Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.6.2002
 Stopper Irvine?
 Lauda på vej ud?
 
29.6.2002
 Nye baner på vej
 David Richards benægter strid med Villeneuve
 Motorer til flere teams?
 Imponerende test for Mark Webber
 Button klar til at gå ned i løn
 

Hop til top30.6.2002

Stopper Irvine?

Eddie Irvine har lagt sin fremtid i Formel 1 i hænderne på den nye Jaguar R3B. Dur den ikke, truer han med at stoppe helt i Formel 1.

Feltets ældste kører, Eddie Irvine, truer med at stoppe i Formel 1, hvis ikke den nye Jaguar R3B er konkurrencedygtig. Irvine er selvfølgelig skuffet over at finde sig selv nederst i feltet, kun kæmpende med Minardi'erne. Det var ikke lige det han havde drømt om. Nu sætter han måske punktum for sin Formel 1 karriere. Måske fordi ireren har det med at bruge en masse ord. Hvornår skal man tro ham og hvornår skal man ikke?

Jaguar har i denne uge testet den nye R3B på Circuit de Catalunya, og selvom at man mærker store forbedringer med bilen, så er man stadig blandt de langsomste - også til tests. Og så er det at Irvine sætter det hele lidt på spidsen.

"Hvis den nye bil kommer ud og viser sig nærmest at være flyvende, så vil jeg blive i Formel 1. Hvis den ikke gør, ser det ikke godt ud for fremtiden. Jeg tror på at den nye pakke er rigtig god. Vi vil gå ud og skrue op for blusset og overraske alle, vi vil nyde det. Men løbet er en af de afgørende faktorer for min fremtid. Den vil vise i hvilken retning min fremtid vil gå."

Jaguar har sat alle sejl til for at kan præsentere en meget revideret racer ved det engelske Grand Prix i næste weekend. Resultatet vil vise hvad Jaguar skal gøre resten af sæsonen, og om Irvine bliver i Formel 1. Lønmæssigt er han i hvert fald en belastning for de grønne. Ford cheferne har fået øje på Irvine. Ikke pga. hans tre points fra Australien, men mere i lønregnskaberne.

PDL  


Hop til top
Lauda på vej ud?

I følge rygter i den tyske motorpresse, så afhænger Niki Lauda's fortsatte ansættelse i det Ford ejede Jaguar team, med om den "nye" R3'er kan leverer bedre resultater end forgængeren.

Der tales om en evt. fyring allerede efter løbet på Silverstone næste weekend, hvis ikke der er fremskridt at sporer.

AN  


 

Hop til top29.6.2002

Nye baner på vej

F1 bossen Bernie Ecclestone har givet udtryk for at vi i 2004, vil kunne se to eller tre nye baner i kalenderen, hvilket så vil betyde et farvel til et tilsvarende af de eksisterende.

Det har længe været kendt at Rusland er blevet lovet optagelse i den ekslusive F1 kalender, hvis banen bliver færdig. Og nu er også Kina inde i varmen til et Grand Prix. I kalenderen for 2003 vil der ikke være nogle nyheder, men i 2004 vil der ske udskiftninger.

MMT  


Hop til top
David Richards benægter strid med Villeneuve

Der har i den seneste uge tilsyneladende været en kurre på tråden mellem Jacques Villeneuve og hans teamchef. Er det noget medierne har skabt?

Efter det europæiske Grand Prix skulle David Richards bl.a. have udtalt at JV er for stor en belastning for BAR teamets økonomi. Pengene kunne i stedet være brugt på bilen. Det har JV selvfølgelig ikke været vild med at høre. Nu har de to øjensynligt haft en snak om tingene for at redde trådene ud. Men spørgsmålet om det har hjulpet.

David Richards:
"Journalisterne har haft travlt med at lægge to og to sammen. Problemet er at de har fået fem ud af det. Hvem som helst ville sikkert bruge de penge jeg har til rådighed noget anderledes, men under de givne forudsætninger kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre."

Jacques Villeneuve:
"Det er uretfærdigt at sætte mig i denne position. Jeg har altid arbejdet hårdt, opfyldt og haft respekt for min kontrakter, og har aldrig forsøgt at hænge nogen ud på den måde som David Richards gør. Hvis bestyrelserne bag British American Tobacco og BAR har bestemt at jeg fortjener pengene, så er det vel fordi de mener at de får noget ud af det. Mit forhold til David er godt, jeg kan bare ikke li' at han bruger medierne på denne måde."

Nu må de to debattanter finde ud af det. JV skal afgøre om han vil søge andre græsgange eller bruge en option for et år mere.

PDL  


Hop til top
Motorer til flere teams?

Cosworth, det efterhånden ombejlede Ford ejede motorfirma, har fået henvendelser fra flere teams om levering af motorer.

Cosworth er ved at være ombejlede som motorleverandør, næsten som i gamle dage, men endnu er det ikke muligt at leve op til tidligere tiders store leverancer. Men en efterspørgsel er ved at komme. I dag leverer Cosworth motorer til Jaguar og Arrows. Der er forlydender om at også Minardi skulle have en stor interesse i få Cosworth motorer under hjelmen. Jordan kan komme i den situation at de også skal have en ny motorleverandør og så er Cosworth jo en nærliggende mulighed, næsten i bogstaveligste forstand.

Men der er begrænsninger for hvad Cosworth kan, vil og ikke mindst må magte. Niki Lauda som også er chef for Cosworth via den konstruktion som Ford har lavet omkring Jaguar, Cosworth og andre racing relaterede datterselskaber, siger at man til næste år max. kan levere til 3 teams incl. Jaguar. Det betyder at 2 teams udover Jaguar kan komme på tale. Arrows står med de bedste kort på hånden da man allerede er kunde - hvis ellers pengepungen kan holde til det. Arrows og Jordan har allerede haft samtaler med Cosworth, officielt har man ikke hørt noget fra Minardi.

Niki Lauda:
"Det er definitivt at der næste år kun kan leveres til 2 kunder udover os selv. Selv anser jeg det for at være mest fornuftigt med kun et andet team, 2 teams bliver meget hårdt."

Niki Lauda og Cosworth har givet mulige emner en deadline på 6 uger til at komme med forespørgsler. Hvem valget evt. falder på, kan i høj grad afhænge af prisen. En ting er Cosworth dog sikker på. Kommer der et påbud fra FIA om at man skal levere til andre end sig selv, så lever Cosworth allerede op til det nu.

PDL  


Hop til top
Imponerende test for Mark Webber

Mark Webber har kørt fremragende for Minardi i år. Han har dermed fået flere teamchefers øjne på sig. Bl.a. Niki Laudas. Lauda har indkaldt Webber til en test som fandt sted i går.

Mark Webber, det australske håb, har lavet fremragende reklame for sig selv i denne sæson. Selvom hans plads hos Minardi måske er lidet værdig, så har han formået at bringe bilen længere frem end flere af hans tidligere kollegaer i bilen. I går var så dagen hvor han skulle teste den "gamle" Jaguar R3 efter at Niki Lauda havde kontaktet ham.

Det gik absolut godt for Mark Webber. Han fik kørt 56 omgange i R3'eren. Webber gjorde så godt at han kun var 1/10 sek. langsommere end bilens normale chauffør, Pedro de la Rosa. Testen foregik på Circuit de Catalunya. Pedro de la Rosa havde som primær opgave i går at teste den stærkt reviderede R3B. Den er udstyret med en helt ny aerodynamisk pakke som skal gøre bilen mere konkurrencedygtig. Men som de la Rosa udtalte, så føles bilen bedre men der er stadig meget der skal gøres før bilen er 100 % klar. Det første målbare resultat officielt vil være det næste Grand Prix på Silverstone i næste weekend.

Tilbage til Mark Webber som gjorde det godt. For et stykke tid siden var kollegaen Fernando Alonzo ude at teste bilen, dog på Silverstone. Der var han hurtigere end de la Rosa. Mark Webber sagde bl.a. følgende efter testen:
"Jeg blev meget fortrolig med bilen, og jeg er meget tilfreds med det jeg fik udført i dag. Det er umuligt at sammenligne Formel 1 biler 100 %, men jeg nød at prøve en helt anden bil. Nu er min koncentration rettet mod det engelske Grand Prix på Silverstone for Minardi."

Måske kan det blive til et sæde for Mark Webber hos Jaguar. Pedro de la Rosa er endnu den eneste af de to Jaguar kørere der har forlænget kontrakten. Det er stadig åbent med det andet sæde. Og endnu er der ingen der ved hvad Fernando Alonzo vil og skal. Heller ikke Jenson Button. Det store spil er gået i gang.

PDL  


Hop til top
Button klar til at gå ned i løn

Unge Jenson Button er på jagt efter et nyt sæde. Det har der været masser af rygter fremme om. Men måske kniber det lidt - han er klar til at gå ned i løn for et sæde.

Jenson Buttons aftale med Renault udløber efter denne sæson. Måske kan han forsætte, men i hvert fald en ting er i vejen, nemlig Fernando Alonzo, som gør krav på det ene sæde i teamet. Det sker i henhold til hans kontrakt med Renault. Derfor er Jenson Button på udkig efter et andet team at køre for. Jenson Button har bl.a. været til samtale med Niki Lauda hos Jaguar. Men det lader dog ikke til at det har været noget endegyldigt de to har snakket om.

Men hvad siger Jenson Button selv om hans situation? Er han ved at gå lidt i panik?

Jenson Button:
"Alle disse rygter har ingen effekt på mig. Det har jeg ikke nogen problemer med. Det forstyrrer ikke, det er snarere ret sjovt pga. alle de mange spekulationer der kommer frem. Jeg er ikke det mindste bekymret for fremtiden, fordi jeg tror at jeg vil være at finde i et konkurrencedygtigt team. Jeg er ikke i den værst tænkelige situation. Når man søger et job kikker man selvfølgelig på lønnen, men skal også kikke på om det er et sted hvor man kan have det godt. Skulle jeg vælge mellem at være hos et topteam og få mindre i løn, eller at være hos et dårligere team og få meget i løn, vil jeg absolut foretrække det første, fordi jeg ønsker at vinde løb. Det er det vigtigste."

Om det blot er en bortforklaring på den travlhed han øjensynligt har med et at finde job til næste sæson, eller om det virkelig er det han mener, kan være svært at vurdere. Men man må jo sige at den unge mand jo har ret i det sidste han siger. Kan han vinde nogle løb, vil hans løn næsten uundgåeligt stige. Måske er det han arbejder hen imod.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk