Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.7.2007
 Rygter er der nok af
 
13.7.2007
 Formel 1 siger farvel til Indianapolis
 Spa Francorchamps test - torsdag - dag 3
 

Hop til top17.7.2007

Rygter er der nok af

Der er uro i Formel 1 feltet, en uro der startede i sidste uge da Spyker teamet fyrede Christijan Albers, uden at have en afløser på plads.

Lige siden er der blevet gættet på snart den ene og snart den anden, rygterne har været mange, men stadig er der ikke kommet noget officielt fra Spyker teamet om hvem der skal afløse Christijan Albers.


Hvem skal afløse Christijan Albers i Spyker raceren?
(Foto: Spyker F1)

Mest oplagt er nok tanken om at det bliver Christian Klien, han har en god portion Formel 1 erfaring, han er sulten for at komme tilbage til Formel 1, og han har allerede testet sammen med Spyker teamet på Spa Francorchamps.
Men han er bestemt ikke ene om at ville have pladsen i Spyker teamet, som på trods af at de som oftest er agterlanterne i Formel 1 feltet, stadig tiltrækker kørere.

Ved siden af Christian Klien står blandt andet inderen Narain Karthikeyan, der har Formel 1 erfaring fra Jordan teamet - det team som nu er Spyker, så han kender 'arbejdsgangene' og mange af de personer som han evt. kommer til at arbejde sammen med.
Udover erfaringen fra Jordan tiden, har Karthikeyan også høstet værdifuld Formel 1 erfraring som testkører for Williams teamet.

En anden kører som også lurer på den ledige plads i Spyker raceren er hollænderen Giedo van der Garde, der i øjeblikket er den ene af Spyker teamets testkørere, der er dog en stor ting der taler for at det ikke bliver ham, han har endnu ingen Superlicens, så han må ikke deltage i Formel 1 løb.


Giedo van der Garde mangler en 'Super licens' for at kunne deltage i Formel 1 løb.
(Foto: Spyker F1)

Spyker teamets anden testkører og reservekører, tyskeren Markus Winkelhock, har nu også meldt sig som værende interesseret i at overtage Christijan Albers plads i Spyker teamet.


Med 27 år på bagen, er Markus Winkelhock nok ved at være lidt for gammel til at starte en Formel 1 karriere.
(Foto: Spyker F1)

Sidste kører i rækken er Grand Prix 2 køreren Roldan Rodriguez, der gerne vil endnu et skridt op af ranglisten.

Hvornår spændingen bliver udløst om hvem der skal være teamkollega med Adrian Sutil til Formel 1 løbet på Nürburgring er endnu uvist, men sidste chance er fredag formiddag.

Det er dog ikke kun omkring Spyker teamets ledige sæde at der går rygter i øjeblikket, det virker som om 'Silly Season' allerede er startet her midtvejs i sæsonen.

Først er det Jenson Button fra Honda teamet der angiveligt skulle have udtalt at han stopper efter denne sæson, hvis ikke der sker store fremskridt for både ham og Honda teamet generelt.
Han vil ikke huskes som en kører der bare var med, og som lå og kørte rundt bagerst i feltet.


Hvad mom Jenson Button har kig på til 2008 sæsonen?
(Foto: Honda Racing F1)

Mens vi er ved Honda teamet, så kan vi oplyse at teamets sportsdirektør Gil de Ferran har forladt teamet, han følte ikke at han havde fået den rolle i teamet som

AN  


 

Hop til top13.7.2007

Formel 1 siger farvel til Indianapolis

Rygterne har svirret, men nu står det fast - Formel 1 kommer ikke til Indianapolis i 2008. Efter længere tids forhandling har banen opgivet at nå til enighed med den almægtige Bernie Ecclestone. Og selvom der åbnet en kattelem for at løbet muligvis vender tilbage i 2009, så er det dog klart at fronterne står et stykke fra hinanden.

Allerede for et stykke tid siden varmede den aldrende Ecclestone op til bruddet med udtalelser om at man skulle spørge sig selv, hvorvidt Formel 1 havde brug for USA. At dømme efter de umiddelbare reaktioner fra bland andet McLaren, hvor de beklager afgørelsen, er der noget der kunne tyde på at i al fald sponsorerne egentlig følte de havde brug for USA.

Tony George fra Indianapolis Motor Speedway har et lidt andert perspektiv på tingene, end Bernie Ecclestone. Set fra hans side er det mere et spørgsmål om at Formel 1 skal være parate til USA, og til at Formel 1 der, ikke er verdens største sport, ikke engang den største motorsport.

Fra flere kanter har der været gættet på at problemet er penge. At få Formel 1 til at lægge ruten forbi ens bane, er ikke en billig fornøjelse. Banerne betaler et skyhøjt gebyr, ligesom de fraskriver sig retten til både reklamer og tv-indtægter - alt dette tilfalder Bernie og Formel 1.

Tony George medgiver at pengene er en faktor, men det er ikke den eneste faktor. Nøglen til fremtidig succes ligger efter Georges mening i at Formel 1 erkender at USA er et anderledes markede end de andre markeder.

Forløbig er der tale om at der ikke bliver noget løb næste år, fremtiden er stadig åben. Samtidig bliver der snakket om at kører et løb i Las Vegas (bare ikke på den samme pinlighed som i 1981 og 1982).

MMT  


Hop til top
Spa Francorchamps test - torsdag - dag 3

Ligesom det var tilfældet i går, så var det en Ferrari kører der satte den hurtigste tid ved Formel 1 testen på Spa Francorchamps banen, men modsat onsdag hvor det var Filipe Massa der var hurtigst, var det torsdag Kimi Raikkonen der satte den bedste tid.

Kimi Raikkonen var med tiden 1:47,042 godt et par tiendedele sekund hurtigere end BMW Sauber køreren Robert Kubica der satte næsthurtigste tid, herefter var der yderligere 4 tiendedele sekund ned til McLaren køreren Fernando Alonso på tredje pladsen.


Kimi Raikkonen satte hurtigste tid under torsdagens testkørsler på Spa Francorchamps.
(Foto: Bridgestone F1)

For anden dag i træk testede den franske Champ Car World Series kører Sebastien Bourdais sammen med Toro Rosso teamet, han sluttede med at køre 8. hurtigste tid ud af de 11 kørere der var på banen.

Torsdagen gav også ny anledning til rygterne om, at det er Christian Klien der skal afløse den fyrede Christijan Albers i Spyker Ferrari teamet.
Klien testede for Spyker teamet, hvor han kørte 63 omgange, og sluttede på 11. og dermed sidste pladsen.

Torsdagens tider:
AN  


 

Hop til topCopyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

Plac.KørerTeam TidOmg.
1Kimi Raikkonen Ferrari 1:47,04269
2Robert Kubica BMW 1:47,26578
3Fernando Alonso McLaren-Mercedes1:47,64575
4Mark Webber Red Bull-Renault 1:47,69944
5Giancarlo FisichellaRenault 1:47,72476