Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.6.2005
 Anthony Davidson takker nej til CCWS
 
4.6.2005
 Scott Speed bliver fredagskører
 Mercedes-Ilmor Ltd. får nyt navn
 

Hop til top5.6.2005

Anthony Davidson takker nej til CCWS

Sidste års super tredjekører i Formel 1, Anthony Davidson, har sagt nej til at køre i CCWS. Newman-Haas havde ellers henvendt sig.

Anthony Davidson har været på vej til CCWS ad flere omgange. Senest fik han forleden en henvendelse fra Newman-Haas teamet, hvor han skulle erstatte Bruno Junqueira som er ude efter en ulykke på Indianapolis i søndags. Anthony Davidson sagde tak for henvendelsen, men takkede nej. Han vil i stedet koncentrere sig om Formel 1.

Anthony Davidson:
"Jeg fik en henvendelse fra Newman-Haas om at erstatte Bruno Junqueira, men jeg besluttede mig for ikke at sige ja tak, fordi mit primære mål er at køre for BAR-Honda i Formel 1 i næste sæson."

Måske var det klogt af Davidson, måske ikke. Meget afhænger for hans vedkommende af hvad der sker med især Jenson Button når denne sæson er overstået. Newman-Haas teamet lavede i stedet aftale med Oriol Servio om at køre i stedet for Junqueira.

PDL  


 

Hop til top4.6.2005

Scott Speed bliver fredagskører

Amerikanske Scott Speed bliver den første amerikaner i meget lang tid, der får chancen for at køre foran sit hjemmepublikum i Formel 1.

Red Bull har annonceret at Scott Speed bliver teamets tredjekører i de canadiske og amerikanske GP'er. Dermed skubber han for en kort stund V. Liuzzi til side. Scott Speed er hentet i Red Bulls egen talentudvikling i det amerikanske og kører i år i GP2 serien i Europa, hvor han har vist sit talent og er med i toppen.

Teamchef i Red Bull, Christian Horner, fortæller at man har besluttet at give Scott Speed chancen efter han flotte præstationer i GP2 serien, og efter meget succesfuld test på Silverstone i den forgangne uge. Også en test i Barcelona tidligere på året, tæller med i den samlede vurdering.

Christian Horner fortæller også at Scott Speed er et af de mest lovende talenter i amerikansk motorsport i lang tid, og han bl.a. derfor skal have chancen ved de to nordamerikanske GP'er. Dermed får de amerikanske medier og publikummer en ekstra interesse i at følge Formel 1 som har lidt svært ved at slå an i det amerikanske.

PDL  


Hop til top
Mercedes-Ilmor Ltd. får nyt navn

I slutningen af september måned skifter Mercedes-Ilmor Ltd. navn til Mercedes-Benz High Performance Engines Ltd.

Mercedes-Benz har i nogle år haft en aktiepost i Ilmor firmaet. Firmaet består - endnu - af et moderfirma og et par datterselskaber. Datterselskaberne bliver nu solgt fra. Det betyder at Special Project Group of Mercedes-Ilmor og Ilmor Inc. bliver solgt fra. Disse to datterselskaber bliver købt af de andre nuværende aktieihændehavere, Penske Racing, Mario Illien og Elizabeth Morgan. Elisabeth Morgan er enke efter medstifteren af det oprindelige Ilmor, Paul Morgan.

Moderfirmaet Mercedes-Ilmor Ltd. bliver derefter 100 % overtaget af Mercedes-Benz og det bliver det firma som skal bygge McLaren-Mercedes teamets Formel 1 motorer i fremtiden. De to frasolgte datterselskaber vil i fremtiden koncentrere sig om motorer til ICS serien, NASCAR og specielle motorudviklinger. Handlen sker med effekt fra d. 30. september 2005.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk