Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.7.2004
 Mosley bliver alligevel
 Kan der overhales på Spa mere - efter ændring på banen?
 Gene ud - Pizzonia ind?
 
14.7.2004
 Ferrari tester på to baner
 De hurtigste omgange på Silverstone
 

Hop til top16.7.2004

Mosley bliver alligevel

Max Mosley bliver alligevel på pinden som præsident for FIA, efter at der fra flere sider har været beklagelser over hans pludselige afgang. I første omgang bliver han siddende indtil hans periode udløber i oktober 2005

På et møde i FIA-senatet den 1. juli blev udtrykt bekymring over Mosleys pludselige afgang. Senatet mente at Mosleys afgang ville skade FIA. På endnu et møde med senatet, i dag i London, meddelte Max Mosley så at han har ombestemt sig.

Denne ændring er kommet dels på grund af senatets udtalelser til Mosley tidligere på måneden, dels på opfordringer fra andre fronter i FIA. Opfattelsen var generelt at det ville være uansvarligt af Mosley at forlade posten nu. Max Mosley har derfor følt at han har været nødt til at efterkomme senatets ønske og at han glad for den tillid senatet og medlemsorganisationerne i FIA har vist ham.

FIAs senat består otte medlemmer. De er de otte fra FIAs repræsentantskab med den højeste anciennitet.

MMT  


Hop til top
Kan der overhales på Spa mere - efter ændring på banen?

I en tid hvor alle taler om at der mangler overhalinger i Formel 1, og at banerne skal ændres så det er muligt, går man den modsatte vej i Belgien.

Der mangler overhalinger i Formel 1. Det er en sang som alle synger. Kørerne gør det, publikum gør det og mange andre gør det. Alle råber på at der skal være flere overhalingsmuligheder, både via reglementsændringer, men sandelig også via ændringer af banerne hvor problemet er værst.

Den belgiske Spa bane, som har haft en ufrivillig pause fra Formel 1 kalenderen, kommer i år tilbage igen, hvilket er en stor glæde for mange især kørerne. Men der er ændret på banen, og desværre i den forkerte retning. Det er nemlig sådan at en af de få overhalingsmuligheder på banen, nemlig ved "Busstoppet", ja der har man ændret nogle ting. Indkørslen er blevet mindre markant, så den kendte hårde brug af kerbs ikke længere er nødvendig. Desuden er opløbet til svingkombinationen også ændret. Dette har gjort det mindre attraktivt at forsøge at overhale på netop dette sted.

Flere kørere som deltagere i FIA GT serien har testet på banen for nylig efter at ombygningen er blevet gjort. De to tyske FIA GT kørere, Jorg Muller og Uwe Alzen har efter at de har prøvet den nye "Busstop" chikane, at mulighederne for at overhale netop der, er blevet nærmest ødelagt. Hvor vidt ændringen så vil influere på Formel 1 bilerne og kørernes muligheder for at overhale, ja det må vi vente med at se til det belgiske Grand Prix.

PDL  


Hop til top
Gene ud - Pizzonia ind?

Siden især det engelske Grand Prix, har der været spekuleret i om Marc Gene skulle have flere løb, eller om Pizzonia skulle have chancen.

Marc Gene blev ret hurtigt udvalgt til at være substitut for Ralf Schumacher efter at han kørte galt i Indianapolis. Men Genes præstation i de franske og engelske Grand Prixer har ikke just været imponerende. Mange husker hans flotte kørsel, da han erstattede Ralf Schumacher på Imola. Men det har han i år ikke helt levet op til.

Frank Williams har til flere medier ladet sive at det sandsynligvis vil være Antonio Pizzonia der skal Ralf Schumachers bil på Hockenheim næste weekend. Angiveligt skulle Frank Williams have sagt at Marc Genes præstationer i de to foregående Grand Prixer "kun" har været gennemsnitligt, og derfor skal Pizzonia have chancen. Der er dog ikke endnu kommet en officiel meddelelse fra teamet om denne beslutning. Men det er værd at bemærke at ved torsdagens test på Jerez i Spanien, at dér kørte Pizzonia dagens hurtigste tid, foran bl.a. Jenson Button, Michael Schumacher - og Marc Gene.

PDL  


 

Hop til top14.7.2004

Ferrari tester på to baner

I denne uge testes der på livet løs flere steder. Ferrari har valgt at teste på Jerez og Monza. Samtidigt er det sidste test for alle teams før sommerpausen.

Ferrari tester i disse dage to steder. Rubens Barrichello er på Jerez i Spanien, mens test- og reservekører Luca Badoer er at finde på Monza. Barrichello testede den første dag dæk og arbejder også med et setup program. Luca Badoer tester også dæk, men i stedet for setup, testes der aerodynamik.

De to kørere har angiveligt travlt, da Ross Brawn har udtalt at det deciderede udviklingsarbejde på F2004 mere eller mindre er stoppet, og at man i stedet begynder at bruge flere og flere kræfter på 2005 modellen. Ross Brawn har dog afsløret at man i løbet af resten af sæsonen, vil komme med to aerodynamiske pakker til F2004, nemlig ved det kommende løb på Hockenheim og sandsynligvis også på Monza. Ligeledes vil der kun ske mindre opgraderinger på selve bilen. Ross Brawn siger også at det er en risiko man tager, og at konkurrenterne forventes at overhale Ferrari. Målet er imidlertid at få skrabet de sidste points sammen til titlen om konstruktørernes VM, og helt sikkert også VM-titlen til Michael Schumacher.

PDL  


Hop til top
De hurtigste omgange på Silverstone

Den hurtigste omgang på Silverstone blev kørt af Michael Schumacher, men hvor hurtigt kørte de andre i feltet?

Ser man nærmere på nedenstående statistik, er det bl.a. værd at bemærke at langt de fleste af de hurtigste omgange er sat i den første halvdel af løbet. Faktisk er det kun 5 kørere som har kørt deres hurtigste omgang i anden halvdel af løbet.

Placering:Kører:Team:Hurtigste tid:På hvilken omgang:
1.M. SchumacherFerrari1:18.73914
2.R. BarrichelloFerrari1:19.2963
3.J. ButtonBAR1:19.48810
4.K. RaikkonenMcLaren1:19.55410
5.G. FisichellaSauber1:19.81322
6.J.B. MontoyaWilliams1:19.96826
7.M. GeneWilliams
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk