører 100 år.
Paul Pietsch kørte i de første år i det man i dag betegner som det moderne Formel 1. Her kørte han for Alfa Romeo og Maserati. Dog uden nogen succes. Han vandt aldrig et løb og scorede heller ingen VM points. Men han blev dog senere kendt for noget andet stort.

Paul Pietsch måtte stoppe i Formel 1 efter få sæsoner da det finansielle ikke hang sammen. For at komme tilbage til banerne måtte han starte en virksomhed som havde kontakt med motorsporten. Det blev til den medie-virksomhed som mange idag kender som 'Auto, Motor und Sport'.

Planen var at magasinet skulle tjene så mange penge til Paul Pietsch at han kunne komme ud at køre igen. Det lykkedes dog aldrig helt dengang. I sin aktive karriere som Grand Prix kører fik han hurtigt kælenavnet 'Rennbaby' i det han i flere år, var den yngste kører i feltet.

Paul Pietsch er stadig i fuldt vigør. Han er blandet kendt for at have udtalt at stokke og høreapparater er for gamle mennesker, og at han nægter at gå med disse hjælpemidler.

PDL  


 

Hop til top18.6.2011

Slut med diffuserne fra Silverstone

FIA har tidligere været fremme med trusler om forbud mod at forbedre F1 racerenes downforce med brug af udstødningsgas. Stort set alle teams bruger de såkaldte "blown diffusers", der ved hjælp af udstødningsgassen giver bilen mere downforce. Men det skal være slut nu!

Da der naturligt er mest udstødningsgas når speederen er i bund, og der er mest brug for downforce i svingene og under nedbremsning, har de fleste teams lavet et system, der giver en god konstant strøm af udstødningsgas, uanset om speederen bliver brugt eller ikke.

Det siges at specielt Red Bull har været effektive i deres udvikling af dette system.

Men nu skal det være slut. FIA truede oprindeligt med at det skulle være slut i forbindelse med Det Spanske Grand Prix, men forbuddet blev midlertidig udsat.

I mellemtiden har FIA og teamsene og hvem der ellers blander sig, været i gang med strikse regler for 2012 der afskaffer enhver mulighed for diffusere.

Men FIA fastholder at det skal være slut for Det Engelske Grand Prix. Fra da af, må der højst være 10% udstødningsgas under nedbremsninger.

Næste år vil der angiveligt komme krav om at udstødningen skal placeres ovenpå motoren, sådan som den engang i tidernes morgen var.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk