Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.6.2005
 BAR risikerer dobbelt straf
 Jordan Grand Prix tester ny racer
 
22.6.2005
 F1 igang igen
 

Hop til top23.6.2005

BAR risikerer dobbelt straf

BAR kan risikere at få en større straf end de andre teams der boykottede Formel 1 GP'et i søndags i USA. De har en betinget dom hængende over hovedet.

De teams der boykottede det amerikanske GP i søndags, kan risikere en straf. I hvert fald hvis det står til FIA. Et skrift med flere anklagepunkter er sendt ud til de respektive teams som skal give møde WMSC. I første omgang vil FIA høre hvad teamene vil fremlægge som argument for deres boykot. Ét team skiller sig dog såfremt der kommer til en domsfældelse i sagen. Nemlig BAR.

Sagen er den at teamet tidligere i år blev fundet skyldig i snyderi, og derfor blev udelukket i tre løb. I det ene løb fik de frataget deres points, mens de ikke fik lov til at stille i de to næste. Men oven i den straf, fik de en 6 måneders betinget dom. Såfremt at de syv teams bliver fundet skyldige og idømt en straf, kan BAR risikere en udelukkelse. Ikke særlig heldigt, men selvfølgelig, de har vist solidariske med deres Michelin kollegaer. Alt dette er dog ikke helt aktuelt endnu, så længe FIA ikke har hørt de syv teams forklaringer. FIA kan være så smarte at de dømmer de syv teams for usportslig optræden og pålægger dem at betale billetprisen tilbage til tilskuerne, der jo faktisk ikke fik andet end én testkørsel ud af søndag eftermiddag. I så fald må BAR ikke kunne pålægges yderligere straf. De respektive teams får dog også et problem med deres sponsorer, som ikke har fået noget ud af deres investering i det ene løb. Heller ikke BARs som i forvejen har mistet flere løb. Det har allerede kostet BAR adskillige millioner dollars.

PDL  


Hop til top
Jordan Grand Prix tester ny racer

Når Jordan Grand Prix tester torsdag og fredag på Circuit de Catalunya i Spanien, sker det med en spritny bil, næsten.

Jordan Grand Prix har bag facaderne arbejdet med en meget stærkt opdateret udgave af den nuværende racer. Den nye får navnet EJ15B. Og ifølge teamets sportsdirektør, Adrian Burgress, er det en næsten ny bil kørerne skal teste. Man har fundet en masse fejl ved den gamle, lavet rettelser og opdateringer, så det næsten er så tæt på at være en helt ny bil, uden at være det. Adrian Burgress er dog noget tilbageholdende endnu med at udtrykke sine forventninger til bilen, men målet er at man skal kunne konkurrere med Red Bull og især Sauber. Adrian Burgress fortæller også at man især har gjort store fremskridt i form af en væsentlig bedre downforce, men også på andre områder.

Men nu skal bilen testes, og man starter i dag torsdag. De to Grand Prix kørere, Monteiro og Karthikeyan skal hver teste en dag på den spanske bane.

PDL  


 

Hop til top22.6.2005

F1 igang igen

Selv om dønningerne fra sidste weekendes Grand Prix på Indianapolis endnu går højt, og sikker vil gøre det længe endnu, så startede team og kørere i går op på forberedelserne til det næste løb.

De første der var på banen var Ferrari teamet, der i går testede på Circuit de Catalunya.
Her testede Luca Badoer nye aerodynamiske tiltag på F2005 modellen, og i den forbindelse kørte han 104 omgange på banen, og sluttede med en bedste tid på 1:16,996.


Luca Badoer.
(Foto: Ferrari)

Ferrari testkøreren fortsætter testkørslerne alene på Circuit de Catalunya i dag, men får selskab af Michael Schumacher torsdag og Fredag, hvor det også er planen at Jordan teamet skal teste på den spanske bane med Tiago Monteiro og Narain Karthikeyan.

Ferrari og Jordan teamne er dog ikke de eneste der vil teste i denne uge - onsdag starter en tre dages test på Jerez banen for alle Michelin teamne, og her trækkes alt disponibelt mandskab ind.
Følgende kørere er tilmeldt testen, og flere kan komme til:

Toyota:
Jarno Trulli, Ricardo Zonta, Olivier Panis samt Ralf Schumacher hvis han bliver raskmeldt.

McLaren:
Kimi Raikkonen, Juan Pablo Montoya og Alexander Wurz.

Sauber:
??

Renault:
Fernando Alonso, Heikki Kovalainen og Franck Montagny.

Williams:
Nick Heidfeld og Antonio Pizzonia.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk