Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.6.2010
 Tonio Liuzzi bliver hos Force India
 
23.6.2010
 Valget faldt på Pirelli
 

Hop til top24.6.2010

Tonio Liuzzi bliver hos Force India

Vitantonio Liuzzi som hans navn retteligt er, har forlænget sin kontrakt med Force India teamet for endnu et år. Men han indrømmer også at drømmen en dag er at køre for McLaren. Vel ikke den sædvanlige italienske drøm, som betyder en plads hos den stejlende hingst.

Tonio Liuzzi som han bliver kaldt alle steder, har forlænget sin kontrakt med Force India teamet med endnu et år. Tonio Liuzzi fik sin første Formel 1 test i 2002 hos Williams teamet uden at der dog kom mere ud af det. Senere fandt han et sæde hos Toro Rosso uden den helt store succes, og efter en pause blev han så hyret af Force India teamet, hvor han nu får en sæson mere.

Tonio Liuzzi mener ikke at man har set det bedste fra hans side endnu. Drømmen er at komme til McLaren og blive fast kører der. For Tonio Liuzzi er det ikke umuligt i tankernes verden. Som eksempel nævner han Mark Webber som i øjeblikket er en af aspiranterne til vm titlen for kørere. Tonio Liuzzi mener ikke at ret mange havde tænkt på den mulighed i sidste sæson.


Det hjalp Tonio Liuzzi at få en ny bil i Canadas GP
(Foto: Force India F1)

Mark Webbers eksempel har Tonio Liuzzi selv en drøm om at opfylde. Efter en noget svingende sæsonstart, fik Tonio Liuzzi endelig et nyt chassis i Canada, og imponerede med det samme ledelsen i Force India teamet. Og blandt andet den præstation har nu udmøntet sig i en kontraktforlængelse.

PDL  


 

Hop til top23.6.2010

Valget faldt på Pirelli

FIA's World Motor Sport Council har i dag offentliggjort at det bliver Pirelli der skal levere dæk til Formel 1 sporten fra og med 2011, hvor de overtager Bridgestone's rolle som ene leverandør af dæk. Bridgestone har tidligere meddelt at de trækker efter denne sæson, ligesom Michelin gjorde det fore fire år siden.

Pirelli har tidligere været dækleverandør til Formel 1 sporten, lige fra starten i 50'erne og op til 1991.
Undervejs nåede de at sidde på 44 biler der vandt Formel 1 Grand Prix sejre.

Den nye aftale mellem FIA og Pirelli strækker sig i første omgang over tre år.

Samtidig med bekræftelsen af Pirelli, oplyste FIA's World Motor Sport Council at der vil blive afholdt en test på de nye dæk.
Men hvor teamne havde foreslået/krævet en test midt på sommeren, for at have god tid til at udvikle deres racere så de passer til de nye dæk, har FIA's World Motor Sport Council at testen først bliver efter årets sidste Formel 1 Grand Prix løb.
FIA's World Motor Sport Council foreslår en fire dages test i enten Abu Dhabi eller Bahrain.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk