11. september 2001 var en tragisk dag. Det er der ikke ingen der kan undsige sig fra at mene. Desværre fik denne dato også flere store firmaer i erhvervslivet til at indskrænke deres aktiviteter. Hændelsen denne dag har ramt alle mere eller mindre. Sponsorerne i motorsporten har sænket deres tilskud til sporten. Det har i høj grad ramt Formel 1 fordi det er her man kan blive promoveret. Det betyder at sponsorkronerne har været - og for så vidt stadig er - enormt høje. Hvem betaler eksempelvis Michael Schumachers løn? Det er ikke Ferrari eller Fiat alene. Alle teams budgetterer med disse enormt høje beløb fra sponsorerne. Når der så bliver trukket i denne støtte kan det mærkes netop fordi det er rigtigt store beløb det drejer sig om.
Tidligere i år har Jordan fyret omkring 150 mennesker fra teamet for at spare. Det er bl.a. sket fordi det har knebet med at få tilstrækkeligt mange sponsorkroner hjem. Desuden har succesen jo heller ikke ligefrem været overvældende. Minardi har altid haft ganske få midler at gøre med. Inden for de sidste par uger har man fyret de ansatte i teamets engelske afd. Ca. 25 mennesker blev fyret ved den lejlighed. Der har endda været snak om at man kun havde penge til 3 Grand Prix'er mere. Det skulle dog i første omgang være afværget efter at man har hyret en slovakisk kører som testkører. Han har haft penge med til teamet.
Arrows har også i lang tid haft røde tal på bundlinien. På en eller anden måde har Tom Walkinshaw dog altid på en eller anden måde skaffet de nødvendige penge. Dog har et par retssager været på den store udgiftsside. Eksempelvis kontraktbruddet med Jos Verstappen. Også Arrows er blevet udråbt til at kun at have penge til 3 Grand Prix'er mere. Det dementerer Tom Walkinshaw dog. Ifølge engelske Autosport har Tom Walkinshaw udtalt at der er kommet flere penge i kassen fra 2 nye investorer. Ifølge Rygters Bureau skulle den ene angiveligt være Craig Pollock, ex-boss i BAR. Tom Walkinshaw har dog ikke villet fortælle endnu hvem det er. Han hverken bekræfter eller afkræfter at Craig Pollock skulle være den ene, så måske er der noget om snakken. I hvert fald siger Tom Walkinshaw:
"Ingen teams midt i feltet vader rundt i sponsorer i øjeblikket. Prøv at spørge rundt hos alle teams i feltet, så er svaret stort set det samme: Det er i øjeblikket ikke nemt at finde sponsorer under de nuværende omstændigheder. Jeg tror personligt ikke på at det bliver bedre før alle ting er afklaret mellem konstruktørerne og Kirch."
Arrows har røde tal - men teamet afviser at de er tæt på lukning
(Foto: Arrows GP)
Såvidt Arrows og Tom Walkinshaw. BAR skulle også have en ret dårlig økonomi. En dårlig bil med en knap så god motor har ikke indtil nu ikke givet points i år til teamet. Det har sikkert kostet at få vippet Craig Pollock af pinden og få ansat David Richards i stedet. Udviklingen af en ny bil koster mange penge, men det er alligevel sat i gang. Mange har anset det canadiske Grand Prix for en markering af hvordan det skal gå teamet fremover. Honda havde lovet en ny motor, men den er ikke klar endnu. Ifølge den tyske tv station, RTL, så har David Richards udtalt at BAR i øjeblikket har en gæld på ikke mindre end 250 millioner euro. Altså knap 2 milliarder kroner. Og det er røde tal der vil noget. Hvis succesen ikke snart kommer for BAR begynder det for alvor at ligne en alt eller intet kamp hver gang der køres et Grand Prix. Jacques Villeneuve har nu kørt 75 Grand Prix'er uden sejr. Og så er der de teams vi endnu ikke har hørt om. Hvor længe vil eksempelvis Ford blive ved med at pumpe millioner af dollars i Jaguar?
Jacques Villeneuve kan ikke være tilfreds med BAR og teamets indsats resultatmæssigt. Den tidligere verdensmester må snart trække en afgørelse om hvor vidt han vil blive og måske ikke komme videre, eller om han skal skifte til et andet team. JV er flere gange blevet nævnt som en mulighed hos Ferrari. Nu er det jo bare det at Ferrari for nogle uger siden forlængede med Rubens Barrichello.
Desuden er der jo så forholdet til Michael Schumacher. De to er ikke verdens bedste venner. Det forhold vil uden tvivl påvirke de to, og især hvis JV skal affinde sig med teamordrer. Man må jo ligesom sige at MS er nr. 1 i det team så længe han er der som kører. Det har JV sin helt egen personlige mening om.
Jacques Villeneuve:
"Enhver kører ønsker at være i et vinderteam, og Ferrari er dem der vinder i øjeblikket. Hvis jeg fik chancen for at køre for Ferrari en dag, vil det selvfølgelig være et yderst interessant tilbud. Men det vil afhænge af om Michael stadig er i teamet. Jeg vil ikke ind i et team hvis jeg får ordrer om at jeg skal give plads for eksempelvis Michael. Jeg kunne have fået indføjet teamordrer i min kontrakt med BAR, men det ville jeg ikke. Hos BAR kører vi også mod hinanden."
Det ville jo nok være lidt af en drøm for JV at kunne køre i det samme team som hans afdøde far, Gilles, gjorde i sin tid. Men altså ikke for enhver pris. Nu må han vente indtil Ferrari kørernes kontrakter udløber. Det sker ved udgangen af 2004. Eller hvis en af dem skulle stoppe før tid.
Honda har taget kritikken af deres motor til sig, og har udviklet en helt ny motor til de to teams, BAR og Jordan. Men ved testen i sidste uge hvor den nye motor blev testet både i Frankrig og England, blev det besluttet at udsætte debuten for den nye motor. Man havde ellers besluttet at ville bruge den ved kvalifikationen til det kommende canadiske Grand Prix. Det betyder at man anvender en ny evolution af den kendte motor i det canadiske Grand Prix.
Shuhei Nakamoto, som er leder af Hondas testteam og udviklingsafdeling siger bl.a.:
"Efterfølgende de to tests på Paul Ricard og Silverstone i sidste uge hvor vi testede den nye motor, har vi besluttet at der skal udføres flere omfattende tests af denne før den kommer i brug. I Canada vil vi i stedet anvende en ny evolution af den motor som blev anvendt ved kvalifikationen til det østrigske Grand Prix. Vi vil stadig forsætte med udviklingsprogrammet hen over den næste Grand Prix'er. Vi er allerede nu ret optimistiske i forhold til en væsentligt forbedret præstation."
Det skal man nok også være. Giancarlo Fisichella er den eneste af de fire Honda kører der indtil nu har scoret point i denne sæson. Ikke specielt prangende, og da slet ikke når det ser ud til at Jordan som Fisichella kører for, måske mister Honda motoren til næste sæson.