Det er 17 grader C varmt, og store skyformatiner driver over den blå himmel, da de 21 kørere begiver sig ud på opvarmingsopgangen minutter før det britiske GP 2001 går i gang. 21 fordi Tarso Marques ikke klarede at sætte en tid inden 107% af Michael Schumachers pole. En overivrig banemedarbejder ville gerne have reduceret tallet af deltagende til 20. Om det var vanens magt eller en mere begrundet mistanke, der fik ham til at vinke med det gule flag foran David Coulthards McLaren, vides ikke, men foreløbigt kommer hjemmebanefavoritten da afsed.
Da starten går holder Michael Schumacher sin føring foran Mika Hakkinen, mens Coulthard ryger tilbage og bliver blandet ind i kaotiske forhold længere nede, da Jarno Trulli banker ind i siden på ham. Coulthard holder bilen på banen sidelæns fremad, mens Trulli fortsætter sin færd ud i gruset, hvor Olivier Panis allerede befinder sig. Begge Williams-kørere vinder på starten. Juan Pablo Montoya kommer op som 3'er og Ralf Schumacher vinder 4 pladser og kommer op som 5'er.
De to førrende lægger meget hurtigt afstand ned til resten af feltet, men Coulthards løb er tilgengæld ovre. Raceren har formodentlig taget skade af sammenstødet med Jordan, og skotten kaster ærgerligt rattet fra sig. Han udgår fra en 18.-plads. Ingen hattrick denne gang.
Tilbage til at redde McLarens løb er Hakkinen, og det klarer han til ug. Han har indledt angrebet på Schumacher og går forbi tyskeren i en flot manøvre. Han får snart et voksende forspring med nogle meget hurtige omgange. Burtis løb er ovre. Røgen stiger op fra Prost'en, der holder parkeret ved barrieren på start-og-mållangsiden. Fisichella har også en afkørsel, men får Benetton'en tilbage på banen. Ikke den bedste weekend for italieneren i øvrigt: i kvalifikationen var Jenson Button for en gangs skyld hurtigere end sin teamkammerat foran sit hjemmepublikum.
Stillingen i top 6 er nu: Hakkinen, M. Schumacher, Montoya, Barrichello, R. Schumacher, Raikkonen. Montoya har hentet helt ind på Schumacher, og colombianerens stil og karakter taget i betragtning vil der næppe gå langt tid før han forsøger på noget. Ganske rigtigt griber Montoya chancen så snart han kan og går forbi Schumacher på start-og-mållangsiden ved hjælp af BMW-motorens overlegenhed. Hakkinen har dog allerede et forspring på 25 sekunder.
Kimi Raikkonen indleder pitstoprunden og overlader 6.-pladsen til sin teamkammerat. Hans landsmand i front følger ham snart, og Montoya overtager lige akkurat føringen. Også Arrows- og Benetton-mekanikerne er på arbejde, da Verstappen og Button går ind. Efterhånden følger resten af feltet. Montoya går endelig ind til et hurtigt pitstop, og Hakkinen er tilbage i front. Ferrari'erne på 3.- og 4.-pladsen har endnu ikke været i pit. Det har Ralf Schuamcher og Jacques Villeneuve, der ligger nr. 6 foran Raikkonen, heller ikke. Imens sætter Hakkinen en række bedste omgangstider.
Ralf Schumacher kommer ind fra en 4.-plads, men der er vanskeligheder, som koster tid. Han kommer ud foran en duel mellem to af sine landsmænd, Heidfeld og Frentzen. Men Williams-kørerens løb er alligevel ovre inden længe, og Schumacher kan forlade det til banemedarbejdere at få raceren hjem. Imens går Hakkinen i pit. Knapt har han forladt mekanikerne før Michael Schumacher kommer ind, og der er ingen forandringer på stillingen i front.
Anden pitstoprunde er i gang. To af årets debutanter, Alonso og Raikkonen, kører i pit, og en tredje, Montoya, kommer også ind til sit andet stop. På 42. omgang kommer Barrichello ind til sit første. Han kommer ud som 4'er bag Montoya. Alonsos pitstop viste sig ikke at være foregået ideelt, for Minardi'ens ene forhjul trillede af få omgange senere. Et andet pit-probelem opstår,
HSBC som er et stort finansielt foretagende globalt, med banker mange steder i verdenen, var hovedsponsor hos Stewart, og fulgte med da Ford/Jaguar overtog teamet. Aftalen med HSBC stod til at udløbe ved årets udgang, men begge parter har nu offentliggjort, at man har forlænget aftalen til udgangen af 2004.
”Vi er glade for, at HSBC har besluttet at vil forsætte med at være hovedsponsor for Jaguar. Vores fælles indsats for at få succes i Formel 1, vil nu blive yderligere forstærket,” udtaler Bobby Rahal.
John Bond, bestyrelsesformand i HSBC, siger: ”Som et forholdsvis nyt team i Formel 1, behøver Jaguar længerevarende aftaler med teamets sponsorer, for at sikre sig succes.”
Selvom det selvfølgelig ikke er blevet oplyst hvor stor en pose penge HSBC har med til Jaguar, anslås det flere steder at man bringer ca. $US 4o mill. ind i teamet – om året. Det er så op Jaguar at vise at man kan forbedre bilen, så den er i stand til at køre flere points hjem end det hidtil har været tilfældet. I den første sæson under Jaguar navnet, blev der kørt 4 points hjem. I år er man hidtil nået op på 5 points, mest takket være Irvines 3 plads i Monaco.