Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.7.2000
 Tom K skal teste Michelin igen
 Coulthard - Schumacher på grænsen
 Stillingen i VM
 "Prøvestarter" forbudt i Frankrig
 Michelin ønsker klarhed
 Tom(me) rygter?
 Storslået sejr til Coulthard
 Motorpanik hos Benetton
 Hvad er Mugens fremtid?
 Villeneuve - Ingen konkrete forhandlinger
 Eddie Jordan tror på Schumacher
 Ferrari allerede mestre i 2000!
 Den perfekte omgang
 
1.7.2000
 2 X Hakkinen ???
 Prost News
 Glæde over Honda
 Spørgsmål afklaret
 Bridgestone vil være hurtigere
 Dårlige tider - men god dag
 Toyota bekræftet til 2002
 

Hop til top2.7.2000

Tom K skal teste Michelin igen

Tom Kristensen markerer sig mere og mere som en af motorsportens bedste allround-kørere, idet han nu atter er blevet udpeget af Michelin til at stå for en vigtig Formel 1-test, før det franske dækmærke går ind i F1 næste sæson. Den nybagte Le Mans-vinder har tidligere i år testet to gange à fire dage for Michelin i en Williams, idet Williams-teamet som det første valgte at skifte til det franske dækmærke i 2001. Den nye test skal imidlertid ifølge DR's Formel 1-ekspert, B.T.-journalisten Peter Nygaard foregå i et samarbejde mellem Michelin og Jaguar, der nu også har valgt at skifte gummi-fabrikant til den kommende sæson. Dermed vil Tom Kristensen efter tidligere i karrieren at have testet for Minardi, Tyrrell og Williams også få lov til at prøve kræfter med en Jaguar, dog ifølge Peter Nygaard en 1999-model fra dengang teamet hed Stewart.

"Det er korrekt, at jeg atter er blevet kontaktet af Michelin, der knokler på for at udvikle dæk til 2001-sæsonen," oplyste Tom K i dag selv på den tyske tv-kanal Premiere World, hvor han var kommentator til det franske grandprix på Magny-Cours.

"Michelin går yderst seriøst til værks, og for mig er det et utroligt skulderklap at få lov til at fortsætte udviklingen. Dels er det altid fascinerende at køre en Formel 1'er, der på grund af det lave vægt/effekt-forhold er en ultimativ køremaskine, dels er det rart at vide, mit hidtidige arbejde for Michelin har været tilfredsstillende. Når den franske dækgigant næste sæson går ind og udfordrer Bridgestones monopol i Formel 1, taler vi trods alt om budgetter i milliard-klassen, og at jeg på den baggrund får et medansvar for udviklingen, gør mig ærlig talt ikke så lidt stolt," lød det fra danskeren.

Tom Kristensen har derimod ikke mange kommentar til presse-forlydender om, at han pludselig atter skulle være inde i billedet til et fast sæde i Formel 1-cirkuset fra 2001-sæsonen.

"I de senere år er jeg blevet sat i forbindelse med flere team, så de rygter bekymrer jeg mig ikke om. Jeg har efterhånden lært at fokusere på de nøgterne fakta, og de siger mig, at jeg med min erfaring og tekniske input kan gøre et godt stykke arbejde for Michelin. Det glæder jeg mig over lige nu, alt andet er og vil blive spekulationer, som jeg ikke rigtigt har nogen indflydelse på," siger Tom Kristensen, der fylder 33 på fredag.

www.tomkristensen.com

BB  


Hop til top
Coulthard - Schumacher på grænsen

David Coulthard var ikke videre tilfreds med den måde som Michael Schumacher kørte på overfor ham. "Jeg mener ikke at Michael var sportslig på den måde som han kørte på banen. Der er sat regler for den måde man skal køre på banen og forsøge at køre folk af banen er ikke indenfor reglementet," lyder kritikken fra Coulthard i en fortsat debat mellem de to som igen-igen er blusset op.

Dog skal skotten ikke være helt uden skyld, idet han på 40. omgang - hvor han overhalede Michael Schumacher - lige nåede at give ham et lille puf. Måske lige som tak for sidst… Det sammenstød tager han dog med sindsro. "Vi ramte på vej ud af svinget. Han trak sig ikke. Vi ramte ikke første gang fordi jeg trak mig," siger skotten der dermed giver Schumacher 'aben'.

Coulthard tog det som han kalder en 'sportslig' sejr
Foto: Allsport

Skotten havde forinden overhalingen forsøgt én gang hvor det var tæt på at ende i påkørsel - og David Coulthard nåede lige at fægte lige lovlig meget med hånden - en gestus som han nu undskylder. "Jeg undskylder min gestus. Det var ikke inden for sporten, men som I nok kan forstå kørte mine følelser højt," siger skotten der følte at han tog den 'rene' linie ved at forsøge en ydersideoverhaling.

Og måske er det følgende råd værd for tyskeren at overveje: "En dag vil en ikke trække sig hvor de skulle trække sig - og så bliver der en katastrofe," siger Coulthard advarende om Schumachers kompromisløse kørerstil.

Mere om McLarens løb på Magny-Cours:
Magny-Cours - McLaren race

BB  


Hop til top
Stillingen i VM

Efter dagens dobbelt sejr til McLaren teamet, så er stillingen i toppen af verdensmesterskabet nu blevet tættere, og spændingen dermed større. Og med otte løb tilbage, så ser det ud til at der bliver hård kamt om mesterskabet i år.

I kørenes mesterskab, der er Michael Schumachers forspring til Davis Coulthard nu skrumpet ind til "kun" 12 point.
Den samlede stilling ser således ud:
Plac.KørerTeamPoint
1Michael SchumacherFerrari56
2David CoulthardMcLaren44
3Mika HakkinenMcLaren38
4Rubens BarrichelloFerrari32
5Giancarlo FisichellaBenetton18
6Ralf SchumacherWilliams14
7Jacques VilleneuveBAR8
8Jarno TrulliJordan6
9Heinz-Harald Frentzen
AN  


Hop til top
"Prøvestarter" forbudt i Frankrig

På grund af fare for sammenstød mellem racere på banen og de racere der kommer ud af pitten, blev det til det franske grand prix besluttet at ingen måtte lave prøvestarter på vej ud af pitten.

Det er ofte en anvendt praksis for de 22 kørere at de kan forsøge en start når de er på vej ud, for dermed at træne til starten søndag eftermiddag. Men fordi ideallinien på Magny-Cours krydser det korte spor ud af pitten, blev dette forbudt.

Det var hensigten at kørerne derved ikke var så langt nede i fart, selvom de blot kører 80 eller 120 km/t. ud af pitten. Meget af problematikken skete efter en situation på banen som David Coulthard var indblandet i. "Jeg ved ikke om Ralf kom meget langsomt ud, eller hvad der skete, men jeg mødte ham i midten af det første sving, hvor man tydeligvis ikke ønsker det," siger Coulthard. "Ud over at spilde omgange, var det ret farligt," siger Coulthard.

Om der i fremtiden skal ses på andre muligheder for at øge sikkerheden vil sikkert blive taget op i GPDA.

BB  


Hop til top
Michelin ønsker klarhed

Michelin er så småt ved at blive klar til Formel 1 - men der er nogle ting som de endnu ikke har fået styr på. Pierre Dupasquier mødte fredag motorsportspressen, og der advarede han kraftigt om at der kan komme kaos næste år.

Blandt andet mener Dupasquier at der i reglementet slet ikke er klarhed over hvor dybe rillerne skal være - vel at mærke efter at der er anvendt. "Ingen lægger mærke til de stakkels dæk efter løbet. I de fleste løb slutter racerne med det der næsten ligner slics," siger Dupasquier. Derfor vil han gerne fra FIAs side have klarhed over dette spørgsmål, så sporten ikke står tilbage med tvivlsomme kendelser og mange diskvalifikationer.

Han mener at Michelin og Bridgestone i fællesskab skal stille dette problem frem for FIA, så der kommer klarhed over problemerne. "Uden bedre information om det, og hvis ikke vi har alt på skrift, vil vi alle køre på slicks," siger Dupasquier, der endvidere mener at der en vis del gentlemen-aftaler i Formel 1, som netop gør at denne problematik med de slidte dæk ikke bliver forfulgt af FIA.

Han bekræftede også at Michelin kunne levere farvede dæk - men at det inden for rammerne af reglementet ikke er tilladt, hvorfor det ikke bliver aktuelt.

BB  


Hop til top
Tom(me) rygter?

Under DR dækning af det Franske Grand Prix på Magny-Cours banen, der kom Claus Borre med følgende varme rygter fra pitlane: Tom Kristensen skal måske teste Michelin dæk for Jaguar teamet i nær fremtid. Og som om det ikke var nok, så går der også forlydende om at Tom K. er blevet tilbudt en plads hos Toyota, i første omgang som en af deres testkørere i 2001, men med en mulighed for at blive fast kører hos teamet i 2002, når de får deres debut i Formel 1.

Umiddelbart lyder begge dele sandsynligt, Tom K. har allerede testet Michelin's nye Formel 1 dæk sammen med Williams teamet, så han kender til både Michelin og deres dæk. Og han har også gode forbindelser til Toyota fra sin tid i Japan.

Tilbage er så blot at håbe rygterne bliver til fakta.

GO FOR IT TOM.

AN  


Hop til top
Storslået sejr til Coulthard

Det franske grand prix blev en direkte duel mellem Ferrari og McLaren - med drama og ikke mindst en stærk David Coulthard. Og for en gangs skyld blev løbet ikke afgjort i pitten - se det er næsten historisk.

Starten blev vundet af Michael Schumacher der i næsten vanlig stil var til fare for alt og alle. Med en start hvor han stort set kørte sidelæns blev skotten blokeret så meget at Rubens Barrichello kunne tage andenpladsen. På de første omgane kunne det ses at skotten havde et godt overskud i forhold til brasilianeren. Efter et langt pres lykkedes det for Coulthard at levere en fornem overhaling. På vej mod Adelaide-hårnålen tager Barrichello en defensiv linie - Coulthard vælger at finde tilbage i ideallinien og får dermed bedre traction ud af hårnålen og dermed kom han op på siden af Ferrari'en og overhalede ham i ren acceleration.

Schumacher satte Coulthard til vægs i starten - men der der ler sidst ler bedst...
Foto: Allsport

Så fulgte et af de vigtigste elementer i Formel 1 - det første pitstop. Der blev den store taber Rubens Barrichello der gled ned på 4. pladsen. Derefter stod det på en fremmarch for Coulthard mod føringen af det franske grand prix. To gange forsøgte skotten på en overhaling - første gang hold Schumacher stand, men anden gang leverede skotten en dristig overhaling som måske mest af alt overraskede tyskeren - og så sagde Coulthard tak for sidst - han kørte så langt ind foran tyskeren at de nåede at ramme hinanden…

Derefter var vejen banet for en flot og ikke mindst velfortjent sejr til David Coulthard - og for hans ambitioner om VM var det også nødvendigt. Mens Coulthard ikke havde problemer, så kæmpede Schumacher af al magt for at holde Hakkinen bag sig. Presset lykkedes: Schumacher missede chikanen i Adelaide og finnen smuttede forbi - måske som følge af en teknisk fejl. Men det blev også enden på tyskerens løb. Motoren eksploderede og derefter var det farvel til tyskeren. En sjælden fejl hos Ferrari.

Det var Coulthards grand prix - han viste stor form
Foto: Allsport

Dog holder tyskeren sig stadig i front i VM - 12 point foran Coulthard. Men resultatet var - uanset om man holder med Ferrari eller ej - godt for VM-kampen der nu kan fortsætte for fuld styrke.

Men det var ikke kun i top-4 at der skete en masse. Jacques Villeneuve leverede endnu en fornem start og kørte sig op på 5. pladsen på de første meter. Det gav pote i sidste ende, og canadieren sikrede sig en flot 4. plads der indikerer at BAR-Honda er på vej frem. Ralf Schumacher kørte også fornemt og leverede blandt andet en flot overhaling af Jarno Trulli - hvor italieneren også var indblandet i en lidt vild overhaling, da italieneren overhalede sin holdkammerat Frentzen - og lige gav ham et koket puf med på vejen.

Et godt race som vil blive husket for Coulthards kørsel - som bød på tætte dueller og overhalinger - og som markerede Coulthard som McLarens bedste bud på en verdensmester!

Resultatet af det franske grand prix.
Stillingen i kørernes VM
Stillingen i VM for konstruktører

BB  


Hop til top
Motorpanik hos Benetton

Hvem? Hvilken? Hvordan og hvorledes? Der er mange spørgsmål om de formelle navne og numre der skal anvendes næste år. Blandt andet har Flavio Briatore haft en finger med i spillet om navne og numre.

Briatore fik nemlig sit navn med i motornumrene hos Supertec da han blev chef hos dem. Så kunne Briatores initialer nemlig læses i motornumrene. Derfor gættes der på at egoisten Briatore måske forsøger at opkalde Benetton-chassis'et efter sig selv.

Lidt mere seriøst - hvordan skal Benetton modtage motorer i 2001? Det er der ikke så meget klarhed om. Det er som bekendt Renault der har købt teamet, og der er rygter om at Supertec vil komme med en nyskabende motor, hvilket har fået rygter til at rulle om hvorvidt det kommer til at ske i Renault-regi. En talsmand fortæller dog at det ikke er hensigten at Benetton får motorer fra Renault næste år. "Da teamet blev købt var det planen at det skulle blive Benetton-Supertec i 2001, og så vidt jeg ved er der intet ændret," siger talsmanden.

En ting er sikkert Renault overtager hele butikken fra 2002.

BB  


Hop til top
Hvad er Mugens fremtid?

Med Honda til Jordan - hvad sker der så ske med datterselskabet Mugen der ellers har leveret motorer til Jordan i år.

Hos Honda håber man naturligvis at der kan komme et samarbejde i stand. Der er klart at der er mange data som Honda vil kunne anvende. "Hvis de kan hjælpe os, vil vi blive meget glade. Men vi ikke i stand til at levere dele til dem," siger Takefumi Hosaka. Dermed står det også åbent om hvorvidt Mugen bliver i Formel 1, for så at leverer motorer til et andet team.

Intet er bekræftet, men der kan komme en afklaring af det indenfor kort tid.

BB  


Hop til top
Villeneuve - Ingen konkrete forhandlinger

Jacques Villeneuve kom ikke til McLaren sådan som der var mange rygter om. Nu kan canadieren tale frit om hvad der skete - eller ikke skete.

Sagen er den at McLaren har bekræftet både Coulthard og Hakkinen til 2001-sæsonen. Dermed bliver der ikke plads til Villeneuve. "De har et meget godt team og klarer sig godt, så det er et godt valg for ham," siger Villeneuve om Coulthard/McLarens valg af hinanden i 2001. "Der var ingen reel chance for mig at blive McLaren-kører næste år - egentlig ikke. Der var rygter overalt, men sådan er det," siger Villeneuve der stadig sættes i forbindelse med Benetton, men ventes måske at forsætte hos BAR.

BB  


Hop til top
Eddie Jordan tror på Schumacher

Formel 1-bossen der gav Michael Schumacher debuten i Formel 1, Eddie Jordan tror at det bliver i år at det lykkes for tyskeren at genvinde VM for første gang siden 1995. Selvom de to ikke har det bedste forhold efter at Benetton stjal tyskeren.

Alligevel giver han støtte til tyskeren. "Jeg kan ikke se at der er nogen der kan slå Michael i mesterskabet nu," siger teamchefen efter at tyskeren tog en fornem pole position. "Hvis jeg kunne få nogle pæne odds på at han vinder mesterskabet, så ville jeg selv have sat penge på ham," siger bankmanden Jordan.

BB  


Hop til top
Ferrari allerede mestre i 2000!

Så har FIA endelig bekendt kulør - de har Ferrari som favoritter. Det er kommet frem efter at FIA i deres officielle pressemateriale bekendtgjorde at Ferrari er mestre i 2000.

Den pinlige episode vil FIA ikke kommentere, men selvom der er tale om en fæl fejl, så er det ikke for smart. I pressematerialet ses nemlig en Ferrari-kører hvorpå der står "Ferrari konstruktør-verdensmester 2000". Selvom Ferrari fører i VM, så må FIA trods alt vente lidt med at danne konklusioner!

BB  


Hop til top
Den perfekte omgang

Kvalifikationen er en kunst i at køre én omgang perfekt. Denne kunst mestrede Michael Schumacher i gårsdagens kvalifikation. Det var endvidere 27. gang i karrieren at han kørte hurtigste tid i kvalifikationen.

Han har især kunnet bruge mange informationer fra sidste uges test - men alligevel er der en hel del der ikke kan overføres. "Flere forhold har ændret sig - valget af dæk har været meget vigtigt og det kan være så markant at man må ændre alle ideer som man havde efter testen," forklarer tyskeren.

Selvom han holder i pole position tager han løbet med ro og skurer ikke forventninger for højt op. "Der er lang vej tilbage i morgen. Vi håber at vi kan fortsætte på denne måde," siger tyskeren der fører med 22 point i VM og ser ud til at have VM i sin hule hånd. Med en sejr i dag kan det næsten ikke gå galt…

Mere om Ferraris kvalifikation:
Magny-Cours - Ferrari kvalifikation

BB  


 

Hop til top1.7.2000

2 X Hakkinen ???

Har Mika Hakkinen en dobbeltgænger der kørte sammen med ham på Magny-Cours banen under kvalifikationen i dag? Nej, men nogen forvirring var der nu alligevel, da der var to McLaren racere med "Mika" på siderne og hækspoileren på banen på en gang. Den opmærksomme seer bemærkede dog, at den ene kørte med start nummer 1 og den anden med start nummer 2. Og i den med start nummer 2 sad David Coulthard.
Grunden var den simple at reservevognen var sat op til Mika Hakkinen, og da David Coulthard fik brug for den, så var der kun tid til at skifte de dele der bar startnumrene, og ikke de karrosseri dele og spoilere hvor tobaksreklamerne denne weekend er erstattet med kørenes navne.
Og for at gøre forvirringen total, så kørte David Coulthard de sidste omgange i sin egen rascer, den med "David" på siderne og hækspoileren.

Det er nu ellers længe siden at der sådan har været "forvirring i feltet", men der var også en gang hvor den var gal i Monaco, der kørte Michael Schumacher på et tidspunkt rundt med en af David Coulthards hjælme (eller var det omvendt?), og det forvirrede helt sikkert en hel del mennesker.

AN  


Hop til top
Prost News

Alain Prosts tanker er selvfølgelig hos teamet. Hvordan skal det gå i fremtiden? Hvilken motor vil man få mulighed for at bruge?

Fredag udtalte han til pressen, at han inden udgangen af juli måned, vil have sikret sig en ny aftale om levering af motorer, sker det ikke vil han lade "plan 2" træde i kraft. Hvad denne plan indeholder, vil han ikke udtale sig om. Peugeot er som bekendt teamets motorleverandør i øjeblikket, men næsten alt tyder på, at denne aftale ikke forlænges. Ingen har dog udtalt sig om, at det eksisterende samarbejde ophører - endnu.

Prost har i sin søgen efter nye motorer været et godt stykke rundt omkring. Ferrari har haft besøg af ham. Mercedes ligeså, bl.a. på grund af Nick Heidfeld, som er Mercedes juniorkører. Supertec og Mugen-Honda har også haft besøg. Måske er Mugen-Honda blevet en ny mulighed, efter at Jordan har sikret sig Honda fabriksmotoren til næste år.

Et af problemerne i år, har været en meget ustabil bil. Det gør det ikke nemmere at sælge sit produkt til de store motorproducenter. Men på det seneste har der været store synlige fremgange at spore. I gårsdagens frie træninger, var begge kørere langt fremme. Man brugte dog Peugeots nye evo 4 motor, som dog ikke er helt klar til løb endnu. Men glædeligt for teamet at spore en væsentlig fremgang. Det vil også gøre det nemmere at udvikle bilen ordentlig, når bilen bliver mere stabil.

Desuden har Jean Alesi udtrykt sin støtte til Alain Prost: " Jeg er den ældste kører i F1, og jeg har været hos adskillige teams efterhånden. Det føles rigtig godt at arbejde sammen med Alain, og jeg vil gerne blive som kører hos ham, så længe jeg kan være hurtig nok. Når jeg ikke er det længere, stopper jeg."

De to franskmænd har længe været venner privat, og kender hinanden ud og ind. Jean Alesi havde for øvrigt en sjov oplevelse ved fredagens træninger. Han kørte med den nye evo 4 motor i bilen. Straks efter den første flyvende omgang, kaldte teamet ham i pit. Man mente der var noget galt med telemetrien, det viste sig senere, at motoren bare var så meget hurtigere i forhold til den gamle, man tvivlede simpelthen på det, man aflæste på dataskærmene.

PDL  


Hop til top
Glæde over Honda

Det har naturligvis skabt glæde hos Jordan-kørerne at de har sikret sig Honda-motorene fra 2001. Jarno Trulli mener at det er en meget god nyhed som vi komme til at betyde meget for teamets fremtid.

"Kontrakten med Honda giver os bedre muligheder nu hvor alle kommer tæt på, og løbene bliver mere fyldt med konkurrence. Samarbejdet med Honda gør os meget motiverede på trods af en masse uheld i år," siger italieneren.

Eddie Jordan har da også meget svært ved at få armene ned. "Det er en af de vigtigste udviklinger i teamets historie," siger Jordan. Det er anden gang at teamet får fabriksstøtte - sidste gang var det med Peugeot som ikke blev en videre stor succes. Nu hedder det Honda - og dem er der store forhåbninger til. Det har givet en god stemning hvor det er blevet vel modtaget. Men det skal ikke blive en sovepude. "Honda forventer at vi skal præstere noget - og det vil vi. Eller vi skal!" siger teamchef Eddie Jordan.

Og så håber teamchefen at det kan blive et vigtigt kort. "Jeg håber det vil være en stor hjælp med at forhandle kontrakter med kørere - og jeg er meget opsat på at beholde Heinz-Harald Frentzen og Jarno," siger Jordan. Han er ligefrem lettet. "Det er en virkelig spændende tid for Jordan Grand Prix. Alt er på plads."

BB  


Hop til top
Spørgsmål afklaret

Fredagens træning var vigtig for Ferrari - ikke fordi de manglede data, men der var et par spørgsmål som de ikke havde besvaret under sidste uges test. Teamet har endvidere de nye 'skorstene' klar - indtil videre er disse kun påsat Schumachers racer.

"Vi fik tjekket nogle af de spørgsmålstegn som stod tilbage efter sidste uges test her. Overfladen er meget glat her når banen bliver så varm og dækkene bliver slidte, men der er intet man kan gøre ved det andet end at leve med det," forklarer Schumacher der dog ikke ved om teamet vælger at anvende de ny skorstene. "De nye 'skorstene' ved sidekasserne ser ud til at fungere godt, men vi har ikke besluttet om vi vil bruge dem i løbet. Det afhænger af vejrforholdene," forklarer den førende i VM.

Barrichello valgte at køre konservativt og undlod derfor at køre i den første træning. "På grund af forholdene på banen var den rette strategi i dag at gemme dækkene til resten af weekenden, hvilket er er hvorfor jeg ikke mente det var brugbart at køre ud til formiddag," siger brasilianeren der som alle andre i Formel 1-feltet bemærkede at banen var totalt anderledes i forhold til testen i sidste uge.

BB  


Hop til top
Bridgestone vil være hurtigere

Om et halvt år bryder en ny krig ud - dækkrigen ruller igen i Formel 1 når Michelin kommer med fra begyndelsen af næste sæson. Derfor har Bridgestone bebudet at de vil forsøge at udvikle hurtigere dæk, og dermed er krigen allerede annonceret.

Det skete på fredagens pressemøde hvor de to dækfirmaer var repræsenteret og mødtes til den første 'duel'. Fra Bridgestone-lejren lyder det at de ser på mulighederne for at skabe hurtigere dæk. "Vores ingeniører ser på mange aspekter i det. I øjeblikket giver vi ens dæk til alle teams, men næste år skal vi kun koncentrere os om seks af vores teams og 12 racere. Det vil gøre en forskel," siger Yasukawa.

De er ikke kede af konkurrencen og øget fokus på dækkene, blot at det ikke bliver her at det meste fokus bliver lagt, således at teamsene alene forbedre sig når det er Bridgestone eller Michelin der leverer et nyt dæk.

BB  


Hop til top
Dårlige tider - men god dag

Arrows fik ikke de bedste tider i fredagens træning, men alligevel var der optimisme at spore i teamet. De la Rosa blev nummer 16, mens Verstappen kørte en tid der var godt 7/10 dårligere end holdkammeraten hvilket rakte til en 19. plads.

Men det skræmmer ikke Arrows-kørerne. "I dag var det en god dag for os. Vi forsøgte med mange mulige opsætninger og det er stort set det. Jeg forventede ikke meget af dagen, fordi det altid afhænger af benzin og dæk, men det var en god dag og vi var i stand til at få en masse god information. Jeg ser virkelig frem til i morgen," siger spanieren.

Dog mente Verstappen at det havde været lidt sværere for ham - blandt andet efter at han måtte stoppe sin test før tid, da han kørte af banen i et stort crash. "Det var en hård træning for os fordi jeg ikke kørte raceren meget i sidste uge, så vi skulle i dag lære en masse om raceren og banen," siger hollænderen der blev nummer 5 for 14 dage siden i Canada.

BB  


Hop til top
Toyota bekræftet til 2002

Toyota Motor Corporation har nu officielt bekræftet at de deltager i Formel 1 fra og med sæsonen 2002. Det blev bekendtgjort i går af den japanske bilgigant.

Dermed er der ingen vej tilbage for Toyota der er i fuld gang med at udvikle deres racer. Dette sker gennem Toyota i Europa - der er placeret i Köln. Ove Andersson kan fortælle at det går godt for teamet i deres udvikling. "Vi har sat vores oprindelige ingeniørprogram til at køre i 2002. Vi er nu meget godt med i tidsplanen og kan bekræfte at vi ramme det mål," siger Andersson.

Det har været FIA der har skullet give den formelle accept, som alle ventede blot skulle komme. "Med støtten fra FIA lægger vi alle kræfter i vores udvikling og vi er meget glade for de første fremskridt. Det er klart at det bliver et stort slid, men vi er fokuserede og ser meget frem til at komme med i den rigtige konkurrence," siger Andersson videre.

I år har Toyota som mål at udvikle ny hydraulik og elektriske systemer - de har anvendt de systemer som blev brugt på deres GT-racer der i så mange forsøg aldrig vandt Le Mans. Formel 1-raceren ventes at være klar til at teste i foråret 2001.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk