Toro Rosso teamet får ikke fred for Sebastien Bourdais, i hvert fald ikke helt endnu. Sagen er den at Sebastien Bourdais efter at have fået sin opsigelse, vil lade sine advokater kigge nærmere på denne, samt også den indgåede kontrakt med teamet. Sebastien Bourdais mener at der er visse elementer der ikke er blevet overholdt.
Sebastien Bourdais lægger ikke skjul på at såfremt at hans advokater finder uoverensstemmelser, så skal Sebastien Bourdais igen mødes med Toro Rosso teamet, men det bliver i så fald i en retssal. Sebastien Bourdais er også bitter idet han synes at det er forkert at teamet har taget beslutningen før det ungarske Grand Prix. Her er det meningen at Toro Rosso teamet vil anvende en større opdatering af bilen, i forsøget på at få bedre resultater med hjem. Det sidste ord er måske ikke sagt endnu ovenpå afskedigelsen af Sebastien Bourdais.
Toro Rosso teamets talsmand Franz Tost oplyser ikke noget om, hvem der skal overtage pladsen i Toro Rosso raceren til det næste Grand Prix løb, der køres i Ungarn den 26. juli.
Teamet tester i morgen - fredag - med spanieren Jaime Alguersuari, han skal udføre lidt "straight-line aerodynamic test" - den eneste form for test der tillades under Formel 1 sæsonen - det skal ske på en banen 'et sted' i Italien.
Jaime Alguersuari er regerenden mester i 'British Formula 3 Championship', og bliver det ham der skal sidde i Toro Rosso raceren til Ungarns Grand Prix på Hungaroring, bliver han den hidtil yngste Formel 1 kører.
Han vil i givet fald kun være 19 år og 126 dage ved sin Formel 1 debut.
Den hidtil yngste Formel 1 kører har været New Zealænderen Mike Thackwell, han var 19 år og 183 dage da han i 1980 Formel 1 debuterede i Canadas Grand Prix for Tyrrell teamet.
På "2. pladsen" i denne disciplin ligger Ricardo Rodriguez der var 19 år og 208 dage gammel, da han i 1961 kørte sit første Formel 1 løb for Ferrari teamet.
Tronstolen hos FIA skal have en ny besidder. Max Mosley har nu endelig besluttet sig for hvad han vil, nemlig ikke at genopstille og derfor træder tilbage i forbindelse med det kommende valg til posten i oktober måned.
Max Mosley meddeler at han i den seneste tid har modtaget rigtig mange breve, mails og andre tilkendegivelser der alle lyder på at han skal forsætte som FIA's præsident. Men beslutningen er taget. Max Mosley genopstiller ikke.
I stedet peger han på sin efterfølger, som efter Max Mosleys opfattelse skal hedde Jean Todt. Problemet er bare - endnu - at den pt. eneste officielle kanditat er den tidligere rallyverdensmester Ari Vatanen. Jean Todt har endnu ikke tilkendegivet om han ønsker at opstille. Max Mosley siger dog også at såfremt at Ari Vatanen bliver valgt, er det en person som virker meget afbalanceret og god til posten.
Der har været megen blæst om Max Mosleys person. Der er kommet mange til tider yderst tvivlsomme forslag fra hans hånd. Seneste indslag var den meget omdiskuterede begrænsning af Formel 1 teamenes budget. Et forslag der dog blev væltet, men visse kompromiser blev der dog indgået. Et af kompriserne kunne være at Max Mosley ikke længere skulle forsætte som præsident for FIA.