Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.7.2002
 Montoya forlænger med Williams
 Button kan blive hos Renault
 USA behøver en helt i Formel 1
 Fusion mellem Jordan og Jaguar?
 Monza test - onsdag
 Mugello & Fiorano test - onsdag
 Valencia test - onsdag
 
10.7.2002
 Monza test - tirsdag
 3 biler pr. team
 Formel 1 er økonomisk for risikofyldt
 Flyttes det belgiske Grand Prix?
 Valencia test - Tirsdag
 Den engelske GP chef siger op
 Formel 1 i ørkenen
 Dobbelt Ferrari test
 

Hop til top11.7.2002

Montoya forlænger med Williams

Ifølge den engelske avis, The Guardian, har Montoya lige forlænget hans kontrakt med Williams teamet. Nu er han hos teamet til udgangen af 2004.

Ifølge førnævnte avis, har Montoya forlænget sin kontrakt med Williams teamet. Kontraktforlængelsen gælder til udgangen af 2004. Dermed forsætter Williams med den kørersammensætning som blev startet sidste år. Ralf Schumachers kontrakt løber også til udgangen af 2004.

Ifølge avisen får Montoya £ 4,5 mill. om året for anstrengelserne. Selvom Ferrari dominerer i år, så er det alligevel lykkedes for Montoya at drille lidt. 4 poles på stribe foran de røde. Men når det så bliver alvor, har Ferrari'erne haft det store overtag. Montoya ser ud til at have en stigende formkurve, det er ikke de store tossestreger han har lavet i år. Det har snarere været bilen der har drillet.

Hans kontraktforlængelse åbner op for nye spekulationer. Begge Ferrari sæder er optaget - til udgangen af 2004. Vil Montoya skifte til Ferrari når enten M. Schumacher eller Barrichello eller begge måske stopper hos Ferrari? En ting er i hvert fald sikker, det bliver ikke hos Williams at Jenson Button kører næste år.

PDL  


Hop til top
Button kan blive hos Renault

Jenson Button har fået meddelelse om at han godt kan blive hos Renault. Men han skal gå væsentligt ned i løn hvis han vil blive.

Jenson Button leder med lys og lygte efter et sæde til næste år. Endnu er det ikke lykkedes, men ifølge ham selv har han visse muligheder. Et af dem er at blive hos Renault, han har endda sagt at han er villig til at gå ned i løn. Det har Renault åbenbart taget til sig og har meddelt Button at han da gerne må blive mod en lønnedgang på £ 2 mill. Det svarer til en lønnedgang på 66 %. Men der er nogle komplikationer i den melding fra Renault. Ifølge The Sun har Renault skrevet kontrakt med Fernando Alonso. Renault har ikke meddelt det officielt fordi man har ventet på at se hvad Jenson Button gør. Det hænger sammen med at man ikke ønsker at skubbe ham ud af teamet. På den anden side set, så har både Alonso og Trulli fælles manager, nemlig Flavio Briatore som samtidig er teamchef for Renault. Altså en mand med flere kasketter på. Ved at have begge sine kørere i teamet får han et større økonomisk udbytte end hvis Button var den ene.

En anden ting som spiller ind, er at Renault har ambitioner om at komme helt til tops i 2005. Det er i hvert fald målsætningen. Til det skal man bl.a. have så gode kørere som muligt. Selvom Jenson Button har vist meget mere i år, er det ingen garanti for at Renault absolut vil beholde ham. Flavio Briatore siger selv om den foreløbige situation.

"Jeg er ikke med i det her for at blive populær. Hvis der skal tages nogle hårde beslutninger som er til fordel for teamets fremtidige succes, så er jeg klar til at gøre det. Jeg mener at vi har været fair overfor Jenson. Vi har givet ham en chance. Han er blevet meget bedre siden sidste år, men det er teamet også. Renault har én ting som målsætning. Nemlig at vinde endnu et verdensmesterskab. Målet er at det skal ske i 2005. Jeg kikker efter noget specielt som M. Schumacher var det for 10 år siden. Jeg har fået en stor tilfredsstillelse af Michaels succes. Jeg fik en enorm kritik da jeg lavede plads til ham i sin tid. Det var alt besværet værd, jeg beviste at jeg havde ret."

Flavio Briatore var manden der i sin tid hentede M. Schumacher ind i det daværende Benetton team, hvor han kørte et verdensmesterskab hjem til teamet - og 2 til sig selv. Og nu sidder Briatore igen med et bundt kort der skal spilles rigtigt. "Ofret" kan blive Jenson Button. Button er ejet af Williams, men er uden tvivl en god kører. Spørgsmålet er hvordan Briatore spiller sine kort i forhold til Button. Vil Jenson Button acceptere at gå 66 % ned i løn for at køre for Renault?

PDL  


Hop til top
USA behøver en helt i Formel 1

Hvis Formel 1 skal øge sin popularitet i USA skal landet have én Formel 1 helt. Det er den tidligere Formel 1 kører, Danny Sullivan, ikke i tvivl om.

Formel 1 har aldrig rigtigt haft den helt store popularitet i USA. Man har haft sine egne helte i Cart. Hvis Formel 1 skal have større popularitet i landet, er det nødvendigt at man får en amerikansk kører i Formel 1 og helst en med succes.

Danny Sullivan kørte i en årrække i Formel 1, dog uden den helt store succes. Hans bedste placering var en 5 plads i Monaco i 1983. Da han forlod Formel 1 gik det bedre. Han forsatte sin karriere i Cart hvor han vandt mesterskabet i 1988, og som en ekstra fjer i hatten, vandt han tillige med det prestigefyldte Indy 500 i 1985.

I dag er Danny Sullivan i spidsen for "Red Bull F1 Driver Search" programmet i USA. Ikke siden Mario Andretti har der været nogen amerikansk kører med succes. Hans søn, Michael, forsøgte sig godt nok hos McLaren, men det var absolut ikke nogen succes. Tværtimod.

Danny Sullivan:
"Det amerikanske folk ønsker at hylde en af deres egne. Hvis Michael Schumacher spadserede op og ned af 5th Avenue på Manhattan i civilt tøj, ville ingen genkende ham. Det amerikanske publikum, selv racerfans, har enten kun lidt eller slet ingen kendskab til Formel 1. Det kan kun ske ved at have en amerikansk kører med i feltet."

Talentskolen som Danny Sullivan leder og arbejder for, leder med lys og lygte efter unge talenter over hele USA. Meningen er at vil håndplukke en håndfuld eller to som vil blive præsenteret ved det amerikanske Grand Prix. Disse unge kørere vil så gennemgå bl.a. en fysisk test. Ud fra bl.a. denne test vil der så blive udvalgt 4 kørere der skal prøve at køre et par løb i Europa i forskellige af de mindre klasser.

"Dette program er en kæmpe chance for de unge amerikanske kørere. Jeg ville ønske at jeg havde fået den samme chance."

Danny Sullivan er ikke tvivl om værdien af talentskolen. Den skal bringe de amerikanske kørere frem, og i særdeleshed i Formel 1. Det vil øge populariteten og interessen for Formel 1 i USA. Danny Sullivan har kender gamet, han har prøvet at dreje til højre på rattet, ligesom han stadig har god kontakt til flere i Formel 1 verdenen stadigvæk.

PDL  


Hop til top
Fusion mellem Jordan og Jaguar?

Meget tyder på at Jordan i den kommende sæson kommer til at køre med Cosworth-motorer. På sigt kan det dog føre mere med sig!

Det seneste meldinger lyder på at Cosworth-motorerne i givet fald vil blive mærket med Fords logoer. Og det kan betyde at Ford måske er på vej tilbage til 'offentligheden' i Formel 1, hvor de har skjult sig under Jaguar-farverne. Og netop dette at Ford og Jaguar kører side om side og mod hinanden, kan tolkes som om Ford gør sig overvejelser om hvad de vil i Formel 1.

Eftersom det ikke er gået særlig godt for Jaguar-teamet, kan det ligge i overvejelserne at arbejde sammen med Jordan i 2003 under Ford-navnet, mens Jaguar får en absolut sidste chance. Efterfølgende kan Jaguar så enten blive lukket ned, solgt fra for derefter at blive fusioneret med Jordan.


Samarbejdet med Honda ligger i forvejen 'on the edge' - kaster de sig nu i armene på Ford?
(Foto: Honda GP)

Langt de fleste regner med at Honda trækker sig i samarbejdet med Jordan fra næste år, og det betyder også at en kører som Takuma Sato meget vel står uden arbejde for teamet i 2003. Helt sikkert et rygte der nok kommer mere til de kommende dage/uger.

BB  


Hop til top
Monza test - onsdag

For anden dag i træk kørte Williams' testkører Antonio Pizzonia sig til hurtigste tid. Tiderne var dog lidt langsommere end i går. BAR og Jaguar kom også til testen, så der var lidt mere action end den forgående dag.

Pizzonia kørte næsten to løbsdistancer og arbejdede med aerodynamik. Toyota havde igen McNish bag rattet, og udover at finde den rette vej over kerbs, så arbejdede skotten også med at finde løsninger på koblingsproblemet der ramte teamet på Silverstone. "Vi ved nu hvad der forårsagede problemet og vi har fundet en løsning. Generelt lavede vi nogle fremskridt når raceren lører over kerbs, men det handler om hele pakken, og Mika Salo vil fortsætte dette under morgendagens træning," siger McNish der nu kan pakke sammen for denne testuge.

Anthony Davidson kørte test for BAR og arbejdede med ophæng, som jo også har en væsentlig betydning på Monza. Problemer var han ikke forskånet for - gearkassen røg sig en tur, men samlet nåede han alligevel over en løbsdistance. Patrick Lemarie kørte også test. Han arbejdede med det langstrækte Athena-projekt som Honda står bag.

Jaguar kom til Monza med to racere, men flere tekniske problemer hindrede dem i at køre igennem. Således nåede begge kørere - de la Rosa og testkører Andre Lotterer - blot lidt over 20 omgange på Monza.

Testtider fra Monza, onsdag den 10. juli 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Antonio PizzoniaWilliams-BMW1:23,97692
2.Allan McNishToyota1:24,51171
3.Anthony DavidsonBAR-Honda1:25,56162
4.Pedro de la RosaJaguar-Cosworth1:26,31922
5.BB  


Hop til top
Mugello & Fiorano test - onsdag

Ferrari har splittet deres testarbejde op på to baner og kørere. Badoer er på Mugello mens Burti er hjemme på Fiorano.

På Mugello arbejdede Badoer videre med udvikling af dæk for Bridgestone, samt udvikling af elektronik. Samlet nåede han op på 88 omgange og bedste tid lød på 1:23,700. Han fortsætter testen i dag.

På Fiorano udviklede Burti også dæk over 140 omgange på banen. Bedste tid blev noteret til 59,330. Planerne for Burti er de samme som for Badoer, så de to kørere fortsætter testarbejdet.

Begge kørere var i øvrigt i aktion i dette års racer.

BB  


Hop til top
Valencia test - onsdag

Forberedelserne til det kommende franske Grand Prix fortsætter på de europæiske testbaner. I meget høj varme blev der testet på banen i Valencia.

Marc Gene kørte sig i front med lige godt 3/10 ned til Fisichella på andenpladsen. De to kørere var de eneste der nåede ned under 1:13,000. Fisichella var på plads i Jordan-racen. Arbejdet var fokuseret på bremser, aerodynamik og generel udvikling af raceren. Hvad der var endnu mere overraskende var at Arrows dukkede op. Efter de mange problemer der har været for overhovedet at komme i aktion på Silverstone, var det meget overraskende at de dukkede op i Valencia. Men Frentzen kørte sig til dagens 3. bedste tid og kørte 73 omgange! Noget mere end de nåede i det britiske Grand Prix...

Renault havde deres testkører og måske kommende Grand Prix kører i 2003, Fernando Alonso i aktion. Her fik han over 90 omgange i raceren. Blandt andet arbejdede Renault med dele og ideer til 2003-raceren, og at det lige er Alonso der får mulighed for at præge det arbejde, gør at rygtet om hans mulige ansættelse i teamet for næste år, næppe bliver mindre 'koldt'. "Vi har haft en god dag, og mest af alt er jeg glad for at have kørt så mange omgange. Det er første gang i år at vi har gennemført en distance som denne," siger Alonso.

Nick Heidfeld arbejdede for Sauber frem mod løbet på Magny-Cours. "Vi kørte meget i dag. Den høje luft- og banetemperatur har været meget brugbar for at sikre valide data, fordi vi kan forvente den samme varme når vi kommer til Magny-Cours i næste uge," siger den tyske Sauber-kører.

Testtider fra Valencia, onsdag den 10. juli 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Marc GeneWilliams-BMW1:12,64387
2.Giancarlo FisichellaJordan-Honda1:12,96063
3.H.-H. FrentzenArrows-Cosworth1:13,21473
4.Fernando AlonsoRenault
BB  


 

Hop til top10.7.2002

Monza test - tirsdag

Der testet i Valencia i denne uge, men enkelte har dog valgt at tage til Monza for at teste. I går var Williams og Toyota således i aktion på den italienske bane.

Under varme forhold og bagende sol - en slående kontrast til vejet på Silverstone i weekenden - kørte Antonio Pizzonia og Allan McNish deres test. Pizzonia kørte på markant hurtigste tid. Brasilianeren arbejdede godt igennem og fik arbejdet med set-up til flere af de ventende hurtige baner i kalenderen.

Derimod var der tekniske problemer for Allan McNish, der fortsat jagter en kontrakt med Toyota for 2003. "Vi havde nogle problemer til morgen og kørte slet ikke. Vi startede med at arbejde på den aerodynamiske balance om eftermiddagen som forberedelse til det italienske Grand Prix," siger den skotske kører. Især var der fokus på kerbs. I Canada havde teamet store problemer med at angribe kerbs'ene rigtigt, så derfor var det kærkomment at få testet på Monza, hvor der køres i september.

Testtider fra Monza, tirsdag den 9. juli 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Antonio PizzoniaWilliams-BMW1:23,55759
2.Allan McNishToyota1:26,91339

BB  


Hop til top
3 biler pr. team

3 biler per team. Det kan måske gå hen og blive aktuelt fra næste år. Det mener i hvert fald Bernie Ecclestone, som kommer med denne udmelding.

For at sikre et så stort felt som muligt, har Bernie Ecclestone ladet sive at han godt kunne tænke sig at det blev tilladt med 3 biler pr. team. Hvis det skulle gå hen og blive sådan at Arrows lukker butikken, og Minardi evt. følge med, så er der faktisk kun 18 biler tilbage i feltet, og det er næsten for lidt for motorsportens ypperligste klasse. Det koster på flere områder. Et par af de væsentligste er sponsorer og tv-aftaler. Det koster mange penge ikke at blive promoveret til al verdens befolkning. Derfor kommer Ecclestone med dette forslag.

Endnu ved ingen om Arrows forsætter og evt. hvor længe. Tom Walkinshaw har endnu ikke officielt bekræftet at man forsætter. Minardi kan med Prost konkursen in mente takke for at de derved rykkede en placering op, og derved fik en god pose penge. Ellers kunne vi have risikeret at feltet allerede i år kunne have været reduceret til 18 biler.

Bernie Ecclestone siger om forslaget:
"I stedet for 2 biler bliver der mulighed for 3. Det vil gøre det muligt at anvende 3 biler og 3 kørere i stedet for 2. Det vil give mere konkurrence, og det giver mulighed for op til 7 biler mere. Der er brug for 18 til 20 biler. Uheldigvis er vi nu nede på 22, og hvis vi mister Arrows også, så er vi på 20. Ryger Minardi også er der kun 18. Jeg tror på at de nok skal klare skærene, men vi må vente at se."

Hvis forslaget bliver gennemført, åbner det lige pludseligt nye perspektiver i forhold ikke mindst konstruktørernes mesterskab. For spændingens skyld må man ikke håbe at Ferrari lige pludselig begynder at tage de 3 første placeringer. Også i kørernes mesterskab skal udregningen til at ændres. Spørgsmålet er om ikke pointgivningssystemet så skal ændres, så f.eks. at det kun er de 2 bedste placerede biler der i givet fald får points. Mulighederne er mange. Men lad os nu se hvad der sker henover sommeren.

PDL  


Hop til top
Formel 1 er økonomisk for risikofyldt

Det er grunden til at VW koncernen ikke er trådt ind i Formel 1. Det siger VW bossen, Bernd Pischetsrieder, om nutidens Formel 1.

Bernd Pischetsrieder understreger også at VW ikke har planer om at deltage i Formel 1 i den nærmeste fremtid. Nærmeste fremtid er vist et relativt begreb. Men det er ikke hvad VW går efter. Årsagen er ifølge Pischetsrieder at det er alt for økonomisk risikofyldt at deltage i Formel 1 nu om dage.

"Der er nu 6 eller 7 store bilfirmaer involveret i Formel 1. Deres budgetter ligger på godt ? 250 millioner om året. Det kan kun betale sig hvis man vinder. Der findes ingen "lucky loser" fordi tabet af image pga. fejl er for stort. Jeg tror at én eller to af de deltagende bilfirmaer vil trække sig ud inden for 5 år."

VW har i stedet satset på Le Mans med Audi bilerne. Det er som bekendt blevet til en meget stor succes. Ifølge Pischetsrieder har det også været en stor succes for mærket.

"Hvis vi kun deltog i Le Mans, ville det nok være betænkeligt. Men vi deltager også American Le Mans Series, som er en meget populær serie i USA, hvor Le Mans er større end noget som helst Formel 1 Grand Prix."

Det vides endnu ikke om VW vil deltage i Le Mans næste år. Indtil videre ser det kun ud til at ske via Bentley, som pudsigt nok er VW ejet.

PDL  


Hop til top
Flyttes det belgiske Grand Prix?

Det belgiske Grand Prix på Spa er i fare for at blive flyttet til slutningen af juli måned. Men bare rolig, det er først til næste år.

I Belgien træder der et forbud mod tobaksreklamer i kraft den 1. august 2003. Eftersom at det belgiske Grand Prix først finder sted i slutningen af august eller starten af september, kan det måske blive aktuelt at flytte Grand Prix’et til slutningen af juli måned. Den belgiske regering har vedtaget at det forbud mod tobaksreklamer som EU har indført, skal træde i kraft den 1. august 2003. EU’s direktiv siger ellers at forbuddet er gældende fra 2006, men så længe vil man ikke vente i Belgien.

Det vil rent praktisk betyde, at Belgiens Grand Prix næste år vil blive klemt ind i mellem det engelske og det franske Grand Prix. I hvert fald ifølge den foreløbige kalender for næste år. Men intet er endnu sikkert. Hverken når det gælder løbskalenderen eller om det belgiske Grand Prix virkelig bliver flyttet.

PDL  


Hop til top
Valencia test - Tirsdag

Tre teams testede i går på Valencia banen som forberedelse til både det franske og tyske Grand Prix løb. De tre teams var Sauber, Renault og Williams.

For team Sauber var der tale om den første af tre testdage på banen, og det var Nick Heidfeld der stod for dagens testkørsler.
Teamet testede om formiddagen nye aerodynamiske tiltag samt deres tracktion control system. Men teamet var ramt af en del tekniske problemer, som begrænsede deres kørsel en del.
Om eftermiddagen var problemerne løst, og teamet kunne fortsææe, og det blev sidst på dagen også til lidt brensetest.
I dag står programmet på dæktest for Bridgestone.

Det var Fernando Alonso der testede for Renault teamet, og der var tale om test af forskellige setup på Renault raceren, samt dækudvikling sammen med Michelin.
Teamet var nødt til at benytte middagspausen til at skifte motor i raceren.

Williams teamet havde Marc Gene i deres racer i går, også her var der tale om test af forskellige setup på raceren.

Tirsdagens tider på Valencia:
Plac.KørerTeamTid / Omg.
1Fernando AlonsoRenault1:13,129 / 66
2Marc GeneWilliams1:14,553 / 94
3Nick HeidfeldSauber1:14,567 / 39

AN  


Hop til top
Den engelske GP chef siger op

Chefen for det Engelske Grand Prix, Rob Bain, har sagt sin stilling op. Det sker efter at Bernie Ecclestone igen har kritiseret det engelske Grand Prix.

Rob Bain, nu forhenværende chef for det Engelske Grand Prix, sagde sin stilling op efter at Bernie Ecclestone igen har været ude med riven, hvor han kritiserer afviklingen af det Engelske Grand Prix i sine sædvanlige stærke vendinger. Bernie Ecclestone har bl.a. kaldt det Engelske Grand Prix for en "Landbrugsudstilling forklædt som en verdensbegivenhed."

Det blev for meget for Rob Bain, som nu har sagt sin stilling op. Rob Bain og hans stab har ellers fået lavet tilkørselsvejene om så der i år for første gang i rigtig mange år ikke var de store problemer med at komme til og fra banen. I en pressemeddelelse som Octagon - selskabet som Rob Bain var ansat hos og som arrangerer det Engelske Grand Prix - har udsendt, siger han bl.a. at han har haft nogle gode år, og at der er kommet mange forbedringer på Silverstone i hans tid. Alle har rost Octagon for de mange forbedringer, men som Rob Bain siger så gør det ondt at nogle få skarpe og smarte bemærkninger skal overskygge alt det gode som han og hans team har opnået igennem årene.

PDL  


Hop til top
Formel 1 i ørkenen

Alt tyder på at der kommer et nyt Grand Prix i kalenderen fra og med 2004. Et Grand Prix som vil stille store krav til materiellet.

Bernie Ecclestone er om sig for at få andre Grand Prix'er med i kalenderen. Nogle af de europæiske Grand Prix'er er i fare for at forsvinde til fordel for andre i andre verdensdele. Der har tidligere været rygter fremme om at den lille ørkenstat Bahrain stod på spring. Det forlyder nu at én kontrakt næsten er klar til at blive underskrevet. De foreløbige planer er at Bahrains Grand Prix skal klemmes ind i mellem det amerikanske og det japanske.

PDL  


Hop til top
Dobbelt Ferrari test

Selv om Ferrari teamet vandt weekendens løb på Silverstone, og nu er langt foran i mesterskabet, så hviler de ikke på laurbladene. Igår testede teamet både på Mugello banen og hjemmebanen på Fiorano.

Det var teamets to testkørere der var igang, og Luca Badoer tog sig af testkørslerne på Mugello.
Der var tale om dæktest for Bridgestone samt test af nye komponenter til årets racer.
Badoer kørte 64 omgange på den korte version af banen, og sluttede dagen med en bedste tid på 1:23,373.

Samtidig var Luciano Burti igang med at teste på Fiorano banen ved Ferrari fabrikken, og her blev det til 39 omgange med den bedste tid på 1:00,150, og der blev ligeledes testet starter.

Begge kørere fortsætter testprogrammerne på de samme baner i dag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk