Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.7.2002
 Monza test - tirsdag
 3 biler pr. team
 Formel 1 er økonomisk for risikofyldt
 Flyttes det belgiske Grand Prix?
 Valencia test - Tirsdag
 Den engelske GP chef siger op
 Formel 1 i ørkenen
 Dobbelt Ferrari test
 
9.7.2002
 Alonso tilbage i feltet næste år?
 Overtager RedBull Arrows?
 

Hop til top10.7.2002

Monza test - tirsdag

Der testet i Valencia i denne uge, men enkelte har dog valgt at tage til Monza for at teste. I går var Williams og Toyota således i aktion på den italienske bane.

Under varme forhold og bagende sol - en slående kontrast til vejet på Silverstone i weekenden - kørte Antonio Pizzonia og Allan McNish deres test. Pizzonia kørte på markant hurtigste tid. Brasilianeren arbejdede godt igennem og fik arbejdet med set-up til flere af de ventende hurtige baner i kalenderen.

Derimod var der tekniske problemer for Allan McNish, der fortsat jagter en kontrakt med Toyota for 2003. "Vi havde nogle problemer til morgen og kørte slet ikke. Vi startede med at arbejde på den aerodynamiske balance om eftermiddagen som forberedelse til det italienske Grand Prix," siger den skotske kører. Især var der fokus på kerbs. I Canada havde teamet store problemer med at angribe kerbs'ene rigtigt, så derfor var det kærkomment at få testet på Monza, hvor der køres i september.

Testtider fra Monza, tirsdag den 9. juli 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Antonio PizzoniaWilliams-BMW1:23,55759
2.Allan McNishToyota1:26,91339

BB  


Hop til top
3 biler pr. team

3 biler per team. Det kan måske gå hen og blive aktuelt fra næste år. Det mener i hvert fald Bernie Ecclestone, som kommer med denne udmelding.

For at sikre et så stort felt som muligt, har Bernie Ecclestone ladet sive at han godt kunne tænke sig at det blev tilladt med 3 biler pr. team. Hvis det skulle gå hen og blive sådan at Arrows lukker butikken, og Minardi evt. følge med, så er der faktisk kun 18 biler tilbage i feltet, og det er næsten for lidt for motorsportens ypperligste klasse. Det koster på flere områder. Et par af de væsentligste er sponsorer og tv-aftaler. Det koster mange penge ikke at blive promoveret til al verdens befolkning. Derfor kommer Ecclestone med dette forslag.

Endnu ved ingen om Arrows forsætter og evt. hvor længe. Tom Walkinshaw har endnu ikke officielt bekræftet at man forsætter. Minardi kan med Prost konkursen in mente takke for at de derved rykkede en placering op, og derved fik en god pose penge. Ellers kunne vi have risikeret at feltet allerede i år kunne have været reduceret til 18 biler.

Bernie Ecclestone siger om forslaget:
"I stedet for 2 biler bliver der mulighed for 3. Det vil gøre det muligt at anvende 3 biler og 3 kørere i stedet for 2. Det vil give mere konkurrence, og det giver mulighed for op til 7 biler mere. Der er brug for 18 til 20 biler. Uheldigvis er vi nu nede på 22, og hvis vi mister Arrows også, så er vi på 20. Ryger Minardi også er der kun 18. Jeg tror på at de nok skal klare skærene, men vi må vente at se."

Hvis forslaget bliver gennemført, åbner det lige pludseligt nye perspektiver i forhold ikke mindst konstruktørernes mesterskab. For spændingens skyld må man ikke håbe at Ferrari lige pludselig begynder at tage de 3 første placeringer. Også i kørernes mesterskab skal udregningen til at ændres. Spørgsmålet er om ikke pointgivningssystemet så skal ændres, så f.eks. at det kun er de 2 bedste placerede biler der i givet fald får points. Mulighederne er mange. Men lad os nu se hvad der sker henover sommeren.

PDL  


Hop til top
Formel 1 er økonomisk for risikofyldt

Det er grunden til at VW koncernen ikke er trådt ind i Formel 1. Det siger VW bossen, Bernd Pischetsrieder, om nutidens Formel 1.

Bernd Pischetsrieder understreger også at VW ikke har planer om at deltage i Formel 1 i den nærmeste fremtid. Nærmeste fremtid er vist et relativt begreb. Men det er ikke hvad VW går efter. Årsagen er ifølge Pischetsrieder at det er alt for økonomisk risikofyldt at deltage i Formel 1 nu om dage.

"Der er nu 6 eller 7 store bilfirmaer involveret i Formel 1. Deres budgetter ligger på godt ? 250 millioner om året. Det kan kun betale sig hvis man vinder. Der findes ingen "lucky loser" fordi tabet af image pga. fejl er for stort. Jeg tror at én eller to af de deltagende bilfirmaer vil trække sig ud inden for 5 år."

VW har i stedet satset på Le Mans med Audi bilerne. Det er som bekendt blevet til en meget stor succes. Ifølge Pischetsrieder har det også været en stor succes for mærket.

"Hvis vi kun deltog i Le Mans, ville det nok være betænkeligt. Men vi deltager også American Le Mans Series, som er en meget populær serie i USA, hvor Le Mans er større end noget som helst Formel 1 Grand Prix."

Det vides endnu ikke om VW vil deltage i Le Mans næste år. Indtil videre ser det kun ud til at ske via Bentley, som pudsigt nok er VW ejet.

PDL  


Hop til top
Flyttes det belgiske Grand Prix?

Det belgiske Grand Prix på Spa er i fare for at blive flyttet til slutningen af juli måned. Men bare rolig, det er først til næste år.

I Belgien træder der et forbud mod tobaksreklamer i kraft den 1. august 2003. Eftersom at det belgiske Grand Prix først finder sted i slutningen af august eller starten af september, kan det måske blive aktuelt at flytte Grand Prix’et til slutningen af juli måned. Den belgiske regering har vedtaget at det forbud mod tobaksreklamer som EU har indført, skal træde i kraft den 1. august 2003. EU’s direktiv siger ellers at forbuddet er gældende fra 2006, men så længe vil man ikke vente i Belgien.

Det vil rent praktisk betyde, at Belgiens Grand Prix næste år vil blive klemt ind i mellem det engelske og det franske Grand Prix. I hvert fald ifølge den foreløbige kalender for næste år. Men intet er endnu sikkert. Hverken når det gælder løbskalenderen eller om det belgiske Grand Prix virkelig bliver flyttet.

PDL  


Hop til top
Valencia test - Tirsdag

Tre teams testede i går på Valencia banen som forberedelse til både det franske og tyske Grand Prix løb. De tre teams var Sauber, Renault og Williams.

For team Sauber var der tale om den første af tre testdage på banen, og det var Nick Heidfeld der stod for dagens testkørsler.
Teamet testede om formiddagen nye aerodynamiske tiltag samt deres tracktion control system. Men teamet var ramt af en del tekniske problemer, som begrænsede deres kørsel en del.
Om eftermiddagen var problemerne løst, og teamet kunne fortsææe, og det blev sidst på dagen også til lidt brensetest.
I dag står programmet på dæktest for Bridgestone.

Det var Fernando Alonso der testede for Renault teamet, og der var tale om test af forskellige setup på Renault raceren, samt dækudvikling sammen med Michelin.
Teamet var nødt til at benytte middagspausen til at skifte motor i raceren.

Williams teamet havde Marc Gene i deres racer i går, også her var der tale om test af forskellige setup på raceren.

Tirsdagens tider på Valencia:
Plac.KørerTeamTid / Omg.
1Fernando AlonsoRenault1:13,129 / 66
2Marc GeneWilliams1:14,553 / 94
3Nick HeidfeldSauber1:14,567 / 39

AN  


Hop til top
Den engelske GP chef siger op

Chefen for det Engelske Grand Prix, Rob Bain, har sagt sin stilling op. Det sker efter at Bernie Ecclestone igen har kritiseret det engelske Grand Prix.

Rob Bain, nu forhenværende chef for det Engelske Grand Prix, sagde sin stilling op efter at Bernie Ecclestone igen har været ude med riven, hvor han kritiserer afviklingen af det Engelske Grand Prix i sine sædvanlige stærke vendinger. Bernie Ecclestone har bl.a. kaldt det Engelske Grand Prix for en "Landbrugsudstilling forklædt som en verdensbegivenhed."

Det blev for meget for Rob Bain, som nu har sagt sin stilling op. Rob Bain og hans stab har ellers fået lavet tilkørselsvejene om så der i år for første gang i rigtig mange år ikke var de store problemer med at komme til og fra banen. I en pressemeddelelse som Octagon - selskabet som Rob Bain var ansat hos og som arrangerer det Engelske Grand Prix - har udsendt, siger han bl.a. at han har haft nogle gode år, og at der er kommet mange forbedringer på Silverstone i hans tid. Alle har rost Octagon for de mange forbedringer, men som Rob Bain siger så gør det ondt at nogle få skarpe og smarte bemærkninger skal overskygge alt det gode som han og hans team har opnået igennem årene.

PDL  


Hop til top
Formel 1 i ørkenen

Alt tyder på at der kommer et nyt Grand Prix i kalenderen fra og med 2004. Et Grand Prix som vil stille store krav til materiellet.

Bernie Ecclestone er om sig for at få andre Grand Prix'er med i kalenderen. Nogle af de europæiske Grand Prix'er er i fare for at forsvinde til fordel for andre i andre verdensdele. Der har tidligere været rygter fremme om at den lille ørkenstat Bahrain stod på spring. Det forlyder nu at én kontrakt næsten er klar til at blive underskrevet. De foreløbige planer er at Bahrains Grand Prix skal klemmes ind i mellem det amerikanske og det japanske.

PDL  


Hop til top
Dobbelt Ferrari test

Selv om Ferrari teamet vandt weekendens løb på Silverstone, og nu er langt foran i mesterskabet, så hviler de ikke på laurbladene. Igår testede teamet både på Mugello banen og hjemmebanen på Fiorano.

Det var teamets to testkørere der var igang, og Luca Badoer tog sig af testkørslerne på Mugello.
Der var tale om dæktest for Bridgestone samt test af nye komponenter til årets racer.
Badoer kørte 64 omgange på den korte version af banen, og sluttede dagen med en bedste tid på 1:23,373.

Samtidig var Luciano Burti igang med at teste på Fiorano banen ved Ferrari fabrikken, og her blev det til 39 omgange med den bedste tid på 1:00,150, og der blev ligeledes testet starter.

Begge kørere fortsætter testprogrammerne på de samme baner i dag.

AN  


 

Hop til top9.7.2002

Alonso tilbage i feltet næste år?

Ved det engelske Grand Prix i weekenden, afslørede Flavio Briatore at Fernando Alonso vil være at finde i feltet næste år.

Fernando Alonso er en af mere omtalte kørere i øjeblikket. Det sker fordi det ventes at han overtager Jenson Buttons plads i Renault teamet. Men det er ikke sikkert at det bliver der. Dog siger Briatore at Alonso vil være at finde i feltet næste år.

Briatore:
"Han (Alonso) har kørt en fuld sæson i Formel 1 for Minardi og har testet vores bil også, vi ved ikke endnu om han vil køre for os eller et andet team næste år."

Briatore har flere kasketter på. Han er udover at være teamchef for Renault, også manager for flere kørere bl.a. Fernando Alonso.

PDL  


Hop til top
Overtager RedBull Arrows?

Op til dette års Engelske Grand Prix på Silverstone banen, var Orange-Arrows teamet ude i alvorlige økonomiske problemer, og kun et dybt greb i teamchef Tom Walkinshaw's egne lommer sikrede teamet de motorere som gjorde det muligt for dem at stille op i selve løbet.

Men dermed er teamet fremtid ikke sikret, langt fra, og nu kommer så rygtet om at RedBulls ejer, Dietrich Mateschitz, har lagt et bud ind på Tom Walkinshaw's andel af Arrows teamet.
Budet skulle angiveligt være på 20 millioner Euro, det skulle tilsyneladende være nok til at Walkinshaw nu overvejer at trække sig helt ud af Formel 1 sporten.
Mateschitz og RedBull arbejder i øjeblikket på at skaffe amerikanske investorere til projektet, og de forventer at kunne indgå handlen inden for et par uger, og måske allerede inden det Franske Grand Prix!
RedBull er allerede på nuværende tidspunkt sponsor for Arrows teamet, så en "forlængelse" af samarbejdet kan virke logisk.

Det er Mateschitz og RedBull's plan at kører sæsonen færdig med teamet under Arrows navnet, men det er muligt at teamet omdøbes til næste sæson.


Heinz-Harald Frentzen kom ud og køre i det Engelske Grand Prix for Arrows teamet, men hvem mon han skal køre for i fremtiden?
(Foto: Orange-Arrows)

Eftersom Tom Walkinshaw trækker sig ud af Formel 1 hvis handlen går i orden, så skal der findes en ny teamchef til teamet.
Her peger rygterne i øjeblikket på den tidligere teamchef for BAR teamet, Craig Polloc, der flere gange har udtalt at han gerne vil tilbage til Formel 1 sporten.
Så måske kommer vi til at se Jacques Villeneuve i en Arrows racer næste sæson, da det jo er en offentlig kendt hemmelighed at netop Villeneuve var meget utilfreds med BAR teamet da de fyrede hans ven og manager Craig Polloc. Ligesom BAR teamet heller ikke lever op til hans forventninger hvad angår racernes præstationer.

Men det er slet ikke sikkert at det bliver RedBull der løber med Arrows teamet, for som Tom Walksinshaw udtaler:
"Vi har modtaget ti bud på teamet, og sammen med Morgan Grenfell har vi sorteret de tre mest interessante tilbud fra som der er mest hold i."

Der er dog endnu ikke kommet noget frem om hvem de øvrige bud er fra.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk