Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.6.2005
 Ralf kører på Magny Cours
 Ferrari skruer op for varmen
 Tidligere Formel 1 teamejer død
 
24.6.2005
 Er Formel 1 sundhedsfarligt?
 

Hop til top26.6.2005

Ralf kører på Magny Cours

Ralf Schumacher, der var uheldig for andet år i træk på Indianapolis Motor Speedway, kører i det franske Grand Prix.

Ralf Schumacher er klar til at køre på Magny Cours efter at han for andet år i træk, har haft et temmelig voldsomt møde med betonmuren der omgiver Indianapolis Motor Speedway. Toyotas test-chefingeniør, Gerd Pfeiffer, bekræfter at Ralf Schumacher er klar.

"Ralf har ikke flere eftervirkninger efter sit uheld forrige fredag, men som vanligt er kørernes sikkerhed første prioritet hos os. Teamets lægehold besluttede i USA, at det var det var det mest sikre for Ralf at han fik så lang en helingsperiode som muligt efter uheldet, og han er nu klar til at kan køre i Frankrig."

PDL  


Hop til top
Ferrari skruer op for varmen

Ferrari teamet er igen i søgelyset med en måske lidt kontroversiel sag. Denne gang gælder dækvarmerne.

Ferrari skal ikke beskyldes for at være dovne. Selv i det for nogen er småtingsafdelingen bliver der udviklet. Således har Ferrari i år introduceret nogle nye dækvarmere. Det er en videreudvikling af de eksisterende tæpper man smyger rundt om dækkene. Den nye model opvarmer også en stor del af fælgen. Det giver den virkning at fælgen er med til at holde dækket varmt i en længere periode.

Flere af konkurrenterne har faktisk rettet henvendelse til FIA om det nu også kunne være lovligt. Men Ferrari har sikret sig. Den nye dækvarmer er godkendt af FIA, inden den blevet taget i brug. Flere analytikere mener at netop de nye dækvarmere, er en af de primære årsager til at Ferrari igen er ved at være med i top i kvalifikationerne.

PDL  


Hop til top
Tidligere Formel 1 teamejer død

Den tidligere dobbelte teamejer i Formel 1, Günther Schmid, døde forleden. Årsag: en svulst i hjernen. Günther Schmid var dog ikke hvem som helst.

Günther Schmid er en af de få mennesker der har opnået at være ejer af to Formel 1 teams. Men hvem var Günther Schmid?

Günther Schmid var oprindeligt racerkører, og gjorde karriere i den daværende Formel Vee serie i starten af 1970'erne, men stoppede da han efterhånden brugte mere og mere tid på at opbygge en virksomhed med partneren Erich Stahlschmidt. Firmaet er det nok så kendte ATS hjulfirma. ATS var et af de allerførste firmaer der begyndte at producere letmetalfælge. Den første større leveringsaftale blev lavet med Porsche, og siden fulgte andre kendte bilmærker.

ATS opnåede meget stor succes, og Günther Schmid købte i 1976 resterne af det daværende Penske Formel 1 team. I 1977 blev det første løb kørt med Günther Schmid som ejer og med Jean-Pierre Jarier bag rattet. Den første sæson var middelmådig og i slutningen af året købte Schmid resterne af March Formel 1 teamet. I 1978 blev det første egentlige ATS chassis bygget - model D1 - men der kom ikke nogen nævneværdige resultater ud af det. Heller ikke selvom der kom et par nye versioner af chassiset. I 1980 designede den senere nok så kendte Gustav Brunner så model D4 og nu begyndte det at ligne noget. Flere gode kvalifikationer blev opnået, men igen manglede de store resultater.

Men også dengang var økonomien et problem, og ATS teamet måtte nærmest halte igennem de næste sæsoner. I 1983 designede Gustav Brunner så model D6 og samtidigt fik man BMW's kundemotorer - det var dengang man anvendte turbomotorer. Nu var bilerne konkurrencedygtige men det kneb lidt med pålideligheden. Dog fik Gerhard Berger kørt en sjetteplads hjem på Monza. Men så var det slut. BMW ville ikke mere levere motorer, og Günther Schmid besluttede at lukke teamet. Der var ikke flere penge.

Schmid solgte senere sine andele i ATS hjulfirmaet og købte sig så ind hos konkurrenten RIAL, som var begyndt at producere letmetalfælge. Og igen med stor succes. Så stor at Schmid igen valgte at prøve kræfter med Formel 1. Schmid startede et nyt team, som blev bygget op fra bunden, Brunner fik igen til opgave at designe en bil. Det blev til RIAL-Cosworth ARC1, som straks fik kælenavnet "Den lille blå Ferrari". Andrea de Cesaris blev hyret til at køre bilen, men det var begyndelsen til enden. Godt nok kørte de Cesaris sig til flere points i løbet af sæsonen, men Brunner opsagde samarbejdet og skulle i stedet arbejde for Zakspeed. I 1989 var det så endeligt slut, ingen nævneværdige resultater i sæsonen, og ikke flere penge. Schmid lukkede sit andet Formel 1 team. Nu er det så lukket for Günther Schmids liv også. En del af historien i Formel 1 har fået afsluttet sit kapitel.

PDL  


 

Hop til top24.6.2005

Er Formel 1 sundhedsfarligt?

Den tidligere Formel 1 kører, Mika Salo, har fået konstateret en større ophobning af kulfiberstøv i lungerne. Har andre kørere én endnu større mængde i lungerne?

Mika Salo gennemgik fornyeligt en operation pga. vejrtrækningsproblemer. Bl.a. er han angrebet af det som vi kender som stenlunger. Ved den anledning konstaterede lægerne at Mika Salo har en anselig mængde kulfiberstøv i lungerne, og indtil videre antages det at det stammer fra hans karriere på racerbanerne. Bl.a. har Mika Salo kørt godt 110 Grand Prix'er for forskellige teams.

Salos tilfælde får nu FIAs læger til at råbe vagt i gevær og vil have foretaget en nærmere undersøgelse af Mika Salo. Finske aviser skriver bl.a. at FIA måske vil lade andre nuværende kørere undersøge for at konstatere om der er en risiko for ophobning af kulfiberstøv i kroppen og i særdeleshed i lungerne. Er det tilfældet må FIA og andre udarbejde en løsning på dette problem, skriver altså en finsk avis. Selv siger Mika Salo til avisen:

"Der er en stor mængde støv i mine lunger. Hvis jeg har så meget af det i mine lunger, hvor meget vil så eksempelvis Michael Schumacher, som har kørt i meget længere tid end jeg, have i sine lunger?

Anser FIA det for værende et sundhedsskadeligt problem, må man formode at FIA vil lovgive på området. I så fald vil ingeniører, designere osv. komme på arbejde for at finde et alternativ - især omkring bremserne som udvikler meget kulfiberstøv.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk