Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.6.2000
 F3000 - Junqueira marcherer mod mesterskab
 
2.6.2000
 F3000 - Saelens på pole, Kolby ude
 

Hop til top3.6.2000

F3000 - Junqueira marcherer mod mesterskab

Det mest præstigefyldte Formel 3000 løb i kalenderen er Monaco, hvor Danmark tidligere har gjort sig godt bemærket i 1998 hvor Jason Watt lå til at vinde. Desværre havde vi ikke Kristian Kolby med i dagens løb, men det var alligevel et spændende løb.

David Saelens startede fra pole ved siden af Sebastien Bourdais - og franskmanden fra Gauloises-teamet fik langt den bedste start og havde næsen forreste på vej ind i St. Devote. Men Saelens i D2 Super Nova'en kørte resolut ind i Bourdais og så var hans løb ellers slut. Bruno Junqueira kvitterede mange gange og tog førstepladsen foran Jamie Davies i Fortec Motorsport-raceren.

Stephane Sarrazin, der ellers lå godt med fremme fik et teknisk problem, men bevægede sig så meget på tværs af banen at han påkørte Mauricio i Red Bull-raceren. Oppe foran trak Junqueira i sin Petrobras Formel 3000-racer fra Davies. De to andre titelkandidater lå også i pointene - Webber som nummer 5 og Minassian som 6'er.

Løbet var derefter meget statisk og der var kun få dueller - eller i det mindste kørere der lå tæt på hinanden. Halvvejs - efter 25 omgange fører Bruno Junqueira med godt 5-6 sekunder ned til Jamie Daves der igen er 3 sekunder foran Saelens. Derefter følger en større gruppe med Enrique Bernoldi, Marc Webber, Nicolas Minassian, Kevin McGarrity og Franck Montagny.

Lidt overraskelse fra der dog - Justin Wilsom kom forbi Franck Montagny, mens Bruno Junqueira mister tid og Davies kommer tættere på. Marc Hynes har et større uheld på start/mål-langsiden og kort efter mister Enrique Bernoldi sin Red Bull-racer i swimmingpool komplekset. Det bringer safety-car'en på banen, da raceren står meget uheldigt til at få den fjernet.

Bruno Junqueira er urørlig i Formel 3000 i år
Foto: Allsport

Da safety-car'en kører i pit tager Junqueira sikkert føringen igen og der bliver han ind til mål. Lidt drama er der på de første meter. Nicolas Minassian laver en fejl i indgang til St. Devote og rykker ned på 6. pladsen. I de sidste omgange kører Kevin McGarrity meget tæt på Mark Webber og presser australieren meget hårdt, og han er virkelig presset - så meget at han virkelig finder de defensive linier og der kommer en stor gruppe efter ham.

Og til sidst gik det galt for Mark Webber - hans European Arrows blev parkeret i muren og så var løbet forbi for Webber, der dermed så mesterskabet forsvinde længere væk. Franck Montagny blev vinderen af uheldet og kom op på 6. pladsen og sikrede sig vigtige point til DAMS-teamet.

Resultatet af Formel 3000-løbet i Monaco

1 Bruno Junqueira
2 Jamie Davies
3 David Saelens
4 Kevin McGarrity
5 Nicolas Minassian
6 Frack Montagny

Nu holder Formel 3000-sæsonen pause indtil det franske grand prix på Magny-Cours. Junqueira ser ud til at have mesterskabet i sin hule hånd efter endnu en sejr.

BB  


 

Hop til top2.6.2000

F3000 - Saelens på pole, Kolby ude

Det blev en hektisk kvalifikation til Formel 3000-løbet i morgen. Ligesom i Formel 1 er kvalifikationen af største vigtighed og det var David Saelens i Super Nova-teamet der holder forrest når lamperne slukkes i morgen.

Og drama var der nok af - selv flere af de førende kørere måtte en tur i muren. Faktisk kørte manden i pole position selv i muren, vel at mærke efter at have sat sin bedste tid. Meget overraskende var det Sebastien Bourdais der skal starte som nummer to. Køreren fra Gauloises-teamet kom ud af ingenting til at tage en af de bedste pladser - nemlig på ydersiden af Saelens og med en god mulighed for at tage fronten på de første meter.

Bruno Junquiera måtte nøjes med 3. pladsen, men selvom det er svært at vinde fra den position, er det ikke helt så ringe. "3. pladsen er meget god, fordi jeg er foran Minassian og Webber," siger den førende kører i Formel 3000-mesterskabet.

Webber måtte nemlig se sig placeret som nummer 7, men australieren måtte også en tur i den ubønhørlige mur, mens Nicolas Minassian starter som nummer 9.

Danske Kristian Kolby var igen uheldig og blev blot nummer 27, og er derfor ikke med når løbet starter i morgen. Danskeren var blandt andet så uheldig at stalle i Rascasse-svinget, hvilket gav en større trafikprop. Men set i et større perspektiv var der to andre topkørere der også floppede - Enge i mysap.com og Melo hos Petrobras kommer heller ikke til start. Men det er alligevel surt for danskeren - det er anden gang han ikke er med...

Kvalifikationen til Formel 3000-løbet i Monaco:

Pos.KørerBedste tid
1.D. Saelens1:29,178
2.S. Bourdais1:29,242
3.B. Junqueira1:29:329
4.J. Davies1:29,440
5.S. Sarrazin1:29,446
6.E. Bernoldi1:29,529
7.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk