Hakkinen beskadigede sin bil inden han fik mulighed for at sætte en fornuftig tid, og fik kun en startplacering i 4 række.
Barrichello var lidt heldigere, med sine tider, men ikke med bilen. Efter at have kørt direkte over kanten i opløbskurven, fortsatte han næsten frontalt ind i barrieren. Hans havde dog sat en tid der rakte til en start som nummer 5.
Coulthard og Trulli starter i anden række, efter en stabil indsats med hurtige omgange.
Det spændende øjeblik bliver så i morgen kl 19 dansk tid, hvor vi får se om Ralf er i stand til at komme foran sin storebror i starten. Montoya har jo vist at bilen er i stand til at starte hurtigt, selvom den måske mangler motorkraften til at forblive foran.
Startpositioner i søndagens canadiske Formel 1 Grand Prix i Montreal
1. Michael Schumacher, Tyskland/Ferrari 1.15,782 min
2. Ralf Schumacher, Tyskland/Williams 1.16,297.
3. David Coulthard, Skotland/McLaren 1.16,423
4. Jarno Trulli, Italien/Jordan 1.16,459
5. Rubens Barrichello, Brasilien/Ferrari 1.16,760
6. Olivier Panis, Frankrig/BAR 1.16,777
7. Kimi Raikkonen, Finland/Sauber 1.16,875
8. Mika Häkkinen, Finland (McLaren), 1.16,979.
Med en sluttid på 1:16,200 lå han næsten 7 tiendedele sekund foran Coulthard og Hakkinen på anden og tredie pladserne.
Barrichelle blev fjerde, selvom han blev nødt til at efterlade bilen parkeret efter kun 22 minutters kørsel. Heidfeld og Raikkonen opnåede i de sidste minutter tider der bragte dem op på femte og sjette pladserne.
Zonta, der overtog sædet for Frentzen, tog sig ikke specielt pænt af Frentzens bil, og røg af banen efter 16 minutters kørsel. Også Trulli tog også en tur udenfor, men var i stand til at holde bilen i gang, og kunne fortætte.
Villeneuve var i dagens første træning ikke i stand til at sætte en tid i reserven, efter gårsdagens uheld, men fik i anden træning sat 11. bedste tid.
Hakkinen var tæt på at køre ind i barrieren efter træningen.
Frentzen har haft problemer med svimmelhed og hovedpine siden ulykken fredag.
"Jeg er skuffet over ikke at kunne køre denne weekend, men ønsker teamet og Ricardo held og lykke og ser frem til at være tilbage i sædet på Nurburgring" siger Frentzen.
"Jeg er sikker på at det er en stor skuffelse for Heinz at han ikke kan deltage i løbet" udtaler Zonta, og fortsætter: "Jeg håber jeg kan køre et godt løb for ham og Jordan teamet. Jeg må indrømme at jeg glæder mig til at være med i løbet igen."
Mark Webber: "Det hårdeste aspekt ved det er, at det at teste en formel 1 bil kan være ret frustrerende på nogle måder, fordi du er der bare for at udføre det program, som teamet naturligvis har taget ud for at lave, og jeg ved at mange af teamene har ret meget brændstof på under testene."
"Det lyder lidt underligt at bekymre sig om mængden af brændstof man har ombord i bilen og sådan noget, men det gør en stor forskel når det kommer til omgangstider, og hos Benetton kører vi altid i lang tid ad gangen under tests. Det kan altså være frustrerende, at man ikke selv kan styre om man rykker længere op i feltet eller ej, når man er hæmmet af disse ting. Som racerkører vil du gerne lidt længere opad og prøver altid at køre de hurtigste omgange."
"Testene for Benetton er naturligvis meget, meget vigtige, fordi det er egentlig hér det hele sker. Jeg mener, hvis jeg ikke kører godt her og klarer mig fint i Formel 3000, så vil der alligevel ikke rigtig ske noget for mig, så jeg er naturligvis nødt til at klare mig godt i testene. Jeg er også nødt til at bakke det op med nogle gode præstationer under løb, og det er derfor at Benetton har sat mig i Formel 3000, for at vise at jeg kan køre løb og vinde dem, det er hvad det hele drejer sig om. Så de er begge meget vigtige."
Derfor har dagen gået med at Jaguar og McLaren har produceret pressemeddelelser i den helt store stil. "Jaguar Racing har fået tilhold ved Højesteret i London, på vegne at Ford Motor Compagny mod McLaren International Ltd.," lyder det i pressemeddelelsen fra Jaguar. Dermed kan McLaren ikke indgå eller forlænge kontraktlige forhold med Adrian Newey til efter 31. juli 2002. En lang smøre fra McLaren var der også gået forud, hvori det bliver fastslået at der efter McLarens opfattelse ikke forelå en kontrakt med Jaguar Racing. "Det blev gjort klart overfor Jaguar Racing af Adrian aftenen den 31. maj 2001, at han havde besluttet sig for at blive hos McLaren. Det blev aftalt under samtalerne at Jaguar Racings planlagte pressemeddelelse som var sat til at blive udsendt klokken 8.30 den følgende dag, ikke skulle udsendes. På trods af dette besluttede Jaguar Racing at udsende meddelelsen at Adrian sluttede sig til dem, i viden om at det ikke var tilfældet," siges der.
Adrian Newey er ikke selv til stede på slagmarken i Canada, hvor de to teams duellere på pressemeddelelser og i retten. Han skal koncentrere sig om at udvikle på McLarens racer – hvis han altså har tid til at tænke over det, mens juristerne slås om hans fremtid.
Tre løb – og problemer hver gang for McLaren. Men selvom der har været mange problemer, tror Coulthard på at systemet er at foretrække, frem for at undlade. "Vi forsætter med at bruge systemet, da det ved simuleringer indtil nu har vist sig at være meget hurtigere end ved en manuel start," siger skotten. Problemerne som opstod på Coulthards racer i Barcelona og Monaco er blevet løst. "De var forskellige, men vi er helt sikre på at vi har løst problemerne," siger han.
Ron Dennis har forklaret at det er en fejl i det meget komplicerede computerprogram, der gør at motorerne ikke slår til. "Hvis computeren ser nogle forhold som den ikke forventer at se, så vil den slukke motoren, og det var det der skete," forklarer teamchefen og hver gang har det været mindre forskelle der har gjort at computeren i stedet slukkede for Mercedes-motoren.
Valget faldt på brasilianske Marques, og det er vist hurtigt blevet klart for enhver at han ikke lige var den rette mand. Marques har skuffet fælt og har haft meget store problemer med at følge sin unge og grønne holdkammerat. Det har ikke bare været et spørgsmål om et par tiendedele, men snarere et spørgsmål om sekunder, og om hvorvidt Marques ville klare 107% grænsen.
Paul Stoddart er naturligvis ikke tilfreds med Marques, og rygterne går om en fyring efter det europæiske Grand Prix. Igen er flere kørere kommet på tale som erstatning for Marques, Morbidelli står ude i kulissen og banker på, Andrea Piccini og Christian Albers er ligeledes meget oplagte emner, i kraft af deres nuværende stillinger hos European Minardi.
Vanen tro, benægter European Minardi rygterne, men efter at det er blevet offentligt kendt, at tjekkiske Thomas Enge har sagt nej til tilbuddet, så er der nok et eller andet om snakken alligevel. Morbidelli er fuldstændig afskrevet ifølge en talsmand for teamet, men det er en offentligt kendt hemmelighed at der har været indtil flere møder mellem Gian Carlo Minardi og Gianni Morbidelli. Samme talsmand udtaler at der kun har været tale om venskabelige møder, da de personligt er meget gode venner.
Morbidelli selv, siger at hans ambition er at vende tilbage til Formel 1 cirkusset, og hvis chancen byder sig til at køre for European Minardi, ville han ikke tøve et øjeblik med at tage den. Morbidelli afviser at han er blevet tilbudt at tage over fra Marques og siger at der kun har været tale om møder mellem 2 gode venner, men siger samtidig at han vil køre hvis han bliver spurgt.
Det er altså meget sandsynligt at Tarso Marques kører sit sidste løb på Nürburgring, men hvem der skal afløse ham er stadig et meget åbent spørgsmål. Mon ikke Morbidelli og Gian Carlo Minardi får Stoddart overtalt?
I de foreløbige tests som Toyota hidtil har afholdt, har man holdt kortene tæt til kroppen. Intet er sluppet ud. Selv kørernes kommentarer har været meget begrænsede. Kun det omverdenen måtte få at vide, er sluppet ud. Men nu ser det ud til at en større åbenhed er på vej. I hvert fald har man nu offentliggjort nogle af testtiderne fra denne uges test på Imola i Italien.
Man er nu begyndt at teste andre steder end kun på Paul Ricard i Frankrig. Det sker for at indsamle data, masser af data. Både til brug ved forbedringer af bilen, men også for at være forberedt til næste år, hvor man deltager i Formel 1. Udtalelserne fra testteamet lyder på at man har været tilfreds med de opnåede resultater. Måske er det dét første resultat af Gustav Brunners arbejde, der er begyndt at virke. Gustav Brunner er skiftet til Toyota fra European Minardi for ganske kort tid siden.
Gustav Brunner:
"Taget i betragtning af, at det er første gang at vi har testet på en Grand Prix bane, så har denne test været meget positiv og opmuntrende for os. Vi er meget glade for den opadgående kurve vi har i forhold til de fremskridt vi gør."
Allan McNish:
"Det var både en herlig og interessant test. Det var vigtigt at prøve bilen på en anden bane. Betingelserne var noget anderledes i forhold til et Grand Prix. Der var mindre gummi kørt i asfalten end under et Grand Prix. Det har selvfølgelig påvirket tiderne. Men det har været meget opmuntrende for os, og vi glæder os til at komme til Monza."
Allan McNish fik kørt i alt 136 omgange i de 3 dage man har været på Imola. Her er de hurtigste tider fra de 3 dage:
Tirsdag: 43 omgange - 1:30.124
Onsdag: 25 omgange - 1:29.953
Torsdag: 68 omgange - 1:28.960
Jean Alesis 6 plads i Monaco var det første point til teamet siden et af de sidste løb i 1999. Og det vakte naturligvis glæde i det hårdt kæmpende team. 6 pladsen kunne endda være blevet til en 5 plads, hvis ikke det var fordi at det ene af bagdækkene på Alesis racer lavede problemer. Det kostede et ekstra pitstop og en placering. På trods af det er glæden forsat stor i teamet. Samtidig har det givet motivationen et løft. Men det rækker nok ikke til en ny sejr for Jean Alesi i Canada. Det er her han har vundet sit foreløbige eneste Grand Prix.
Men succes får man ikke i Formel 1 uden penge. Det har netop været et af problemerne for Prost. Man har op til denne sæson mistet bl.a. sin tidligere hovedsponsor. Jagten gik ind på nye sponsorer. Det lykkedes da også at finde nogle. Bl.a. PSN, det sydamerikanske tv-selskab som følger de spansktalende kørere meget. Men med fyringen af Gaston Mazzacane gav det problemer. Selvom at man i stedet hyrede Luciano Burti hjalp det ikke - i hvert fald ikke i første omgang. Det er kun i Brasilien der tales portugisisk - udover Portugal selvfølgelig. Det gav et anstrengt forhold til PSN, som jo netop sponsorede Prost teamet gennem Mazzacane. Man var endda nået så langt, at man ville genforhandle kontrakten. To punkter manglede man at blive enige om. Men forhandlingerne brød sammen, og Canadas Grand Prix skulle være det sidste, hvor PSN skulle være med.
Men i løbet af de sidste par uger er det hele blevet vendt. I stedet for at afbryde sammenarbejdet, har PSN lavet et scoop for dem. Man har simpelthen fået Alain Prost til at være raceanalytiker for tv-stationen op til Grand Prix'erne. Han kan af gode grunde ikke være med mens løbene køres. Men ellers er han at finde bag mikrofonen i PSN's optaktsudsendelser.
Så nu er der igen ro på i Prost teamet.
Toyota debuterer som bekendt som team næste år i Formel 1. For at være klar til indsatsen, er man i gang med en langsigtet plan, som i år primært drejer sig om test og indsamling af data. I sidste uge testede man således intensivt på den tidligere Grand Prix bane i Frankrig, Paul Ricard, hvor man har indrettet et decideret testcenter. Allan McNish kørte i omegnen af 200 omgange på banen. De primære ting som man arbejde med under denne test var at finde et setup, test af dæk, chassisdele og kølesystemet. Allan McNish sagde efter testen:
"Vi har fundet en del forbedringer til chassiset, og det har gjort bilen noget mere stabil og meget bedre at køre."
I denne uge er man så på Imola hvor man vil forsætte med udviklingsprogrammet. Og i næste tager man så til Monza. På begge baner vil man indsamle data i stakkevis. Ikke bare fra bilen, men også om banerne. Det er vigtige data at have med når man til næste år kommer til banerne. Alle Toyotas tests er mere eller mindre lukkede tests. Ingen oplysninger om tider eller andet slipper ud fra disse sessioner. Ved at teste i Italien får man samtidig mulighed for at sammenligne med de teams som testede her fornyelig. En slags indikation af hvor langt man er nået.
Men ikke alle ambitioner er ens i teamet. Finnen Mika Salo har i hvert fald nogle højere ambitioner end Toyota officielt har meddelt. Toyotas målsætning er for det første år, at kvalificere sig inden for 107% grænsen og så fuldføre så mange løb som muligt. Men det er ikke nok for Mika Salo.
"Toyota tror at man efter 3 år, er i stand til at slutte i pointene og til tider også vinde. Min egen personlige målsætning stræber noget højere end deres. Jeg er racerkører og jeg vil være med i spidsen så tit som muligt. For mig er det hvad racerløb handler om. At få succes er vigtigt for at jeg kan motivere mig selv."
Er der allerede nu tegn på at Mika Salo måske ikke befinder sig så godt hos Toyota? Eller mener han bare at Toyotas planlægning er for langsigtet og langsom? Hvem ved?