Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.7.2004
 Den kloge vandt - trods alt
 
10.7.2004
 Raikkonen på pole
 

Hop til top11.7.2004

Den kloge vandt - trods alt

Hvorfor alle andre end Michael Schumacher valgte at køre Det Engelske Grand Prix med en tre stops strategi må være weekendens største gåde. At Schumacher og Ferrari er den bedste kombination er der ikke den store tvivl om, men derfor behøver de andre teams ikke ligefrem forære sejren til Ferrari, ved at vælge en besynderlig strategi. Med sine lang pit er Silverstone ikke ligefrem velegnet til mange pitstops. At løbet så alligevel havde sine spændende momenter mod afslutningen, må tilskrives omstændighederne.

Kimi Raikkonen stormede afsted fra pole i en tempo så man overvejede muligheden af at han skulle have et stop mere end den nærmeste forfølger, Rubens Barrichello. Det skulle han nu ikke og McLaren racerens hidsige tempo i starten var reelt nok. Fjerde mand i starten var Michael Schumacher, der fik lukket fornuftigt af for feltets bedste starter, Jarno Trulli. Da de andre kørte ind til deres første stop kørte tyskeren videre, sikkert med et smøret grin på ansigtet. Først flere omgange senere kørte han ind til sit første af to stop, og på det tidspunkt havde han forspring nok til lige præics at holde Raikkonen bag sig.

På dette tidspunkt var tyskerens strategi tydelig og med lidt bare en smule kendskab til omgangstider og matematik, skulle man ikke være noget geni for at regne ud, at det var den rigtige strategi han havde valgt. Efter sit andet stop var Schumacher stadig foran Raikkonen der angreb hårdt. Og så skete der noget, der kunne have ændret løbet.

Renault køreren Jarno Trulli stod af banen på den mest spektakulære facon. Efter først at have pløjet dækbarrieren op, rutchede han over i sandkassen hvor han lavede en enkelt saltomotale, inden resterne af bilen faldt til ro. Trulli viste en opadvendt tommelfinger for signalere at han var ok. Men oprydningsarbejdet var så voldsomt at man valgte at sætte safety-car'en ind.

Det gav lige præcis Kimi Raikkonen den gratis chance han havde brug for. Omgangen inden der kom safety-car på banen smuttede både han og Rubens Barrichello i pit til deres tredie stop. Resultatet var at der kom to langsommere biler imellem dem og Schumacher. Reelt set havde pitstoppet ikke kostet Raikkonen noget tid, hvilket gav ham en chance for et angreb på Schumacher, på trods af den forkerte strategi.

Da løbet blev givet frit igen kom Raikkonen hurtigt tæt på Schumacher, men andet end tæt kom han aldrig. Han nåede aldrig helt dertil hvor han kunne sætte et rigtigt angreb ind. Tværtimod faldt han lidt tilbage igen og måtte mod slutningen bruge mere tid på at bekymre sig om Barrichello bagved end Schumacher foran.

Jenson Button sluttede som nummer 4 efter en lang eftermiddag hvor han hele tiden var lige i nærheden af der hvor det var sjovt. Tidligere på sæsonen var det BAR der var den primære udfordrer til Ferrari, men på det seneste er de faldet lidt tilbage og har givet mere plads til Renault og McLaren.

5. pladsen gik til Juan Pablo Montoya, der kørte et anonymt løb. Men med hans sans for dramatik er anonymt næsten det samme som modent. Montoya leverede hvad bilen var i stand til, på en dag hvor det stod klart at det engelske team stadig har langt til toppen. Hans teamkammerat, vikaren Marc Gene, skuffede gevaldigt igen og må formodes efterhånden at være uden de store chancer for en fast plads hos Williams i fremtiden.

Giancarlo Fisichella fik en flot 6. plads, som han hentede fra sin startplads bagerst i feltet. Ligesom Schumacher var Fisichella på en to-stops strategi, og også han viste at det var den rigitgie til denne bane. Efter ham kom David Coulthard som ikke har virket så skarp som Raikkonen på det sidste. Det kan godt være at skotten ikke skal fortsætte for McLaren næste sæson, men han burde sælge sig selv lidt bedre end han præsterer i øjeblikket.

Det sidste point gik til Mark Webber. Det er kun tredie gang i år at han får skaffet point til Jaguar teamet. Sidste sæson virkede det hele ellers så lovende, mens i år har det mere væ

MMT  


 

Hop til top10.7.2004

Raikkonen på pole

For en uge siden var det Fernando Alonso der lavede revner i Ferrari dominansen. I dag var det så McLaren og Kimi Raikkonen der anrettede det næste slag mod det italienske team. I den nye bil der fik premiere for kun en uge siden, sikrede finnen Raikkonen sig sæsonens første pole-position i en ganske spændende kvalifkation.

Det hele startede i den for-kvalifkationen. Med mørke skyer på vej mod den tidligere militære lufthavn Silverstone, og meldinger fra meteorologer om at der det snart ville begynde at regne, gik der taktik i den første tidskørsel. De fleste satsede på at sætte en langsom tid, så de ville køre tidligt i den rigtige kvalifkation. Kun Jenson Button knaldede igennem i den første tidskørsel. Dermed var hjemmebane helten hurtigst, og skulle derfor køre som den sidste - måske i silende regnvejr.

Montoya var ude som den første af de store. Uden at imponere specielt var han hurtigst, men den hiditige konkurrence taget i betragtning var det forventeligt. Umiddelbart efter kom Michael Schumacher, der uden de store problemer satte Montoya en plads tilbage, da han tog den foreløblige hurtigste tid. Williams har på det seneste virket en anelse skarpere end i begyndelsen af sæsonen, men i dag var de nærmest gået lidt baglæns i forhold til de nærmeste konkurrenter. Marc Gene imponerede heller ikke synderligt sin kvalifikation.

Næste mand på banen var Rubens Barrichello, der vandt på Silverstone sidste år. Brasilianeren præsterede allerede på første sektor en tid der var hurtigere end Schumachers, og det forspring udbyggede han på den resterende del af omgangen. Dermed havde Barrichello taget den foreløblige pole fra sin holdkammerat, men dermed var spændingen ikke forbi.

De to McLaren racere havde hele weekenden igennem været i storform. Den nye bil har på mirakuløs vis hjulpet på de noget ustabile motorer. Den første af dem på banen i kvalifkationen var David Coulthard, der formåede at kile sig ind mellem Schumacher og Montoya.

Men den store helt i McLaren lejren blev Kimi Raikkonen. Han var ikke hurtigst på den første sektor, han hentede en hel del på den anden og da han passerede målstregen var han 0.072 sekunder foran Barrichello. Dermed var den foreløblige pole skiftet fra Ferrari til McLaren.

Renault racerne kunne ikke gøre stort. Både Trulli og Alonso leverede tider der var pæne, uden at være prangende. Trulli blev 5'er, mens Alonso blev 6'er. Men da spanieren havde skiftet motor i løbet af weekenden blev han straffet med ti placeringer, og rykkede dermed ned som nummer 16.

Den største trussel mod Raikkonens pole kom fra den lokale helt Jenson Button. Da regnvejret stadig bare var en trussel fremfor en realitet havde englænderen en realistisk chance. Men på trods af en god tid, måtte han alligevel nøjes med 3. pladsen bagved Raikkonen og Barrichello. Men da det var foran Schumacher er pladsen som 3'er alligevel ganske ærefuld. Og med hans Button som den sidste mand, var der vitterligt spænding til det sidste i dagens kvalifikation.

I morgen eftermiddag går det så løs med selve løbet. Og med Michael Schumacher helt nede som nummer 4, er der måske et håb om at løbet ikke bliver ren walk-over for Ferrari. Vi så i Frankrig at de blev tvunget til at ændre deres taktik for at være sikre på sejren. Ferrari er ikke længere lysår foran konkurrenterne, omend de stadig må formodes at være det bedste hold på asfalten. Men efterhånden er det realistisk og tro på at de kan slåes.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk