Frank Biela var startet i Audi nummer 8 og havde holdt andenpladsen efter pole-sitter Alan McNish i Audi nummer 9. Men under perioden med pace-car pittede David Brabham i Jan Magnussens Panoz først og kunne derfor bringe sig i spidsen af løbet, da det blevet givet frit igen. Tilmed fik også Audi nummer 7 listet sig forbi, så Tom K-trioen var nede som nummer fire.
Herefter begyndte de tre Audi'er at æde sig ind på den førende Panoz. Både McNish og Alboreto kom udenom, mens den robuste Biela havde større problemer og tabte yderligere sekunder. Det blev umiddelbart skæbnesvangert, for blot tolv minutter efter, at Tom havde overtaget bilen (kl. 18.33) kom pace-car'en ud igen.
"Det var simpelt hen for bittert. Jeg kom drønende op ad langsiden ved målstregen, da pace-car'en kørte ud lige foran mig. Havde vores bil blot været fire sekunder længere fremme, var vi ikke blevet stoppet og kunne have kørt op til den anden pace-car små syv kilometer længere fremme," beretter Tom om episoden.
"I stedet fik dem foran os yderligere et forspring, og for at det ikke skal være løgn, blev jeg ramt af en sive-punktering, blot ti minutter efter at løbet var givet frit igen. Jeg fik hevet Audi'en hjem i pit, uden at den led overlast, men alligevel følte jeg, at vi var oppe mod højere magter. Vi havde simpelt hen haft så mange uheld, at vi var næsten en omgang bagefter - og vi havde ikke en gang kørt en sjettedel af løbet endnu!"
Herefter lagde Tom Kristensen pres på. Han kørte løbets hurtigste tider, da den førende Audi med Stéphane Ortelli bag rattet spandt af banen og ramte autoværnet frontalt med pæn kraft. Ortelli var overraskende i stand til at fortsætte uden større skade på bilen, men havde tabt femten sekunder på uheldet. Herefter slækkede monegaskeren lidt på tempoet, og kl. 20 var forspringet nede på 1:50 minutter. En time senere var forspringet yderligere reduceret til 1:27 minutter, så i stedet for at gå i pit efter sit tredobbelte stint tog danskeren yderligere tolv omgange for at vinde tid, før han kl. 21:51 skiftede med Emanuele Pirro.
Den førende 7'er fik da pludselig problemer med bagtøjet og kørte i garagen for at få det udskiftet samt få ny gearkasse og nye bremseskiver foran. Da garage-døren gik op igen, havde hele denne operation blot taget 6:40 minutter! Med McNish bag rattet gik jagten nu ind på den førende Audi nummer 7, men selv om den lille skotte gik i gang med et commandoraid, der flere gange satte ny løbsrekorder, var han to omgange bagefter.
Kort efter midnat gik Alboreto i pit for at få benzin på Audi nummer 7, og afstanden ned til nummer 8 var da blot 21 sekunder. Da Pirro gik i pit og skiftede med Biela var forspringet oppe på 1:38 minutter, men der var kontakt mellem de to førende. Toms trio troede på det!
Måske var det denne kætterske tanke, der slog ned i 8'erens dæk, for Biela oplevede da endnu en punktering, som denne gang kostede en omgang. Lidt senere ramte uheldet også atter en gang Audi nummer 9, der skulle i pit for at få skiftet en transponder, så på trods af, at favoritrollen hele tiden havde ligget på bilerne 8 og 9, var det bil nummer 7, der uden tidstab kørte ru
"Jamen, hvad er der egentlig at sige om løbet," siger Kristian lidt skuffet. Det lader til at Murphys lov næsten klæbede til Kristians Cadillac med startnummer 4. "Det lader til at alt hvad der kunne gå galt skulle gå galt - især når det så også var mig der sad bag rattet," forklarer Kristian der nåede at køre de fornødne omgange ved torsdagens træning. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget - oplevelsen af Le Mans kan man ikke tage fra ham. "Det var selvfølgelig en fantastisk oplevelse, som jeg selvfølgelig ikke vil glemme. Det har også givet mig en del erfaring om banen, og især hvordan banen drejer," siger Kristian der i en af aftentræningerne formåede at huske forkert - og i indgangen af svinget trak den modsatte vej… "Jeg var tættere på Paris end Le Mans," grinede Kolby.
Læs mere om Kristians Le Mans på hans officielle site.