I Belgien er man yderst opsatte på at bevare det belgiske Grand Prix på Spa. I år køres der ikke noget belgisk Grand Prix af flere årsager. En kraftig renovering af både bygninger og flere af tilskuertribunerne er påkrævet. Men mangler også en promotor.
Bernie Ecclestone er i første omgang gået ind og har overtaget promoveringen af det belgiske Grand Prix. Det der i første omgang kun var en midlertidig løsning, kan gå hen og blive en langsigtet løsning. Det belgiske finansministerium vil ifølge GrandPrix.com tilbyde Bernie Ecclestone en skattelettelse i Belgien. Men det sker dog på visse betingelser. Grunden er den at man i længere tid har søgt efter en promotor til netop det belgiske Grand Prix, men ingen fornuftig løsning er nået. Derfor får Bernie Ecclestone et tilbud der lyder på at, hvis han etablerer et selskab med adresse i Belgien, som skal stå for promovering og organisering af det belgiske Grand Prix, vil dette selskab få en betragtelig skattelettelse. Ifølge GrandPrix.com kommer disse oplysninger fra flere kilder i Belgien, der siger at skatteminister Didier Reynders skulle have udtalt ovenstående. Lad os nu se.
McLaren teamet er et af de teams der kan komme til at skulle bruge to nye kørere i 2007, nu er det jo bekræftet at Montoya forlader teamet, men der tales også stadig om at teamets anden kører Kimi Raikkonen er på ud af teamet.
Raikkonen er, i følge rygterne, blevet tilbudt kontrakter af både Ferrari og Renault - men rent officielt er der intet underskrevet endnu.
Mon ikke McLaren teamet vil forsøge at fastholde Kimi Raikkonen, og så erstatte Juan Pablo Montoya med et af deres to unge super talenter.
McLaren teamet har de sidste par sæsoner brugt meget energi på at gøre Gary Paffett klar til Formel 1.
Og i år har Lewis Hamilton arbejdet sig ind i teamet, det endda med ekspres fart.
Det forventes at Hamiltom skal begynde på regulære testkørsler hos McLaren i slutningen af september, når Grand Prix 2 seriens løb er kørt, og den kan nemt ende med at han nupper pladsen for næsen af Paffett.
Bliver det Hamilton der tager pladsen, bliver det et hårdt slag for Paffett, der jo har arbejdet på af få den plads i et par år, samtidig med at han har testet McLarens biler sammen med den erfrane Pedro de la Rosa.
Slaget bliver ekstra hårdt, da det fra 2007 sæsonen ikke længere bliver tilladt at benytte test- eller 3. kørere i fredagens frie træninger, dermed mister disse kørere en væsentlig mulighed for at vise deres færdigheder frem for eventuelt interesserede teamchefter.
Denne manglende mulighed for at vise deres talenter frem, vil sandsynligvis give klasser som Grand Prix 2 og A1 Grand Prix et stort boost!
BMW Sauber havde en blandet succes i det nordamerikanske. Kun Heidfeld præsterede at komme i mål én gang med bilen. Ellers er der dømt udgået. Men et af delmålene nåede man i det nordamerikanske, nemlig at få begge biler i top 10 i kvalifikationen og dermed sikre sig en fornuftig startplacering. Selvom det var et mål man nåede, så er det forsat en opgave man vil søge at løse. Bilerne kan jo godt. For at forbedre bilernes præstationer yderligere har teamet i lighed med de fleste andre teams testet på Jerez i den forgangne uge - og det med gode resultater. Heidfeld var dog ikke med ved testen, idet man har fundet bedst at skåne hans hals og nakkemuskler som fik et ordentligt riv i den kombinerede flyve- og rulletur han blev sendt ud på, på Indianapolis. I stedet var det udover Villeneuve, også den faste testkører R. Kubica og et nyt talent, Sebastian Vettel der tog sig af testforløbet.
Heidfeld får ny bil - og begge biler vinger der ikke flekser
(Foto: Motorsporten.dk)
Når BMW Sauber tager til Magny-Cours så er det med 2 nye motorer og 1 ny bil. Man har vurderet at Heidfelds bil var for skadet, og han får derfor en ny. Og da Villeneuve samtidigt fik ødelagt hans motor, så er det næsten nyt over hele linien. Man kan nu igen lade bilerne køre i samme cyklus på motorsiden. Teamet har testet en ny aerodynamisk pakke, og så har man nødtvunget været nødt til at ændre på vingerne. FIA har givet teamet en advarsel om at vingerne stadig flekser for meget, og man har derfor endnu en gang måtte ændre afstivningen. Dr. Mario Theissen virker som om at man er lidt usikker på setuppet. Meget afhænger af vejret. Normalt vejr, ja så er det til at have med at gøre, men bliver det meget varmt, som man ofte har set, ja så er det nødvendigt med et andet og forbedret mekanisk greb. Banen kan blive noget glattere i og med at varmen får asfalten til at svede..
Kørerne er begge ret glade for banen, og begge synes at det er synd og skam at banen er placeret "in the middle of nowhere". For begges vedkommende kan de godt li' forløbet på banen, og der har også i de seneste år været kørt noget godt race på banen. Teamet som sådan er dog en hel del optimistiske. Nu er man tilbage i Europa og i gang med mere vante arbejdsopgaver. Udfordringen er dog stadig den samme. Begge biler i top 10 i kvalifikationen, og så mange points som muligt når det ternede flag bliver vinket.
Med udgangen af 2006 sæsonen siger Juan Pablo Montoya farvel til Formel 1 sporten, for at hellige sig en ny karriere sammen med Chip Ganassi Racing i NASCAR.
Det forlyder at Montoya har skrevet en langtids kontrakt med Chip Ganassi Racing, så deltagelsen i næste års NASCar serie - i både Busch series og Nextel Cup - er ikke bare en 'one-off', men tilsyneladende et langtids projekt.
Hos Chip Ganassi Racing skal Montoya afløse Casey Mears i Havoline Dodge raceren med startnummer 42.
Montoya stiftede første gang bekendskab med NASCAR racing i 2003, hvor han kørte nogle opvisningsomgange på Indianapolis i Jeff Gordons DuPont Chevrolt Monte Carlo.
Toyota har sit hyr med at få bilerne til at fungere. Pålideligheden er det store emne. Men der bliver gjort erfaringer hele tiden, og man fornemmer at forhåbningerne øges i øjeblikket. Teamet har testet på Jerez i ugen efter det amerikanske Grand Prix, og her har man gjort sig en god del erfaringer. I USA så man Trulli klare det flot, men R. Schumacher faldt lidt igennem.
Jarno Trulli leverede et fornuftigt resultat i USA
(Foto: Toyota F1)
Når man vender tilbage til Europa og i dette tilfælde Magny-Cours banen, så bliver det igen med mere downforce. De 2 nordamerikanske Grand Prixer er begge såkaldte low downforce baner. På Jerez har man blandt andet testet en ændret aerodynamik i forhold til tidligere. På Magny-Cours vil man blandt andet være opmærksomme på at asfalten er en noget underlig størrelse. Dens egenskaber ændrer sig markant ved temperaturforskelle. Kørerne skal være opmærksomme på kerbkanterne i de sidste sving der fører hen til start/mål langsiden. Her er kanterne højere end andre steder på banen. Det kan både skade bilerne, men også sende dem lidt ud af kurs.
Kørerne er begge ret glade for banen. Især Trulli kan godt li' den. Han fortæller at banen har stort set enhver type sving, og at der en meget naturlig rytme på banen. Begge kørere er dog også klar over asfaltens egenskaber. Især R. Schumacher nævner det. Dog gælder det stadigvæk om at finde den rigtige balance i bilen. Balancen er vigtig for at bilen kan håndtere alle de forskellige typer sving rigtig. Kørerne er dog meget opsatte på at begge biler skal slutte i pointene denne gang. Og selvfølgelig helst så højt oppe som muligt.
Fra og med 2008 og frem til og med 2010 skal alle biler i Formel 1 feltet køre med samme hardware - en såkaldt ECU. Og da FIA forleden var samlet kom offentliggørelsen af den udbudsrunde som FIA havde indledt for et par måneder siden. Det ligger nu fast, at Bridgestone skal være eneleverandør af dæk. Ecuen skal leveres af Microsoft MES. Det har vakt en del opsigt rundt i motorsportsverdenen. Ikke fordi at det er Microsoft, men flere har funderet over hvad MES står for. MES står for McLaren Electronic Systems, og er ét af mange selskaber i McLaren gruppen. Faktisk er selskabet ikke så ukendt endda. I mere end 15 år har MES leveret elektronisk udstyr til samtlige teams i Formel 1. MES leverer også udstyr til WRC og flere teams i Sportscar racing.
Men ikke alle er lige begejstret for udvælgelsen. Hos Magneti Marelli som også er en stor spiller når det gælder elektronisk udstyr, er man mere end almindelig overrasket. For få år siden indledte Magneti Marelli et samarbejde med PI Research som tidligere har været under Fords vinger. Magnetti Marelli har også leveret elektronisk udstyr til vinderne af de seneste 12 års verdensmestre. I øjeblikket leverer Magnetti Marelli til Ferrari, Red Bull, Toro Rosso og Midland. Derudover leverer man også til flere teams i MotoGP klassen. Magnetti Marelli havde sammen med PI Research på lige fod med Microsoft MES samarbejdet afgivet bud til FIA om levering af Ecuen.
Vi har i de seneste år set mange ændringer i kvalifikationsformatet. Nu har Formel 1 kommisionen ændret formatet igen med virkning allerede fra det næste Grand Prix i Frankrig. Der er dog tale om en minimal ændring. Selve formatet forløber som hidtil. Eneste ændring er at den tredje og sidste session, hvor Top 10 skal finde den endelige startplacering, får frataget 5 minutter, således at den sidste session fremover er på 15 minutter i stedet for 20.