Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.6.2009
 Mosley - Jeg tager en tørn mere
 
19.6.2009
 Lola trækker ansøgning tilbage
 Tekniske ændringer i Formel 1 feltet
 

Hop til top23.6.2009

Mosley - Jeg tager en tørn mere

Max Mosley, som er omdrejningspunktet for den verserende krig mellem FIA og FOTA, vælger ikke at trække sig tilbage som præsident for FIA. I stedet har han udtalt at det netop i denne tid er vigtigt at han fortsætter med at være i spidsen for motorsportens ledende organ. Det kom frem efter udsendelsen af et brev i forbindelse med dagens møde i Paris hvor FIAs 'World Motor Sport Council' mødtes.

Her var der ventet med spænding på hvad Mosley havde tænkt sig at gøre i fremtiden. Presset på ham er tungt, men han har mange støtter internt i FIA. Udbryderne har ellers lagt klart op til at en mulig aftale kunne komme i stand hvis det viser sig at Mosley er klar til at gå af posten. Men det sker næppe! Mosley har i et brev til de forskellige medlemmer at han søger deres opbakning mod de utilfredse team. "Henover de sidste par uger er det blevet tydeligere for enhver at målet med de udbrydende teams er at jeg skal trække mig som FIA præsident. Sidste år støttede I mig, og som jeg skrev til jer i maj, var det min intention ikke at gå efter at blive genvalgt til oktober. Men i lyset af de seneste angreb på det mandat I har givet mig, må jeg give til kende at min oprindelige beslutning om ikke at gå efter genvalg i virkeligheden var den rigtige," siger han og dermed er der lagt op til at han går efter at blive genvalgt.

Mosley hæfter sig primært ved at det ikke bør være teams'ene i Formel 1, eller andre for den sags skyld, der skal bestemme hvem der står i spidsen for FIA. Det bør være medlemmerne. "Det er for FIA medlemmeren, og kun for dem, at bestemme dets demokratisk valgte ledelse, ikke for bilindustrien og slet ikke de der har deltagende Formel 1-teams.

FIAs autoritet under pres

Yderligere bliver der lagt et pres fra FOTA gennem andre kanaler. Således har foreningen af den europæiske bilindustri, ACEA, rettet et skarpt angreb mod ledelsen i Formel 1. Alt sammen noget som FIA præsidenten ser som et yderst alvorlig angreb på den autoritet som FIA besidder. "Det er et angreb på FIAs ret til at sætte reglementet i Formel 1, men det er også en uretmæssig kritik og angreb på hele strukturen og meningen med FIA," lyder det fra en rasende Mosley og gentager truslen om at påbegynde retssager mod bilmærkerne. I slutningen af brevet kommer der så en bredside mod FOTA - at de vil lave deres egen serie og bruge mange penge på at stable det på benene når der nu er finanskrise og de fleste af dem fattes penge.

En våbenhvile mellem parterne ser ikke ud til at være lige om hjørnet. Krigen fortsætter

BB  


 

Hop til top19.6.2009

Lola trækker ansøgning tilbage

Et af de nye teams som indsendte ansøgning til deltagelse i FIA Formel 1 i 2010 var Lola. Ansøgningen blev for så vidt også godkendt, men da FIA fornylig trak de teams op af hatten som forlods får lov til at deltage i Formel 1 i næste sæson, var Lola ikke med blandt de udtrukne.

En enorm skuffelse bredte sig hos Lola da det viste sig at man i første omgang ikke var med blandt de "heldige" da FIA offentliggjorde hvem der er med i Formel 1 feltet i 2010. Om det så er en liste der holder, er en helt anden sag, og som først vil blive afgjort på et senere tidspunkt.

Men hos Lola var skuffelsen så stor, at man faktisk har besluttet at trække sin ansøgning tilbage. Hos Lola er man enormt skuffet efter at have bygget en bil på tegnebrædtet og som for så vidt også er godkendt - på papiret. Ligeledes har man brugt oceaner tid og mandetimer på at få opbygget og dokumenteret at man vitterligt ville kunne klare sig i Formel 1 både teknisk og økonomisk indenfor de nye rammer som der er så megen ballade om i øjeblikket.

Helt afhængig af resultatet af kampen mellem FOTA og FIA, så er det faktisk lidt underligt at man trækker sig. De teams som ikke blev udvalgt til at deltage fra og med næste sæson, er mere eller mindre kørt i stilling som reserver, hvis et eller flere teams blandt de udvalgte, skulle trække sig af en eller årsag. Ved at trække sin ansøgning tilbage, har Lola meldt sig helt ud af en mulig deltagelse i Formel 1. Kun hvis - og helt afhængig af førnævnte fejde - FIA ligefrem opfordrer til en ny runde ansøgninger, kan Lola igen komme i betragtning.

PDL  


Hop til top
Tekniske ændringer i Formel 1 feltet

Alt imens FIA og FOTA kæmper mod hinanden med trukket sværd og med røg og damp væltende ud af dragens mund, så sker der heldigvis også en teknisk udvikling hjemme hos de forskellige teams. Der er altid ændringer til de forskellige Grand Prixer. Her er et lille overblik over de lidt større ændringer.

Intet Grand Prix uden ændringer af teknisk karakter. Heldigvis, for her viser det sig hvor gode troldmændene er. Det lykkes altid at finde plads til små forbedringer og mange af dem virker ganske godt. Problemet er at konkurrenterne også udvikler på deres produkt.

Det førende team i årets Formel 1 sæson, Brawn GP, vil i det britiske Grand Prix anvende helt nye vinger. Allerede i det tyrkiske Grand Prix introducerede Brawn GP flere ændringer på bilen, og nu er turen kommet til nye front- og hækvinger. Disse skal testes godt og grundigt i løbet af de frie træninger senere i dag. Der er også andre ændringer. Ross Brawn vil dog ikke rigtig ud med hvilke.

Hos Ferrari som efterhånden har fået sluppet håndbremsen, har man også ændringer klar. Kimi Raikkonen kørte i Tyrkiet med et lettere chassis, og nu får Felipe Massa også fornøjelsen af et tilsvarende. Også Ferrari har nye vinger klar. Her er det frontvingerne det drejer sig om, ligesom man har ændret andre ting på næsepartiet af bilen. Desuden er der ændret på affjedringen for at få en bedre balance i bilerne. Det har det knebet lidt med i denne sæson, men Ferrari håber at de seneste ændringer vil forbedre bilernes præstation.

I den allernederste del af feltet finder vi Force India. Med Silverstone som nærmeste nabo, har dette team også arbejdet i udviklingsafdelingen. Man ændrer på frontvingerne og på bunden af bilen, ligesom flere andre små ændringer på karosseriet også introduceres. Teamejer- og chef Dr. Mallay mener at disse ændringer alt i alt skal bringe teamets kørere endnu tættere på pointene. Kørerne har været sådan lige ved og næsten ved at score points - især i Kina - men der står stadig nul på pointstillingen. Dr. Mallay mener at inden længe kommer de første points til teamet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk