Løbet blev aflyst i februar på grund af urolighederne i regionen, og håndteringen af situationen gav kritik fra det internationale samfund. Alligevel mener folkene bag løbet at situationen nu er hel stabil - en melding som dog ikke alle er helt enige om. Det har gjort at FIA har ønsket at løbet skal finde sted i 2011. Men det har mødt modstand fra teams og kørere. Udover de politiske aspekter, som dog er underordnet for sporten, så er der en del praktiske perspektiver som gør det besværligt. Ross Brawn har afvist at det kan lade sig gøre, da kalenderen og arbejdet for teamet bliver alt for tungt, i en tid hvor der skal passe på medarbejderne.
Men hos FIA holder man fast, og især vicepræsidenten Carlos Gracia har næsten taget det som en personlig sag at få løbet gennemført. Hans rapport om sikkerheden og forholdene i Bahrain har dog været stærkt kritiseret af forskellige menneskerettighedsorganisationer. Nu er det så ikke det som FIA oftest lytter til, eftersom der har været kørt i Bahrain i flere år og køres i andre lande (læs: Kina) hvor menneskerettigheder ikke står øverst på den politiske agenda.
Men hvor de store Formel 1-bosser i starten var glade for at kunne give et løb mere i kalenderen, så er selv Bernie Ecclestone begyndt at trække i land. "Forhåbentlig kan der blive fred og ro omkring det så vi kan vende tilbage der i fremtiden, men sådan er det ikke. Kalenderen kan ikke ændres uden samtykke fra deltagerne," siger Ecclestone.
Og med brevet fra FOTA ser det ikke ud til at løbet i oktober bliver til noget. Dermed bliver Formel 1-kalenderen nok ikke udvidet til at løbe helt ind i december måned. Men hvem ved om det ikke sker i 2012...
Et af Marussia Virgin Racings målsætninger før denne sæson, var at komme med i Q2 i kvalifikationerne. Det er endnu ikke lykkedes, faktiske er man ikke nået længere end til tiende startrække når kvalifikationerne er afgjort. Derfor har teamet valgt at opsige samarbejdet med Nick Wirth og Wirth Research.
For teamet betyder det først og fremmest at de ændringer og opdateringer som var planlagt til senere i sæson vil bliver fremrykket, samt at man samtidigt intensiverer arbejdet med næste års model - MVR-O3. Det forlyder endvidere at den tidligere Renault direktør, Pay Symonds, skal overvåge den tekniske udvikling af MVR-03 modellen i en egenskab af teknisk rådgiver.
Desuden vil teamet sandsynligvis søge hjælp hos McLaren/Mercedes ligesom også Force India teamet har gjort det. For Force India betød det en væsentlig fremgang i teamets præstationer på banen. Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse for Cosworth som i øjeblikket leverer motorer til Marussia Virgin Racing. For som det ser ud pt. så rygtes det at Williams teamet taler med Renault om levering af motorer.