Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.6.2005
 Måske 20 Formel 1 løb i 2006
 Frankrigs GP - Teams preview - Top 5
 Frankrigs GP - Teams preview - bunden
 Frankrigs GP - preview
 
29.6.2005
 Frankrigs GP - Dæk preview
 

Hop til top30.6.2005

Måske 20 Formel 1 løb i 2006

Selv om flere Formel 1 teams allerede mener, at der er rigeligt med Grand Prix løb på kalenderen, så barsler FIA med 20 løb næste sæson.

Alt mens snakken i Formel 1 kredse mest går omkring skandale løbet på Indianapolis Speedway, hvor kun tre af de ti teams deltog i løbet, så har FIA og World Council 'sneget' et oplæg til en 2006 kalender ud.

Det er en meget opsigtsvækkende kalender, da den indeholder tyve datoer, som er reserveret til Formel 1 Grand Prix løb, og det på trods af at langt de fleste teams har meldt ud at de kun vil køre 17 Grand Prix løb i 2006.

Der er ikke sat navne eller baner på de 20 Grand Prix datoer i 2006, som er følgende:
12. marts, 19. marts, 2. april, 16. april, 30 april, 14. maj, 28. maj, 4. juni, 18. juni, 25. juni, 2. juli, 16. juli, 30. juli, 6. august, 27. august, 10. september, 17. september, 1. oktober, 15. oktober samt 22. oktober.

Flere teams mener at hvis der skal afvikles 20 Grand Prix løb i en sæson, så kan det blive nødvendigt med to hold pitmandskaber - for ikke at 'slide' teampersonalet helt op.

AN  


Hop til top
Frankrigs GP - Teams preview - Top 5

Ikke et ord mere om USA's Grand Prix. Der er allerede skrevet nok om det. Nu gælder det dét franske Grand Prix.

Næsten alle teams har i den seneste uge testet rundt omkring, mest i Spanien. Magny-Cours har i de senere år lagt asfalt til vel egentligt nogle ret gode Grand Prixer. Ikke som tidligere hvor løbene virkede meget kliniske. I sidste uge blev der testet forud for de kommende Grand Prixer. De første indikationer af testarbejdet får vi allerede fredag hvor de første træninger køres.

Renault:
Renault hænger lidt rent pointmæssigt, hvor der nu kun er 13 points ned til McLaren og Ferrari der begge har 63 points. Alonso glæder sig til at køre på banen, ikke fordi han føler noget pres, men mere fordi han modsat en del andre kørere, faktisk rimelig godt kan li' banen. Og så er det jo Renaults hjemmebane, så mange Renault ansatte og fans vil møde op. Alonso føler dog ikke noget pres af den grund. Han tænker mere på presset fra især McLaren, som nu har hægtet sig fast i kampen om topplaceringerne. Uheldsramte Fisichella er også helt på mærkerne. Banen er ikke blandt hans favoritter, der er dog visse dele af banen som han finder ret udfordrende. Også han ser McLaren som en stor trussel, men nævner også Ferrari og Williams som farlige konkurrenter. De seneste tests for Renaults vedkommende har drejet sig om det aerodynamiske grip, som er en væsentlig faktor især på Magny-Cours. Det som banen har som karakteristik - eller ulempe - er at grippet ændrer sig i takt med at temperaturen eksempelvis stiger. Det påvirker også dækkene i en særlig grad. Højre forhjul bliver "koldere" end de andre. Renault satser på relativt korte gearinger pga. de mange accelerationer og decelerationer. Et nøgleord er et drejningsmoment der er meget bredt. Og så advarer teknikerne om kerbkanterne som flere steder er ret høje. Kørerne er grundigt informeret om ikke at bruge disse alt for meget.

McLaren:
McLaren har været omkring Jerez banen for at teste. Pedro de la Rosa vil på fredag stort set kun teste dæk. Der bliver dog sikkert plads til andet men dæktest er den primære opgave. Kørerne er enige om at banen er teknisk krævende, Montoya vil måske finde den lidt irriterende da han synes at den er langsom at køre rundt på. Han har lidt at revanchere sig for. I Canada var der noget med et rødt lys, som kom i vejen efter et pitstop. Han lå ellers til i hvert fald en andenplads, men det skulle ikke være sådan. Raikkonen glæder sig til den tekniske udfordring, og har noteret sig at banen er total glat - uden bump - og at McLaren derfor vil køre med en lav ridehøjde på bilerne aht. aerodynamikken. McLaren får måske en lille fordel på Magny-Cours. Bilerne virker til at være i en rigtig god balance. Noget som kan få afgørende betydning på banen især hvad angår dækslid. Power er der masser af i Mercedes motoren og bilen kører jo godt, så som Norbert Haug ser det, er der ikke nogen grund til at McLaren-Mercedes ikke skulle kunne vinde det franske Grand Prix.

Ferrari:
Ferrari fik fuldt udbytte i USA, og fra Shell forlyder det at den type brændstof der blev anvendt både i Canada og USA, også vil blive anvendt i Frankrig. Man vil prøve en ny type smørefedt, mens motorolien forbliver den samme. Fredag når træningen begynder, starter også en lille jubilæumsdag. Det er på dagen 12 år siden at Jean Todt første gang gik den første tur for Ferrari fra garagen og ud til pitmuren, og så endda på samme bane. Ferrari testede i sidste uge intensivt på Circuit de Catalunya. Udvikling af bilen - og dæk sammen med Bridgestone. En helt ny compound blev her testet, og så vidt vides også godkendt. Ferrari har begået en række nye komponenter til bilen, det være sig både mekaniske og aerodynamiske. Ferrari begynder at ligne noget der kan være med i toppen, og har gjort store fremskridt, men der mangler noget endnu. Og måske heldigvis for det. For den totale dominans os fans var vidne til sidste år, dræber al spænding. Godt at der i år er flere spiller

PDL  


Hop til top
Frankrigs GP - Teams preview - bunden

Mest bemærkelsesværdigt i bunden er, at BAR teamet ingen points har, mens både Jordan og Minardi har points efter USA farcen.

Takket være manglende kørsel fra Michelin teamene, har Jordan og Minardi fået points. Jordan har altid kunnet skrabe heldige points sammen, mens det har knebet for Minardi som i mange sæsoner kun har ingen eller kun ganske få points. Det er ændret efter den besynderlige "testkørsel" i USA. Det er hverken Jordan eller Minardis egen fortjeneste, men det er resultatet af de andre teams handlinger. Og takket være den holdning har BAR stadig ingen points i denne sæson.

Red Bull:
Red Bull har et enestående preview i forbindelse med det franske GP. Ikke ét ord om dem selv. Tværtimod har pressesekretæren mere travlt med at nedgøre franskmændene. Måske det hænger sammen med at Red Bull tidligere har fået forbud mod at have tyren i deres logo med på bilerne. Red Bull har i hvert fald skabt en negativ stemning overfor franskmændene. David Coulthard var ked af at man valgte ikke at køre i USA, men fulgte sin arbejdsgivers anvisning. Red Bull har testet i tre dage på Jerez i sidste uge. Alle teamets fire kørere har været involveret i det arbejde. Med undtagelse af førstedagen, var tiderne 2 sekunder eller mere, langsommere end de hurtigste af konkurrenternes tider i de tre dage. Der er ingen tvivl om at man har arbejdet meget med udvikling. Red Bull er ved at blive kørt agterud af de store teams, men formår alligevel at skrabe lidt points til sig. Spørgsmålet er nu, om Red Bull har kapacitet til at blive ved med at finde vigtig tid, så de forsat kan hænge på. Den sidste halvdel af sæsonen vil give svaret, startende på søndag.

Sauber:
Sauber har ligesom de fleste andre testet på Jerez. JV i to dage og Felipe Massa en dag. Begge fik kørt masser af kilometer. Der blev bl.a. arbejdet meget med balancen i bilen. Under testen fandt man bl.a. ud af at bagdækkene blev slidt temmelig meget under forhold der ligner forholdene på Magny-Cours. Det sammen med andre ting der også blev rettet, gjorde at man faktisk fik et godt resultat og nogle tilfredsstillende tider ud af testen. Sauber er siden sidst blev opkøbt af BMW. En handel som JV i særdeleshed har udtrykt stor tilfredshed med. Fedter han allerede for noget med en ny kontrakt? Derfor er der en ret optimistisk stemning i teamet i øjeblikket. Ikke alene pga. handlen, men fordi man i den senere tid har sporet fremgang i præstationerne.

