Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.6.2000
 F3000 - Kolby kørt ud af løbet
 
28.6.2000
 DTC - Nordscleifen i Serwins egne ord
 

Hop til top30.6.2000

F3000 - Kolby kørt ud af løbet

Det blev til et kedeligt hattrick til Kristian Kolby, der vendte tilbage til Formel 3000-mesterskabet efter sit Le Mans-eventyr (der desværre ikke gik så godt). På den franske bane, hvor det franske DAMS-team gerne vil gøre en god figur, gik det ikke godt for danske Kolby. Han blev godt og grundigt kørt af i kvalifikationen og så var han ellers ude.

Yves Olivier var på en mission - at få en hurtig tid. Men en katastrofal nedbremsninger resulterede i at Olivier i stedet torpederede Kristians DAMS-racer ret kraftigt. Efter den tur var der ikke mere at gøre for Kristian - der ikke kom noget til.

Men det var meget skuffende at det igen skal blive til et Formel 3000-løb hvor han ikke kan deltage. Imens kan han se at holdkammeraten Franck Montagny klarede sig pænt - Stephane Bourdais tog overraskende pole position til det franske Formel 3000-løb.

BB  


 

Hop til top28.6.2000

DTC - Nordscleifen i Serwins egne ord

Jeg var her i weekenden nede og køre 4 og 5 afdeling af det tyske Mesterskab, og desværre var det endnu en weekend hvor uheld forfulgte teamet.

Onsdagens tidtagning på Nürburgring.

Jeg havde en god første tidtagning, men havde lidt problemer med trafikken, men satte 15 hurtigste tid. Og var ikke ret langt fra det førende felt. Men pga. en dårlig kombination af dækskifte samt tilrettelægning fra teamet endte jeg som 20'er. Farten var der dog stadig, og jeg kunne godt blive i top ti.

Torsdagens løb på Grand Prix banen.

Jeg fik lavet en rigtig god start, og var efter første sving oppe som 12'er. Men glæden var kort, for da jeg i 3 sving lå side om side med en BMW kørte han direkte ind i siden af mig og styrestangen knækkede, så jeg måtte trille langsomt i pit. Surt show, for jeg kunne godt være blevet i top 8.

Fredagens tidtagning på Nordscleifen.

Efter skuffelserne fra dagen før, havde jeg ikke ret store forventninger til dette løb. Banen er 25.3 km lang, og jeg havde aldrig nogensinde kørt på den før. De andre i feltet havde kørt der 3-4 gange før, men jeg måtte jo gøre mit bedste.

På 1. omgang knækkede min trækaksel, og det var det værste der kunne ske, for jeg havde brug for træningen. Teamet gik dog i gang med at skifte den med det samme, men det kostede dyrebar tid. Da bilen endelig var klar igen, kunne jeg højst nå 2 omgange. Det lykkedes mig dog at sætte en tid som 24'er og det var både teamet og Ford meget tilfreds med. Min tid hed 11 minutter, og det var meget hurtig af første gang.

Lørdagens løb på Nordscleifen

Jeg fik lavet endnu en god start, og kom op som nummer 14, men i Tyskland kører de med hovedet under armen, så allerede i første sving fik jeg et kæmpe skub bagfra, og måtte en tur i sandkassen. Inden jeg kom på banen igen, var jeg nede som 30'er. Da jeg ikke kendte banen 100% var det ret svært at køre sig op. På 1. omgang knækkede min udstødning, og alt udstødnings gassen kom igennem luftkanalen, og mine øjne løb i vand og sveg. Det lykkedes mig da, at køre mig op som 17'er, men positivt var der ikke noget af ved løbet. Den sidste omgang så jeg stjerner pga. alt den udstødnings gas, der var kommet igennem kabinen.

Jeg kan da lige fotælle, at det er en oplevelse uden lige at køre på Nordscleifen. Den er 25.3 km lang og man kan slet ikke forholde sig til hvor stor den er, før man har prøvet den. Netop som man tror at man er færdig med en omgang kommer der en helt ny sektion på banen. En langside på 3.2 kilometer og en masse hurtige sving, gør bane utrolig krævende, samtidig med at banen er så ujævn, som kørte man på brosten.

Jeg er ved at være godt træt af alle de problemer, jeg har haft i sæsonen hidtil. Selvfølgelig kan teamet ikke gøre for det hele, men deres tilrettelægning af pit stop i tidtagningerne, ødelægger meget for mig. Man glæder sig næsten ikke engang til næste løb, for man tænker kun på, hvad der nu går galt for en, og det er trættende og frustrerende.

Man kæmper så hårdt for at gøre sig en god figur, og så bliver det ødelagt af alle mulige forskellige ting..

Jeg er nu halvt igennem sæsonen, og jeg har egentlig ikke nogle ordentlig resultater. Teamet har dog meldt ud, at de godt vil fortsætte med mig, men vi skal have en ordentlig snak med teamchefen inden vi siger ja, for næste sæson skal det fungere fra starten..

Næste løb er på den hurtige Salzburgring i Østrig, som er den 21-23 juli. Og der satser jeg meget stærkt på at gøre succes.

Med venlig hilsen

Thomas Serwin

MEL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk