Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.7.1999
 Salo overtager Schumachers plads
 Hvem afløser Michael Schumacher - Part 3
 Hvem afløser Michael Schumacher - Part 2
 Badoer Tester på Fiorano
 Hill tøver
 
12.7.1999
 Hvem skal afløse Michael Schumacher - Part 1
 

Hop til top13.7.1999

Salo overtager Schumachers plads

Som ventet blev det Mika Salo, der efterhånden er ved at være en af Formel 1's bedste reservekørere, der overtager Michael Schumachers plads. Jean Alesi blev ellers tilbud pladsen, men han ville ikke køre som reserve - og vil under ingen omstændigheder køre i teamet uden Schumacher.

Ifølge en talsmand fra Ferrari har man indgået en kontrakt der løber i foreløbig tre løb, startende med det østrigske grand prix. Det ser ud til at man endvidere har sikret sig Salos assistance hvis det skulle vise sig at Michael Schumacher må blive udenfor i flere løb.

Mika Salo må glæde sig over at have valgt som han gjorde til denne sæson - forlod Arrows og har indtil videre været en værdsat reservekører - og endda for det mest traditionsrige team i Formel 1. For første gang har Salo en hurtig racer - og selvom det er Irvine der skal køres for bliver det interessant at se hvad han kan udrette.

BB  


Hop til top
Hvem afløser Michael Schumacher - Part 3

Jeg har nylig hørt, at M.S. skal afløses af Mika Salo forløbig i 3 løb med option for flere.
(Kilde radio VLR, Vejle.)
PDL  


Hop til top
Hvem afløser Michael Schumacher - Part 2

Michael Schumacher var mandag kommet så meget til hægterne, at han kunne udtale sig om ulykken på Silverstone. Han var ved godt mod og imødeså en pause på 2-3 måneder. Han erkendte, at han havde været heldig med at slippe med et benbrud, som endda var 'ukompliceret'. Schumacher regner med at være tilbage til sæsonens sidste 3-4 løb, men ser i øjnene at han er ude af årets titelkamp.

Hos Ferrari arbejdede man mandag på højtryk for at finde Schumachers afløser. Som tidligere omtalt var Jean Alesi favorit, men mandag udtalte han sig ret afvisende overfor muligheden:: "Jeg vil kun køre for Ferrari, som Schumachers holdkammerat. Jeg er ikke interesseret i at afløser ham for et par måneder, selvom Michael Schumacher er min ven og jeg holder meget af Ferrari, er jeg ikke interesseret på de betingelser". Senere mandag forlyd det fra Mika Salos manager Mike Greasley, at han på Salos vegne i løbet af mandagen har forhandlet med Ferrari, og at finnen dermed er favorit til sædet. Salo er imidlertid stadig på kontrakt hos BAR, hvilket givetvis kan komplicere sagen.

Under alle omstændigheder bliver det spænende at se, hvem der deltage i testen på Monza, som starter i morgen. Luca Badoer synes at være sikker. Han testede allerede mandag i en Ferrari F399 på Fiorano. Imorgen er han på Monza sammen med Eddia Irvine. Spørgsmålet er om Salo også dukker op - og måske alligevel Alesi?

TK  


Hop til top
Badoer Tester på Fiorano

Ferrari's testkører Luca Badoer har testet på Fiorano i går. Badoer testede nogle nye stumper på F399. Han kørte ialt 26 omgange, med en bedste tid på 1:05.476. Testen startede klokken 11:00 og sluttede klokken 18:30. i dag skal Eddie Irvine teste på Monza.
HVJ  


Hop til top
Hill tøver

Hos Jordan er det store spørgsmål om Hill stopper eller fortsætter året ud. Efter at Hill ovenpå Frankrigs Grand Prix for fjorten dage siden var nærmest nedslået og klar til at lægge hjelmen på hylden er han tilsyneladende vendt 180 grader.

Efter først en god test på Silverstone og siden en flot 5. plads i løbet i går er Hill åbenbart tillokket af muligheden for at fortsætte sæsonen ud. Bilen fungerer pludselig for Hill og han føler, at han vil være i stand til at score flere points i de kommende løb.

Hvis Hill som bebudet skulle stoppe nu, er den mest sandsynlige afløser den unge tysker Nick Heidfeld, som kører F3000 for West McLarens juniorteam. Ron Dennis har givet grønt lys for et udlån til Jordan resten af sæsonen og får dermed også testet, om Heidfeld er klar til et sæde hos McLaren, hvor han har været nævnt som afløser for Coulthard. En afklaring af den noget grumsede situation hos Jordan forventes en af de nærmeste dage. Eddie Jordan har efter sigende også bedt Damon Hill om at beslutte sig lidt hurtigt.

TK  


 

Hop til top12.7.1999

Hvem skal afløse Michael Schumacher - Part 1

Efter Michael Schumachers voldsomme ulykke på Silverstone i går, er spekulationerne allerede igang om, hvem der skal afløse ham i de næste 6-8 uger.

Schumacher brækkede ved ulykken højre skinneben og lægben og blev efterfølgende opereret på hospitalet i Northhampton. Lægerne betegner fraktionen som relativ ukompliceret, men har indopereret en metalplade, som skal medvirke til at benet vokser hurtigere sammen. Michael Schumacher overnattede på hospitalet, men forventes allerede i dag at blive overført til et hospital i Paris, hvor specialister skal hjælpe ham med genoptræningen.

Årsagen til uheldet ligger endnu ikke helt fast. Jean Todt udtalte efter løbet at årsagen var en defekt ved bagbremserne, men det har også været fremme at 'gassen' havde sat sig fast og, at det var årsagen til at Schumacher med stor fart kørte af banen. Under alle omstændigheder slap han mirakuløst heldigt fra sammenstødet, hvor han med 200 km/t kolliderede direkte ind i dækbarrieren. De mange sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet indført siden Sennas død i 1994, menes at have haft afgørende betydning herfor.

Efter uheldet gik spekalationerne igang om, hvem der skulle afløse Schumacher i de næste løb. Uheldet kommeer på det mest uheldig tidspunkt for Ferrari. Der er kun 14 dage til næste løb i Østrig og herefter yderligere kun en uge til løbet på Hockenheim i Tyskland som køres 1. august. 15. august køres der i Ungarn og 29. august på Spa i Belgien. Schumacher forventes med andre ord at være ude i mindst 4 løb, og til løbet på Monza 13. september er det næppe heller helt sikkert han er klar til.

Som afløser peger den Italienske presse i første omgang på Ferraris testkører Luca Badoer, der som bekendt også kører for Minardi. Umiddelbart synes det dog tvivlsom om Ferrari vil overlade det store ansvar til Badoer, som ikke har virket særlig overbevisende i år. Han kender ganske vist bilen, men har dårligt nok været i stand til at køre hurtigere end sin uerfarne holdkammerat Marc Gene. Hos Ferrari er det klart, at man nu skal satse 100% på Eddie Irvine, som kun er 8 point efter Hakkinen, men Ferrari fører stadig samlet i konstruktørernes mesterskab, og har derfor brug for en kompetent andenkører, som kan supplere Irvine og samle point sammen. Ferrari var efter løbet i går i forhandlinger med Peter Sauber om at 'låne' Jean Alesi indtil Schumacher er klar igen. Det forlyder at Sauber har indvilget heri - måske mod et nedslag i prisen på de motorer, som Sauber køber hos Ferrari?

Ferrari skulle således allerede i morgen, når der skal testes på Monza være klar med Alesi og Irvine i bil nr. 3 og 4. Et stærkt lineup, som helt sikkert vil kunne holde Ferrari inde i titelkampen. En officiel meddelelse fra Ferrari forventes senere i dag.

TK  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk