Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.6.1998
 Stewart har nye problemer
 Tider fra dagens træning
 Verstappen uheldig
 Ferrari mest pålidelig
 Schumacher til modangreb
 Senna retsagen afgjort
 Prost nedtoner problemer
 
25.6.1998
 Vejrudsigt for Magny Cours
 Walker fik sit livs køretur
 Gascoyne forlader Tyrrell
 Toyota i Formel 1?
 Ny direktør for Peugot Sport
 Honda vil afsløre deres planer
 Jos´ første Grand Prix i år
 Mystik om Ferrari test
 

Hop til top26.6.1998

Stewart har nye problemer

For Stewart teamet blev første dagen på Magny Cours lidt af en frustrerende affære, hvilket betød at Jos Verstappen kun fik én omgang på banen i formiddagens frie træning på grund af en blokering i olie systemet med en større lækage til følge, og teamet måtte i al hast skifte motoren. Det gik en smule bedre i dagens anden frie træning, hvor Verstappen nåede at kørte 14 omgange og satte tiden 1:20.286 hvilket rakte til en foreløbig 20 plads. Verstappen sagde om sin første dag "Jeg er glad for at være tilbage, Men dette er ikke ligefrem en drømmestart, da jeg var tvunget til at sidde ude det meste af den første time, på grund af en lækage i oliesystemet som opstod på første omgang. Jeg fik olie på mine baghjul hvilket medførte et spind. Men i den korte tid jeg havde i bilen føltes den bestemt bedre end i sidste uge under testen, hvilket må være tegn på at vi gør fremskridt. Men det var skuffende at jeg ikke fik chancen for at vise hvor jeg står i forhold til de øvrige kører, fordi jeg blev holdt lidt tilbage (Trafik) på min hurtigste omgang på nye dæk hen imod slutningen af perioden.
Rubens Barrichello havde også problemer, men det var ikke motoren der var problemet hos Brasilianeren, men derimod bremserne og Barrichello var tvunget til at holde en smule igen under dagens træning.
(CS)
AN  


Hop til top
Tider fra dagens træning

Så er tiderne klar fra dagens 1. og 2. frie træning. Vi havde lidt knas med at få dem lagt ind i databasen, men nu er de klar. Det er interessant at bemærke at Verstappen er 1,5 sek. efter Barrichello, at Eddie Irvine var hurtigere end Coulthard i den 2. frie træning, samt at Rosset for første gang i lang tid opnåede bedre tider end Takagi. Du kan finde tiderne på resultatsiden og her kan du mere specifikt se tiderne fra den 1. frie træning samt den 2. frie træning.
HK  


Hop til top
Verstappen uheldig

Verstappen lagde "flot" ud under den første frie træning. Han var første mand på banen. Han startede med et spin i Adelaide kurven og inden han var færdig med første omgang var motoren ødelagt. Han var også den eneste som ikke satte en tid i den første frie træning. Mon ikke Jan Magnussen kunne have gjort det bedre?
HK  


Hop til top
Ferrari mest pålidelig

Efter 7 ud af 16 løb har Ferrari's 2 F300 racere kørt flest løbskilometer. Ferrari'erne fører med et gennemsnit på 266,129km. pr. løb. Ferrari har tidligere haft store vanskeligeheder med pålideligheden, men efter ankomst af Michael Schumacher er der nu rettet alvorligt op på sagerne. Det førende team i kampen om VM er helt nede på 4. pladsen i denne statistik. Heraf må man kunne konkludere, at når McLaren raceren kører, så kører den stærkt! Dette kan dog blive farligt i sidste ende, og det er især Schumacher klar over. Derfor har man de seneste to sæsoner sjældent set Ferrari satse på noget materiel som ikke er gennemtestet.

TeamGrand Prix kilometer
Ferrari3734,616
Williams3605,230
Benneton3377,914
McLaren3249,129
MBP  


Hop til top
Schumacher til modangreb

Michael Schumacher går nu til modangreb mod Jacques Villeneuve, som for nyligt sagde: "Hvilken planet befinder denne mand sig på? Planet Michael? Det ser ud som om han tror han er den eneste på banen". Michael Schumacher undskyldte hans manøvre overfor Frentzen, men tilføjede: "Hvis man er i front(i medierne) og man gør visse ting, bliver man kritiseret. Jeg siger ikke at jeg gør alting rigtigt, - det kommer an på hvordan man ser det. Men det er ikke så ekstremt som han(Villeneuve) prøver at gøre det. At prøve på at kritisere nogen på den måde, og så glemme hvad han selv gjorde på Suzuka er sikkert ikke den rigtige måde."

Schumacher refererer til sidste års Japanske Grand Prix hvor Villeneuve efter et pitstop kørte direkte ud i Schumachers bane. Schumacher lovede dog, at han ville være mere forsigtig næste gang. "Efter at have set TV billederne, indrømmer jeg at jeg lavede en fejl. Næste gang jeg er i samme position vil jeg give mere plads. Men folk glemmer at der ikke var noget blåt flag til at advare mig. For mig var det klart at der ikke var nogen der, og er der ikke det, så tager jeg den linie jeg vælger. Hvis jeg ser nogen, vil jeg tage en linie hvor vi begge kan være der.

En tilskuer bemærkede at flag manden for enden af pitten var væk i tiden omkring Schumachers pitstop. Måske skulle han også i pit?
MBP  


Hop til top
Senna retsagen afgjort

Antonio Costanza har endelig afgivet sin endelige rapport om Ayrton Sennas død for 4 år siden. Alle de tiltalte blev frikendt for uagtsomt mandrab og den officielle udtalelse lydder som følger: "En styrefejl kan bedre bruges til at forklare hvorfor bilen opførte sig som den gjorde. Afgørelsen er, at der ikke blev begået nogen forbrydelse."
HK  


Hop til top
Prost nedtoner problemer

Efter en noget frustrerende test på hjemmebanen Magny Cours, er Prost teamet nu ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til weekendens Grand Prix. Imens forsøger teamchefen Alain Prost tilsyneladende at gøre hvad han kan for at nedtone problemernes omfang op til hjemme Grand Prix'et. Men at det Franske team har store problemer er åbenbart. Alain Prost sagde følgende onsdag eftermiddag:
 
"På den tekniske side har vi i tæt samarbejde med teamets partnere arbejdet hårdt på at gøre vognene klar til dette løb. Vi har lavet en del modifikationer på vores monocoque og på vognens baghjulsophæng. Vi har gennem testen i sidste uge prøvet at arbejde hen imod det bedste set-up til Grand Prix'et, samtidig med at vi har koncentreret os om bilens pålidelighed og ydeevne. Et vigtigt skridt var gennemførelsen af en fuld løbsdistance hvor vi hverken havde problemer med motoren, gearkassen eller noget andet. Vi arbejdede derefter med den modificerede vogns egenskaber og vi var tilfredse med resultatet, hvilket har givet os muligheden for se hvilken vej vi skal gå med den fremtidig udvikling af vognen".
 
"Til denne weekends Grand Prix vil vi benytte den "korte version" af vognen, fordi den øgede akselafstand stadig giver os problemer med vægtfordelingen. Men som tidligere nævnt vil vi benytte Peugeots EV4 motor, hvilket skulle give os bedre muligheder for at opnå bedre start placeringer til søndagens Grand Prix. Hvad angår dækkene, så er vi opmærksomme på, at vores konkurrenter er kommet tættere på os, men vi stoler på vores partner Bridgestone. Vi har forbedret os, men det har konkurrenterne også.
 
På den følelsesmæssige side må vi erkende at det Franske Grand Prix er meget vigtigt for hele Gauloises Prost Peugeot teamet. Det er dog ikke et alt eller intet løb, men det er meget vigtigt for vores team. Vores mål er at score nogle point med begge kørere." (CS)
HAL  


 

Hop til top25.6.1998

Vejrudsigt for Magny Cours

Vejrudsigten for Magny Cours ser således ud:
Fredag24CSkyet
Lørdag27CMest skyet
Søndag29CSolrigt

Overskyet vejr kan give Goodyear og Ferrari en fordel i lørdagens kvalifikation.
MBP  


Hop til top
Walker fik sit livs køretur

Irske ITV's formel-1 kommentator Murray Walker fik sit livs køretur, da han tidligere på ugen var medpassager i McLarens tosædede formel-1 racer. Raceren blev kørt af Martin Brundle som sluttede formel-1 karrieren hos Jordan i 1996, og idag er Walkers medkommentator hos ITV. For Murray Walker var dette hans største oplevelse nogensinde. "Utroligt. Med selerne, McLarens forberedelser og Martin bag rattet, følte jeg mig fuldstændig sikker, og jeg kan ikke beskrive hvor priviligeret jeg føler mig.", udtalte den populære kommentator bagefter.
MBP  


Hop til top
Gascoyne forlader Tyrrell

Det forventes at Mike Gascoyne, teknisk direktør hos Tyrrell, skifter til Jordan inden det Britiske Grand Prix i næste måned. I sidste uge sagde Gascoyne hans stilling hos Tyrrell op, og det forventes at stilligen hos Jordan bliver som chef designer.
MBP  


Hop til top
Toyota i Formel 1?

Den japanske bil gigant Toyota, skulle efter sigende overveje at gå ind i F1 allerede i år 2000. Det vides endnu ikke om Toyota går ind som motorleverandør eller som et helt team, men det siges at de har følt sig presset efter at Honda er gået med fra næste år. Hvis Toyota kommer ind som et helt team har de allerede travlt, da det tager meget lang tid at konstruere en bil. Men hvis de derimod kun kommer ind som motorleverandører, kunne de allerede have et lille forspring. Mange i F1 tror at Yamahas deltagelse i formel 1 fra 1989-97 muligvis kunne have været et "dække" for Toyota. Toyota kunne derfor lære meget af Yamahas knap så heldige optræden i F1.
HK  


Hop til top
Ny direktør for Peugot Sport

Corrado Provera erstatter Pierre-Michel Fauconnier som direktør for sportsafdelingen hos Peugot Sports. Det menes at årsagen til skiftet er Peugot's dårlige resultater i år.

Peugot Sport vil i den nærmeste fremtid flytte til en lokation i nærheden af Prost Grand Prix's kommunikationsafdeling, i stedet for i Guyancourt ved Paris, hvor afdelingen ligger nu.
MBP  


Hop til top
Honda vil afsløre deres planer

Honda vil afsløre planen for deres tilbagevenden til formel-1 ved det Britiske Grand Prix den 12. juli. Teamet får base i Slough og Swindon, og alle formel-1 aktiviteter bliver således samlet i Stor Britanien. Toranosuke Takagi menes at skulle have det ene sæde, medens rygterne om det andet sæde peger i retningen af CART køreren Alessandro Zanardi. Honda's originale plan var at starte i år 2000, men kilder indenfor teamet siger at det sagtens kunne blive i 1999.
MBP  


Hop til top
Jos´ første Grand Prix i år

Naturligvis er jeg glad for at være tilbage i Formel 1 og jeg ser frem til en frisk udfordring. Det har været pinefuldt at følge de andre køre uden selv at være med. Jeg er meget begejstret for at være en del af Stewart-Ford teamet. Atmosfæren er rigtig god og alle arbejder for at opnå det bedste resultat for teamet, selv om det er hårdt arbejde. Jeg kender mange af folkene i Stewart-Ford teamet, fordi jeg har arbejdet med dem tidligere i andre teams, hvilket har gjort det meget nemmere for mig at indpasse mig. Jeg ved godt det bliver svært at hoppe ned i vognen her midt i sæsonen og være konkurrencedygtig lige fra starten efter at have siddet på sidelinien.
De andre kører har kørt lige fra starten af sæsonen og min starter først her, og jeg bliver nød til at koncentrere mig om at lære vognen at kende så hurtig som muligt så jeg kan være med i den fremgang som teamet har haft frem til nu.
Jeg har altid kunnet lide Magny Cours den har en meget jævn og fin overflade og den har små hurtige langsider, men det er svært at overhale på den. Det er stadig meget tidligt, men jeg har lært fra testen på Magny Cours, og vi arbejder på at tilpasse vognen så den passer til min kører stil, men det vil komme med mere tid i vognen under løbene.
Mit mål er at få så mange kilometer bag mig som muligt, hvis jeg kan fuldføre løbet er mit mål at få en så god placering som muligt.
(CS)
AN  


Hop til top
Mystik om Ferrari test

Ferrari meddelte for nyligt at Michael Schumacher foretog "shakedown" af den sidste bil, den såkaldte T-Car, som skulle til Magny Cours i forbindelse med weekendens grand prix. Ferrari's officielle testkører Luca Badoer havde i forvejen kørt shake-down med chassis nr. 185 og 187, medens chassis 181 og 183 allerede var tilstede under Magny Cours testen. Hvorfor skal de nu have endnu et chassis(186) til Magny Cours? Schumacher ødelagde chassis 181 sidste fredag da han spandt af på Magny Cours. Men hvad skal Ferrari med så mange chassier?

Et tysk nyheds agentur påstår at de sidder med løsningen på denne gåde. Michael Schumacher kørte ikke en shake-down af reservebilen som skal til Magny Cours. Hvorfor skulle han tage tilbage til Maranello for at foretage et simpelt job, som Luca Badoer sagtens kunne have gjort?

Fiorano banen var lukket for pressen, og det tyske nyheds agentur mener at Schumacher istedet kørte den første test af den nye version med længere akselafstand. Nogle tyske "paparazier" tog nogle fotos på lang afstand, men på grund af afstanden blev billederne ikke særligt gode.

Den længere akselafstand er det helt store samtaleemne for tiden. McLaren bruger det med stor succes, medens Prost har problemer med deres og vil endnu ikke anvende det. For Sauber er der ingen tvivl om fordelen ved længere akselafstand; Jean Alesi's bedste tid i sidste uges test var bedre end Schumachers hurtigste omgang under grand prix'et sidste år, selvom han dengang kørte på slicks!
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk