Penske Racing er i det hele taget ved at blive det dominerende team i dette års CART serie. Udover pole-position til Castroneves, så starter hans team-kammerat, Gil de Ferran, nemlig som nr. 2. Dermed har Roger Penske' team den bedst tænkelige mulighed for at score endnu en sejr, men det er absolut ingen garanti.
Banen i Portland kan nemlig sagtens byde på lidt af hvert. Samtidig skal man også huske på, at de foregående 7 løb alle har budt på forskellige vindere, så at forudsige Top-3 i CART, er efterhånden noget nær umuligt.
Alligevel må Team Penske være et godt bud på et top-resultat i Portland. Ferran vandt løbet sidste år efter en genial pit-stop strategi. Dengang kørte han for Walker Racing i en Reynard-Honda-Firestone Champ Car, og det er netop den nøjagtig samme grundpakke, som han kører med i denne sæson hos Team Penske, så Roger Penske burde havde gode kort på hånden.
Roberto Moreno starter som nr. 3 i søndagens løb, og dermed er det 3 brasilianere, der starter forrest i feltet.
De to sidste i Top-5 grid'en blev skotske Dario Franchitti og svenske Kenny Brack.
Columbianske Juan Pablo Montoya skuffede lidt ved "kun" at opnå en startplacering som nr. 8. Hans team-kammerat, Jimmy Vasser, skuffede dog endnu mere, da det kun lykkedes for ham at opnå en 15. bedste startplacering. Canadiske Paul Tracy, der jo fører PPG Cup'en (mesterskabet) med 59 point, starter fra en endnu mere skuffende placering som nr. 18.
Nu lader det til at han er på vej tilbage til USA og ChampCar. Under alle omstændigheder har Morris Nunn været i kontakt med italieneren, da Tony Kanaan blev skadet under det sidste ChampCar-løb. "Jeg tror han er tæt på at vende tilbage. Jeg tror at han kommer tilbage, men han vil korrekt tilbage på den rigtige måde," siger Nunn der fik afslag fra Zanardi da han ønskede at få testet raceren inden han ville returnere til den serie som han har vundet to gange.