Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.7.2005
 Kører skifte på vej i Minardi teamet?
 
15.7.2005
 Jerez test - torsdag - tiderne
 Ny dato for Jordan EJ15B
 

Hop til top16.7.2005

Kører skifte på vej i Minardi teamet?

Hvis man skal tro de sidste nye rygter i Formel 1 kredse, så er der måske et kører skifte på vej i Minardi teamet, og køen for at komme ind er lang!

Det forlyder at østrigeren Patrick Friesacher, der snuppede pladsen for næsen af danske Nicolas Kiesa, nu er løbet tør for penge, og han står nu ude på sidelinien, hvor han kan se en længere kø af kørere, der gerne vil ind og overtage hans plads i Minardi raceren.

Teamchef og -ejer Paul Stoddart oplyste fredag at tre kørere allerede har budt ind på pladsen i den racer som Patrick Friesacher tidligere kørte i.
Han ville dog ikke oplyse nogle navne, men de to mest sandsynlige er nok hollænderen Robert Doornbos der pt er testkører i Jordans Formel 1 team, samt ungaren Zsolt Baumgartner, der også var med i 'kapløbet' om pladserne i Minardi teamet op til sæson starten, hvor han dog ikke kunne skaffe de financielle midler til det.

Paul Stoddart har tidligere oplyst at han har forhandelt med en tyrkisk kører, og her kan der vist kun være tale om den tidligere Formel 3000, og nuværende Grand Prix 2 kører, Can Artam.

Om også Nicolas Kiesa stiller sig op i køen igen er endnu uvist.
Ander mulige emner til resten af sæsonen i Minardi raceren kunne være:
Franck Montagny, Anthony Davidson og Antonio Pizzonia.

AN  


 

Hop til top15.7.2005

Jerez test - torsdag - tiderne

McLaren køreren Juan Pablo Montoya var hurtigste kører ud af de 14 der i går testede på Jerez banen i Spanien, han var næsten et halvt sekund hurtiger end BAR's Takuma Sato på anden pladsen.

Torsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Juan Pablo MontoyaMcLaren1:16,29288
2Takuma SatoBAR1:16,74988
3Felipe MassaSauber1:16,82639
4Alexander WurzMcLaren1:16,891107
5Franck MontagnyRenault1:17,08984
6Ralf SchumacherToyota1:17,12687
7Jenson ButtonBAR1:17,528101
AN  


Hop til top
Ny dato for Jordan EJ15B

Først var det Magny-Cours, så var det Silverstone, så var det Hockenheim, og nu er det Hungaroring. Jordan EJ15B lader vente på sig.

Den efterhånden noget ventede Jordan EJ15B har fået udskudt sin premiere nogle gange efterhånden. Den stærkt opdaterede racer har haft sine problemer. Tilsyneladende er de efterhånden ved at være løst, men et vigtigt element mangler stadig at blive løst, nemlig køling af motoren. Det har tilsyneladende ikke været så nemt at ændre designet som først antaget. Nu er det Hungaroring der er udset til at være premierestedet for bilen. I hvert fald ifølge den ene af teamets kørere, inderen Narain Karthikeyan.

Narain Karthikeyan:
"Teamet siger at lanceringen efter alt at dømme er udsat til Hungaroring. De arbejder stadig på bilen."

Karthikeyan indrømmer at han har været lidt frustreret over at lanceringen er blevet udsat flere gange. Men han glæder sig. Bilen skulle både være hurtigere og bedre end den øjeblikkelige bil.

"Den aerodynamiske pakke er helt anderledes. Jeg mener at jeg ret let kan slutte i top 10 i den nye bil. Robert Doornbos er ikke den hurtigste, men hvis han kan opnå hurtigere tider med den nye bil, så kan vi andre også."

Bemærk at det Narain Karthikeyans egne udtalelser og ikke teamets. Teamet har været mere tilbageholdende når det gælder en lanceringsdato.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk