Alt det blev officielt annonceret på et pressemøde i London her til aften. Den nye præsident for CART-organisationen, Bobby Rahal, understregede, at CART på ingen måde ønsker at konkurrere med Formel 1. I stedet håber han, at "hans" serie bliver et positivt alternativ, som mange fans vil sætte stor pris på.
Løbsdatoen for løbet i Tyskland giver dog anledning til en smule bekymring. Den kolliderer nemlig med det Italienske Grand Prix, hvorimod løbet i England køres i en "Formel 1 fri" weekend.
Uanset hvad, så kan Europa altså se frem til to oval-bane løb i allerhøjeste klasse, hvor gennemsnitshastighederne vil ligge på +320 km/t.
Selvom det altså ikke bliver til comeback for Zanardi denne gang, så kan man roligt sige, at han nød igen at være bag rattet i en Champ Car. Han kørte i alt 143 omgange på den 1,72 mil lange Sebring-bane i Florida.
Efter det miserable comeback i Formel 1 hos Williams-teamet i en mildest talt ikke-konkurrence dygtig bil, så stålede Zanardi af glæde over igen at være i selskab med et team, som har potientialet til noget stort i CART serien. Hans gode ven fra de tre glade år (1996-1998), team-ejer Morris Nunn, var da også meget tilfreds med de test-resultater, som Zanardi formåede at køre hjem.
Set i lyset af de tilfredse miner i Florida, så er det bestemt ikke usandsynligt, at Zanardi vender tilbage i næste sæson hos Mo Nunn Racing. Spørgsmålet er så blot, om teamet vælger at udvide til 2 biler, eller om Zanardi afløser Kanaan.
Rent faktisk er det 3. år i træk, at Marlboro 500 løbet i Fontana lokker med denne mega præmiesum. Derudover kan det faktisk blive til dobbelt så meget, hvis vinderen af dette løb f.eks. også bliver vinderen af PPG Cup'en (mesterskabet). Her er præmiesummen nemlig det samme beløb.
De hidtil 2 heldige vindere af det store præmiebeløb, har været Jimmy Vasser (1998) og Adrian Fernandez (1999). Sidste år havde hverken Fernandez eller de andre kørere dog noget at glæde sig over. Det var nemlig i det løb, at canadiske Greg Moore blev dræbt i en forfærdelig ulykke.
På trods af det dystre minde fra sidste år, så er der ingen tvivl om, at den store præmiesum bliver kulminationen på en altid jævnbyrdig og spændende sæson i CART serien. Sidste års mesterskab blev i hvert fald en uhyre tæt affære imellem Dario Franchitti og Juan Pablo Montoya. De sluttede begge med 212 point, men da Montoya var klart bedst hele 7 sejre mod Franchitti's 3, ja så vandt rookie-columbianeren mesterskabet.
Det skete, da Jan Magnussen i overbevisende stil og i øsende regn søndag aften bag rattet af sin Panoz-racer tog sejren i 1000 km løbet på Nürburgring i Tyskland.
Med sejren forbedrede den danske eks-Formel 1-kører sine muligheder for at vinde årets Le Mans-serie, der omfatter en række sportsvognsløb i USA og Europa.
Efter løbet i Tyskland ligger Jan Magnussen på tredjepladsen i serien, kun 10 points efter den førende tysker, Jörg Müller.
- Det var simpelthen "kanon", sagde Jan Magnussen efter et næsten seks timer lange løb.
- Vi startede fra tredjeposition, men jeg tog starten og øgede stille og roligt forspringet indtil det begyndte at regne. Da de andre kørte i pit for at skifte til regndæk, besluttede jeg at blive på banen og vente med at skifte dæk til vores planlagte pitstop, hvor David Brabham skulle overtage rattet. Det tjente vi en omgang på, forklarede Jan Magnussen.
Siden tabte Panoz-holdet dog det meste igen, fordi det tog lidt tid for Jan Magnussen at vænne sig til regndækkene, da det på ny var hans tur til at køre. Det bragte en BMW med Jörg Müller og en anden ex-Formel 1 kører finnen J.J.Lehto i føring.
Men da Jan Magnussen havde fundet rytmen halede han stille og roligt ind på BMW'en og var 1 minut og 33 sekunder foran, da de 1000 kilometer var tilbagelagt.
- På forhånd troede vi ikke, at vi kunne slå Audi, sagde Jan Magnussen.
- Men de sluttede helt nede på 3. pladsen, 3 omgange efter os. Det var en utrolig triumf for teamet efter nedturen på Le Mans.
/ritzau/
Allerede på tredje omgang - på banen nær Norfolk - var det slut for Kristensen, da danskeren i sin Honda Accord forsøgte en overhaling i indgangen til et sving:
- Vi lå side om side, men min Honda og Matt Neals Nissan kyssede hinanden så uheldigt, at Nissan'en ramte rent ind på mit højre forhjul. Der var intet at se på bilen bagefter, men styrestangen knækkede altså, sagde en skuffet Tom Kristensen efter 16. runde.
I runde 15 var den danske racerstjerne imidlertid blevet nummer to, og trods uheldet i hovedløbet avancerede han i den samlede stilling, hvor han med en sjetteplads nu er bedste Honda-kører.
- Vi havde håbet på en sejr, efter at jeg og min team-kollega James Thompson havde været hurtigst under træningen op til løbet, men uheldigvis blev det regnvejr både under kvalifikationen og i hovedløbet. Dermed forsvandt vores umiddelbare fordele af at have bilen med den højeste topfart. Men sådan er spillets regler nu engang, sagde Tom Kristensen.
I den samlede stilling er det fortsat Ford, der sidder på toppen med tre biler på de tre øverste pladser; schweizeren Alan Menu fører.
/ritzau/