Jordan:
Jordan har i den senere tid arbejdet meget på en b version af EJ15 modellen. Den bliv i sidste uge testet på Circuit de Catalunya, men der mangler noget endnu, inden man vil anvende den nye model. Men man forventer dog at den snart bliver klar til at blive sat ind i race. Kørerne er taknemmelige for at man nu kommer til en bane igen som de kender. Det har ikke været helt morsomt at skal lære en ny bane at kende. Men den her kender de alle. Især Karthikeyan er glad for banen, den passer ifølge hans eget udsagn rigtig godt til hans kørestil. Monteiro kender også banen, men hans kendskab er af lidt ældre dato, men han vil sikkert hurtigt finde sig til rette på banen. Til det franske GP har den nuværende bil fået lidt aerodynamisk opdatering. Men meget fokus er selvfølgelig på at få den nye gjort klar, helst til det engelske GP. Om dét nås, kan kun tiden vise.

Minardi:
Minardi tester ikke så meget grundet pengemangel, men fik i det amerikanske GP testet begge biler næsten gratis på den fulde løbsdistance. Det må ingeniører og teknikere kunne bruge til noget i kommende løb. Den nye 2005 model er ikke gennemtestet, men i USA fik teamet en enestående chance for at få data til den videreudvikling. De første resultater i deres arbejde kommer i løbet af den kommende weekend på Magny-Cours, hvor Friesacher og Albers igen skal prøve at styre Minardi racerne gennem løbet på bedste vis. Bilerne mangler balance og grip, men mon ikke at "løbet" på Indianapolis har lært dem et eller andet. De skulle j

PDL  


Hop til top
Frankrigs GP - preview

Tænk hvis nu det ikke var i Indianapolis at der stillede seks biler til start - men på Magny Cours i stedet? Mon nogen ville have opdaget det? Bevares den snævre franske bane har da et par gange leveret underholdende løb, men de fleste har været ligeså ensformige som løbet i USA for små to uger siden.

Men som det ser ud i øjeblikket stiller der tyve biler til start på søndag. Heldigvis! Formel 1 er både en sport og en underholdningsindustri og kan i længden ikke leve med løb som det i Indianapolis. Hvis tåbelighederne trækker ud ender det med at fansene holder op med at skændes om hvem skurken er og begynder at interessere sig for noget andet.

På Magny Cours skal der være væddeløb! Ovenikøbet et rigtigt et. Som vi på motorsporten.dk tidligere har skrevet om, skal der være sæbekassebil-væddeløb. Et muntert indslag som Formel 1 pt. trænger mere til end nogensinde.

Der skal også køres løb med de dersens knapt så økologiske racere, som kan køre meget stærkt. Hvor meget de sidste 10 dages intense kaos har påvirket de deltagende teams er svært at gætte på. Usikkerheden om hvorvidt der blev et løb på søndag eller ej har naturligvis smittet af på begejstringen hos mekanikerne der har stået og samlet bilerne. Humøret har nok ikke været helt så højt som sædvanligt.

Men Formel 1 er toppen indenfor motorsport og selv den mest undseelige mekaniker hos Minardi lader ikke den slags gå ud over grundigheden i sit arbejde. Så i det store hele får det nok ikke den store betydning.

Og dog! Eftersom motorerne på bilerne skal holde to løb, har de fleste fået skiftet motor efter det 8. løb - Canada. Det vil sige at mange Michelin kørere sidder med en motor, der ikke har kørt mange kilometre. Det kan give dem en fordel overfor Ferrari. Omvendt er Ferrari ikke ligefrem kendte for deres upålidelige motorer.

Derudover vil alle Michelin holdene gerne vise at de stadig er de bedste, og at Ferrari kun vandt på grund af manglende konkurrence. Samtidig vil Ferrari gerne vise at de faktisk igen er med i front og parate til at kæmpe resten af sæsonen.

Renault er på hjemmebane og forventes af publikum at klare sig godt. Franskmændende har ikke haft meget at juble over i Formel 1 siden Alain Prost gik på pension i 1993. Nu har de i det mindste et fransk hold der ligger lunt i VM svinget.

Som Formel 1 har formet sig gennem 2005 er det svært at komme med et bud på hvem der ligger i den bedre ende. Mange af bilerne er ganske konkurrencedygtige. Kun Jordan og Minardi kan man afskrive helt på forhånd. Alle de andre teams kan på en god dag kæmpe med om pointene. Formel 1 er på den måde blevet meget mere spændende end det har været i mange, mange år.

I front ligger Renault og McLaren og det er svært at forestille sig at det skulle have ændret sig drastisk. Mit gæt er de to teams i Frankrig får selskab af Ferrari.

Hvordan det hele vil forløbe kommer til at afhænge af taktikken. Der er ikke meget plads til direkte konfrontationer på Magny Cours. Dette kunne blive et trumfkort for Ferrari og Ross Brawn, der tidligere har været taktikkens ubestridte mester.

Toyota, Williams og BAR vil alle også gerne blande sig i topstriden, og alle virker til at have potentiale til at gøre det - lejlighedsvist. Men Magny Cours er ikke den rigtige bane for teams der er lidt mere afhængige af held.

Men vigtigst af alt er det, at der på søndag kommer tyve biler til start og Formel 1 kan begynde at koncentrere sig om det væsentlige - at køre!

MMT  


 

Hop til top29.6.2005

Frankrigs GP - Dæk preview

Efter den til dels Michelin skabte farce i USA, går livet forhåbentligt videre, især nu da Michelin er på hjemmebane.

Der er sagt og skrevet uendeligt meget, også for meget, om det amerikanske GP. 6 biler fik points for at køre en virkelig organiseret test. Det var i hvert fald resultatet af at Michelin ikke kunne levere varen, og med det resultat, at deres teams valgte ikke at køre. Og vel egentligt ganske forståeligt. Kan Michelin ikke garantere for sikkerheden med deres dæk, så må der tages en beslutning. Om det så var den rigtige er man ude i den store verden ikke færdig med at diskutere endnu. Resultatet er i hvert fald at man har en næsten never ending story kørende. Nu gælder det dét næste Grand Prix, nemlig det franske på Magny-Cours. En bane som næsten ingen venstresving har, og som derfor påvirker dækkene meget forskelligt. Desuden har den dén egenskab eller ulempe at grippet ændrer sig rigtig meget i takt med temperaturændringer.

Michelin:
Selvom det er en hjemmebanen for Michelin - fabrikken ligger kun 160 km fra banen - så er det en bane som Michelin ikke har det store kendskab til, i og med at der næsten ikke testes her. Kigger man lidt i statistikken har Michelin heller ikke haft den store succes her. Det ser dog anderledes ud i år, hvor Bridgestone teamene først nu er begyndt at markere sig for alvor, men er det nok? Magny-Cours kan være hård ved dækkene, sliddet er ret stort. Michelin overvejer et dæk i den lidt hårdere ende af skalaen pga. bl.a. svingene Estoril og Adelaide. Havde de nu ikke været så skarpe, havde valget været lidt lettere idet man så kunne køre på en blødere compound. Michelin råder derfor bl.a. deres teams til at få styr på den aerodynamiske balance for ikke at få et unødvendigt stort dækslid. Derudover holder man kortene tæt til kroppen i spørgsmålet om hvilke compounds man vil anbefale teamene.

Bridgestone:
Bridgestone fik total succes i USA, men det var nu ikke deres egen skyld, hvad de også godt er klar over. Derfor håber Bridgestone at det bliver normale forhold i Frankrig når det franske GP afvikles. Bridgestone har sammen med Ferrari primært og Jordan testet på Circuit de Catalunya i sidste uge. Bridgestone holder ligesom Michelin kortene tæt ind til kroppen. Eneste oplysning om dette fra Bridgestone er, at man har testet nye compounds på Circuit de Catalunya i sidste uge. Men mon ikke at det umiddelbart bliver noget med en medium og en lidt blødere compound at Bridgestone vil give som valgmulighed?

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk