Men dette var blot starten på et kaos løb for Thomas…Starten gik bestemt heller ikke som ønsket! ”De to foran mig gav gas og bremsede pludselig op, så jeg var nødt til at bremse, og da jeg bremsede, gik starten og pludselig var alle kørt” fortæller en skuffet Thomas til Formel-1.dk.
Han nåede dog hurtigt op til resten af feltet, men kørerene i DTC er hårde og det varede ikke længe før Thomas blev skubbet ud i sandet. Thomas fik dog bilen på banen igen og kørte rigtig godt indtil 4 omgange før slutningen, da han fik problemer igen og måtte udgå.
Det var rigtigt ærgerligt, da han på daværende tidspunkt kunne følge med tidsmæssigt med de førende.
Alt i alt var weekenden alt andet end vellykket! Teamets tilrettelægning fungerede ikke, Thomas fik ikke den nye motor, han var blevet lovet osv. osv.
Thomas slutter af med at sige ”Der er meget at reparere og gøre bedre, men jeg er stadig positiv”. Og så længe han er det, er der lys i sigte!
"Mit team knokler med min bil for tiden, men intet er endnu sikkert," fortæller Jason Watt. "Bilen står klar på nær gearskiftet, som der er problemer med. Når jeg skal bremse ned for enden af en langside, skal jeg kunne betjene rat, bremse og gearstang samtidig, og det betyder, at jeg faktisk har brug for tre hænder, så lige nu mangler jeg en tredje hånd."
"Jeg prøvede bilen torsdag og fredag i sidste uge på et afspærret område," fortsætter Watt. "Accelleration, igangsætning, kobling og bremser fungerer perfekt, men problemet er, at det endnu ikke kan lade sig gøre at bremse, geare nede og dreje samtidig. Nedbremsning og nedgearing skal jo gøres samtidig, og det er mit problem."
Det er ombygningsspecialisterne Sahva Auto, som står for de specielle modifikationer af Jason Watts racer-Peugeot 306 GTI, hvor man bl.a. har indbygget en bremsestang ved rattet. Lige nu arbejder Sahva Auto på at finde en løsning med lufttryksstyring og el-motorer, som skal hjælpe under nedgearingerne, så det hele kommer til at virke som en semi-automatisk gearkasse.
"På tirsdag har vi en klar fornemmelse af, om det virker eller ikke, og så skal vi forhåbentlig have en test fredag, hvor jeg kan prøve bilen i fart, og det bliver så afgørende for, om jeg stiller op," forklarer Watt.
"En ting er, at gearskiftet skal fungere, men det skal også fungere på et niveau, hvor det er acceptabelt og forsvarligt. Jeg forlanger ikke, at jeg skal være med i toppen, men jeg skal kunne deltage på forsvarlig vis. Chancen for at jeg kommer til start på Jyllands-Ringen i den kommende weekend er fifty-fifty, men kommer jeg ikke ud at køre, vil det være utroligt skuffende for mig."
Selv om Jason Watt har haft lejlighed til at funktionsteste sin Peugoet 306 GTI på et lukket område, så har han endnu ikke nogen rigtig fornemmelse af bilen som racervogn.
"Jeg har ingen idé om, hvordan bilen opfører sig," siger han. "Det virker meget fornuftigt med den rigtige gearkasse, og det dufter af rigtigt race. Michael Carlsen kører jo stærkt i den samme model, så den virker i hvert fald, men hvordan jeg kan få føling med bilen, det har jeg ikke nogen fornemmelse af endnu. Det skal jeg først prøve, men min målsætning er, at jeg ikke vil være sidst."
Jason Watt har to gange tidligere været til start i Dansk Touringcar Challenge. Det var i debutsæsonen i 1999, hvor han afløste Kris Nissen og kørte dennes Volkswagen Beetle til en tredjeplads. Men siden er der sket meget med klassen.
"DTC er jo topprofessionel racing. Jeg er positivt overrasket over klassen, og det er rart at se, at det er forskellige folk, der er med fremme. Men det jo kun starten på det hele. Nogle teams er måske ikke så forberedte, som de kunne ønske endnu, men den sidste del af sæsonen vil blive spændende. Fra Grand Prixet og frem bliver det skarpt selskab," slutter Jason Watt og krydser fingre for, at hans bil bliver klar.
"Det var helt vildt" griner Nicolas "jeg overhalede bare bil efter bil". Ikke nok med at han overhalede en masse, han kørte også rigtigt hurtigt. Faktisk kørte han hurtigste tid i slutningen af løbet. "Det er selvfølgelig lækkert at kunne køre hurtigst selvom man er nr. 11, men man kan ikke lade være med at tænke på hvordan man ville ligge hvis man havde haft en bedre start" fortæller 22-årige Nicolas til Formel-1.dk.
Når Nicolas tænker tilbage på positive ting ved løbet i dag er det også klart det faktum, at han kunne bevise, at han er hurtig, han tænker på. Bilen kørte fint nok, og teamets arbejde var okay, men Nicolas er godt træt af, at han ikke rigtigt kan bevise sit talent pga. materiellet. Hvilket er ganske naturligt efter hans fantastiske Formel 1800 sæson sidste år, hvor han vandt mesterskabet med 7 sejre ud af 13 mulige, men Nicolas er dog stadig optimistisk og slutter af med at sige "Bilen var lidt svær at køre denne weekend, men vi har lært en masse, så vi ser frem til at bruge vores viden til næste løb".