Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.6.2001
 Sauber mister chefdesigner
 Ny sponsor til Sauber
 Honda motorer til 2 teams i 2002
 Hakkinen tilfreds med træningen
 Symonds - Vi mangler testkilometer
 Heidfeld - Godt at være tilbage
 
21.6.2001
 Teamchefer - Kun et rygte
 Frentzen er klar igen
 Ralf klar til kontraktforlængelse
 

Hop til top23.6.2001

Sauber mister chefdesigner

Peter Sauber offentliggjorde i går ved en pressekonference at teamets chefdesigner, Stephen Taylor har opsagt sin stilling.

Sauber teamet mister sin chefdesigner, idet at Stephen Taylor har opsagt sin stilling. Det skulle ifølge Peter Sauber ske af private årsager. Hvornår Stephen Taylor fratræder vides endnu ikke. Allerede nu er der rygter fremme om, at Stephen Taylor inden for en overskuelig fremtid, er på vej tilbage til McLaren hvor han tidligere har arbejdet. Rygterne siger, at han skal køres på plads til at overtage Adrian Neweys plads, når han på et tidspunkt forlader McLaren. Taylor kom ellers til Sauber ved starten af denne sæson, hvor han afløste teamets tidligere designer, Sergio Rinland.

Måske står Sauber så med lidt af et problem. Stephen Taylor er allerede godt i gang med udviklingen af næste sæsons bil, C21. Men ifølge Peter Sauber har man ikke hastværk med at finde en afløser for Taylor. Heller ikke Peter Sauber ved endnu hvornår Taylor fratræder.

PDL  


Hop til top
Ny sponsor til Sauber

Der sker mange ting hos Sauber i øjeblikket. Man har fået en opsigelse fra teamets chefdesigner. Til gengæld har man fået en ny sponsor.

Sauber teamet er måske inde i cirkel med fornyelser. Op til sæsonen tegnede man kontrakt med to nye og unge kørere. Man fik ny chefdesigner, som nu har opsagt sin stilling igen. Der er rygter om at Red Bull tilsyneladende ikke forsætter som hovedsponsor for teamet. Måske er denne nye aftale en bestræbelse på at få nye sponsorer ind i stedet for Red Bull. Hvem ved?

I hvert fald har teamet underskrevet en samarbejdsaftale og sponsorat med softwarefirmaet, Temenos. Temenos leverer software til den financielle sektor. Man har i de senere år specialiseret sig i realtime software. Dvs. software der i dette tilfælde er konstrueret til brug i banker og børser. Det er et firma i stor fremgang. Det kan ses i, at man siden 1999 har åbnet 23 kontorer i 18 lande. Firmaet leverer i dag software til 270 firmaer og institutioner i 80 lande. Temenos forventer ved at lave samarbejdsaftalen med Sauber at man kan sætte yderligere skub i firmaets udvikling. Det globale marked er stort, og Sauber er et fortræffeligt trinbræt til dette marked - forlyder det fra Temenos.

IT-branchen kommer mere og mere ind i Formel 1. Efter en stagnation i indtjeningen, ser det nu ud til at mange IT-firmaer vil forsøge at genvinde noget af det tabte ved at bruge Formel 1 som reklamebanner. Og det er vel ikke så sært. Formel 1 er verdens mest sete sport.

PDL  


Hop til top
Honda motorer til 2 teams i 2002

Teamcheferne hos Jordan og BAR kan ånde lettet op, i hvert fald det næste års tid. Der har tidligere været alvorlige rygter om at Honda ville droppe det ene team.

Disse rygter er nu blevet dementeret. Hondas tekniske direktør har i dag, fredag, netop dementeret disse rygter.

>B>Kazutoshi Nishizawa:
"Vi vil levere til begge teams næste år. Faktisk har vi præsenteret 2002 motoren for begge teams i Malaysia, og vi har allerede afholdt adskillige møder med dem. Vi har ikke haft planer om at droppe den ene af de to teams."

Dermed er adskillige ugers rygter og spekulationer til ende. Hverken Eddie Jordan eller Craig Pollock skal ud og kikke efter nye motorer til deres biler. Det har ellers heddet sig igennem længere tid, at Honda ville opsige aftalen med det ene af de to teams, fordi man ikke magtede at støtte to teams teknisk og materielt.

PDL  


Hop til top
Hakkinen tilfreds med træningen

McLaren satte sig i front på Nürburgring med de to hurtigste tider. Mika Hakkinen fik i dagens anden træning en rigtig god tid og var hurtigst på dagen. Selvom finnen ikke har skrabet andet end 8 point sammen i år, nægter han at opgive VM - selvom han er 50 point efter.

Men sådan skal det vel også være for at han kommer til at give sig selv 100%. Derfor var han da også tilfreds med at være i front. "Jeg er meget tilfreds med vores præstation i dag, og det er godt at være hurtig," siger finnen. Teamet har gennemført en test på Silverstone, og ifølge den tidligere verdensmester har de nye tiltag fungeret godt. "I dag arbejdede vi med forskellige konfigurationer og dæk, så jeg er forventningsfuld til weekenden," siger Hakkinen der senest i Canada sikrede sig en 3. plads.

Derimod tog David Coulthard det noget mere med ro, og vil ikke lægge for meget i tiderne - hvor det også kan ses at Ferrari har et godt stykke op til McLaren - et hul der meget let kan blive hentet, såfremt der er blevet arbejdet på forskellige områder. "Det var en normal fredag hvor man ikke kan lægge for meget i tiderne, da det kun er en del af weekenden," siger skotten der skal bruge en sejr for at holde fat i Michael Schumacher - 18 point er han efter i VM. "Vi arbejde med vores program for at få det bedste ud af raceren. Jeg har lidt overstyringen i chikanen og ind i det sidste sving, hvilket giver nogle problemer med at afslutte omgangen - men i det store og hele er jeg tilfreds," siger Coulthard der aldrig har vundet det europæiske grand prix.

BB  


Hop til top
Symonds - Vi mangler testkilometer

Benetton har haft store problemer i år med at få deres racere til at køre optimalt. Den nye motor, som skulle være revolutionerende har teamet ikke haft mange muligheder for at anvende til det yderste. Derudover mangler teamet også at få chassis'et til at køre optimalt. En af Benettons tekniske ledere, Pat Symonds forklarer hvorfor.

Som så mange andre vil de meget gerne være med fremme og duellere om mesterskabet, og teamet har da også travlt med at finde formen - hvis den overhovedet bliver fundet i år. Under alle omstændigheder skal de være fremme i skoene næste år, hvor teamet bliver et rent Renault-fabriksteam. Men løsningerne kommer ikke fra den ene dag til den anden. "Man kan ikke drømme det frem hen over natten. Som med alle racere udvikler vi hele tiden på den, men til Magny-Cours har vi helt sikkert nogle forbedringer til motoren som er blevet samlet i en lille pakke," forklarer han om de forbedringer teamet regner med at præsentere.

Men det er som sagt ikke kun motoren der er problemet. Chassiset skal der også gøres noget ved, og det er også en del af pakken til det franske grand prix. "Der er også nogle aerodynamiske ændringer der kommer med som der er til hvert løb, men vi håber på en markant forbedring i motoren til det kommende løb," siger Symonds - og Renault har da også al mulig grund til at skulle vise sig selv frem på hjemmebanen!

Hvorfor har teamet så ikke fået fat i forbedringer noget tidligere? Symonds forklarer at de simpelthen slet ikke har testet nok. "Jeg tror at vi i år har lidt meget under at vi ikke har testet så meget som vi gerne ville og derfor halter den generelle udvikling at chassis'et efter," forklarer Symonds. Men selv flere kilometer kan ikke her og nu forbedre raceren. "Det er vist meget tydeligt for alle, at hele pakken skal forbedres!" lyder den direkte dom over den sidste Benetton-racer. Løst anslået mener Symonds at de kun har kørt 30% af den mængde test der skal til! "Der er vi langt efter," slutter han. Benetton bliver nok ikke til det helt store i år - og det vil vel også være meget mere fornuftigt at sikre sig at næste års racer bliver en større succes end den Benetton B201'eren!

BB  


Hop til top
Heidfeld - Godt at være tilbage

Nick Heidfeld kører igen med - efter at have været tvivlsom til det europæiske grand prix, efter uheldet i Canada. Men den tyske Sauber-kører var rigtig godt tilfreds med fredagen på Nürburgring.

Her blev det til en 8. plads, og dermed ligger Sauber godt til at få de ønskede placeringer blandt de ti bedste. Derudover var Heidfeld meget godt tilfreds med igen at vende tilbage i sin Sauber C20-racer. "Det var godt at være tilbage i raceren efter min problemer efter uheldet i Montreal, og jeg har det fint igen," siger Heidfeld. Teamet eksperimenterede med en del forskellige ting, men som altid er det ikke nemt at gøre en racer optimal på Nürburgring. "Vi havde en god dag, men nogle af de ændringer som vi lavede på racere havde ikke den effekt jeg håbede på. Den føltes nervøs, hvilket gjorde den svær at køre," siger Heidfeld i sin vurdering af raceren.

Teamets finske kører, Kimi Räikkönen fik en 11. plads, men klagede over trafik. "Jeg havde noget trafik på min hurtigste omgang, og fik ikke det bedste ud af dækkene, men ellers gik alt godt for mig i dag," lyder meldingen fra den finske kører der virkelig har imponeret.

BB  


 

Hop til top21.6.2001

Teamchefer - Kun et rygte

Honda menes at være på vej til at droppe enten Jordan eller BAR i fremtiden. Der vil kun være plads til at et team får støtte af Honda. Derfor kæmper de to teamchefer af al kraft for at overbevise Honda og også omverden om at det skal være dem - eller i det mindste at der kun er tale om et rygte.

Det er i hvert fald den historie som begge chefer - Eddie Jordan og Craig Pollock forsøger at sælge til Formel 1-pressen i øjeblikket. Ifølge Pollock kommer begge teams til i 2002 - modsat de mange rygter - at køre med Hondas fabriksmotorer. "Jeg tror helt sikkert på at det kun er et rygte. Jeg tror det er blevet tiden på året hvor pressen er begyndt at spekulere på ting - ganske som de plejer," sagde Eddie Jordan for halvanden uge siden.

Jordan har nemlig en kontrakt med Honda der varer i adskillige år, og han forventer ikke at Honda vil droppe den aftale. Craig Pollock er også kold overfor rygterne. "Jeg er ligeglad med det som folk siger. Jeg kan kun sige at vi har en underskrevet kontrakt med Honda. Og de har fortalt mig at de vil opfylde kontrakten - og det mener jeg også bliver den samme situation for Jordan," siger Craig Pollock.

De to teams ved dog godt at det en dag bliver afgørende for deres fremtid med Honda - derfor kæmper de med næb og klør for at sikre sig Hondas gunst. Smart for Honda der dermed er sikker på at teams'ene er helt fremme i skoene, men på den anden side kan det også virke udmattende hvis målet for de to teams kun bliver at slå det andet Honda-team. Igen må vi sige det som det er - rygter er rygter og dem er der utallige af. Honda kan dog selv skyde rygtet ned med en officiel udmelding - men den er ikke kommet!

BB  


Hop til top
Frentzen er klar igen

Efter at være stået over ved det canadiske grand prix, er Heinz-Harald Frentzen igen klar til at køre for Jordan. Tyskeren er dog blevet udsat for en del rygter efter at han måtte trække sig. Sandt at sige så har Frentzen ikke haft en særlig god første del af sæsonen - nu kommer anden halvdel og den håber han på bliver bedre.

Under alle omstændigheder er han tilbage i aktion. "Nu er slap-af tiden forbi. Torsdag kommer jeg til Nürburgring til mit første rigtige hjemmebanen grand prix i år," siger Frentzen der i 1999 havde pole position netop på Nürburgring. "Vores læge, Sid Watkins, vil helt sikkert give mig grønt lys til løbet," forklarer han og mener at det bliver et kort check inden han igen kan sætte sig ned i raceren og køre.

Samtidig skal det være vendepunktet på en for ham, kedelig sæson. "Jeg har besluttet at det sorte uheld skal være forbi, og jeg vil kæmpe tilbage fra nu af." Lad os se hvad han kan præstere denne gang!

BB  


Hop til top
Ralf klar til kontraktforlængelse

Ralf Schumacher ser ud til at kunne blive en af de bedst betalte kørere i Formel 1-feltet med en løn der kommer til at ligge til blandt de 3-4 bedste lønninger i motorsportens superliga. Williams og i særdeleshed BMW er klar til at kaste blæk på en ny kontrakt med Ralf, der indtil videre har sikret sig to sejre i år.

Tyskeren har fået roser fra blandt andet Jean Todt, hvilket satte gang i rygter om et skifte til Ferrari, og som er blevet vendt utallige gange, men stadig ender i det faktum at de to brødre aldrig vil køre samme team. Derudover har han i et interview udtalt at han på ingen måde kan se myten i at køre for Ferrari, og derfor ikke har nogen følelser for det. Det er et team som alle andre. Tag lige den alle Ferrari-fans! Man må håbe at de to brødre her ikke ligner hinanden for meget!

Ifølge Ralf Schumacher er det kun småting der hindrer ham i at forlænge kontrakten med Williams - et team der nu er klar til at tage kampen op om VM. Det ventes at BMW og Williams kan præsentere Ralf Schumacher som ny kører efter 2002, hvor han kontrakt udløbet - meget belejligt ved det europæiske grand prix på tysk grund.

Og noget kunne tyde på at vi i fremtiden kan komme til at se dueller mellem de to kørere - ikke kun om sejre, men meget snart også om VM. "Hvis han fortsætter på den måde, så bliver en gang verdensmester," siger Michael til den tyske avis Süddeuctsche Zeitung.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk