Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
22.6.1998
Tom reservekører for Tyrrell
Ralf Schumacher ude i kulden
21.6.1998
Optimisme hos Sauber
Walker skal køre McLaren
22.6.1998
Formel-1.dk har her til eftermiddag været i kontakt med Graham Jones, der oplyser at Tom Kristensen nu officielt er reservekører for Tyrrell. Dette betyder at Tom ikke er med ved lineup, medmindre der tilstøder en af de eksisterende kørere noget. Derfor er det heller ikke sandsynligt at Tom skal køre i frankrig.
At være reservekører er ikke det samme som at være testkører, og omend der ikke er aftalt en ny test for Tom, er det dog et godt tegn, der indikerer, at han i allerhøjeste grad stadig overvejes som et køreremne for Tyrrell.HAL
Det er ikke kun Jan Magnussen der skal til at se sig om efter en ny arbejdsplads i Formel 1. Den 22 årige Ralf Schumacher ser også ud til at få en fyreseddel hos Jordan-Honda. Tyskeren, der er udråbt til at være mindst lige så stort et talent som sin berømte storebroder, har ikke haft en overbevisende 1998-sæson. Han er kun kommet i mål to gange, og har på banen være impliceret i mange uheld. Kontrakten mellem Jordan og Ralf Schumacher udløber efter denne sæson, og teamchefen har udtalt at man ikke vil benytte sig af den option som man ellers har skrevet.
Den anden kører hos Jordan, Damon Hill, har endnu halvandet år tilbage af sin kontrakt.BB
21.6.1998
Sauber teamet glæder sig ekstra meget til Det Franske Grand Prix i næste uge, og teamet har da også god grund hertil. Teamet testede på Magny Cours banen i denne uge en revideret udgave af C17 chassiet. Det nye chassis viste sig at være en klar forbedring, hovedsagligt på grund af den større akselafstand, som må siges at være det store hit for øjeblikket. Således lykkedes det for Jean Alesi at sætte den hurtigste tid på Magny Cours under den 4 dage lange test, foran de ellers så dominerende McLarens ført af Mika Hakkinen og David Coulthard. For få uger siden så team boss Peter Sauber ellers pessimistisk på teamets muligheder i det kommende grand prix. Men testen har nu igen fået optimismen frem hos teamet, som nu øjner en plads på podiet i det franske.MBP
Den meget kendte Engelske TV kommentator Murray Walker, bliver en af de første der kommer med ud at køre i den ny McLaren MP4-98T model, der er en tosædet Formel 1 racer.
Han fik denne oplysning af sin medkommentator på British TV ex Formel 1 køreren Martin Brundle, og for første gang i lang tid, var hurtigsnakkeren helt mundlam.
Martin Brundle skal køre den nye McLaren MP4-98T, ved en opvisning forud for der Engelske Grand Prix den 12. juli.AN
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk