Det bliver første gang at han kører en Formel 1-racer igen siden han stoppede karrieren. På Donnington kører han raceren den 10. og 11. august, hvor betalende gæster kan få en tur rundt på banen. Der køres et løb på 12 omgange. Overskudet går til velgørende formål - og det er altså ikke til Minardis slunkne kasse...
En anden verdensmester, Nigel Mansell har også været i aktion i et lignende race, som gav masser af PR, da Mansell kørte af med fuld musik på sidste omgang.
Udover Damon Hill kører også Mark Webber og teamchef Paul Stoddart et par racere.
Om Irvines udtalelser skyldes, at han er bange for at blive arbejdsløs, eller fordi han er træt af, at læse, at han er overbetalt, vides ikke. Men faktum er, at han på tre sæsoner ikke har formodet at guide Jaguar i den rigtige retning, en ting, som man ellers kan tillade sig, at forvente, at en "top-kører" kan. Et umiddelbart gæt herfra, lyder at førnævnte Michael Schumacher på tre sæsoner sikkert kunne have guidet Jaguar længere op i feltet.
Men Irvines udtalelser, hvor han placerer sig selv som den næstbedste F1-kører i dag, får jo en til at tænke. Hvor er Barrichello henne i denne ligning? Barrichello er den, der har været tættest på Schumacher, og den eneste der faktisk har slået ham. Men ok, Irvine mente for et par år siden, at han var bedre end Häkkinen, fordi Irvine var hurtigere end Herbert, der ti år tidligere havde kørt sammen med, og jævnligt været hurtigere end Häkkinen. Hvis man bruger samme regnemetode, var Irvine også jævnligt hurtigere Barrichello, da de begge kørte for Jordan.
Går man videre med denne måde at regne på, må man så også konkludere at spanieren Pedro de la Rosa, må være den 3. bedste F1-kører i øjeblikket. Hvorfor? Fordi han i det år han har kørt side om side med Irvine, ofte har været hurtigere end ireren...
Og det på trods af, at flere af de nuværende teams har ondt i økonomien, Jordans eget team inklusive. Men Eddie Jordan er ikke bekymret.
"Der har aldrig før været så mange bilfabrikanter involveret i F1. Det ville de ikke være, hvis ikke de mente, at der var en værdi i at være involveret", mener Jordan, der bevarer optimismen på trods af et enkelt lukket team og faldende seertal.
"Engang i hver generation kommer der en, der er et fænomen, som for eksempel Tiger Woods er i golf. Det sammen gælder for Michael Schumacher. Han er totalt dominerende. Og Ferrari er samtidig så desperate for at vinde en masse titler, fordi der gik 21 år, uden at de vandt en. Det er derfor det gik, som det gik, i Østrig. De er bange for at tabe titlen".
Luca Montezemolo, manden der bragte Ferrari tilbage i toppen, overvejer i denne tid at trække sig tilbage. Den 54-årige chef har nået sin målsætning, nemlig at bringe Ferrari tilbage til toppen. Det gælder både produktionen af firmaets kendte sportsvogne, der i de seneste år har fået vendt et kæmpeunderskud til at give et stort overskud, men sandelig også det rent sportslige. 5 verdensmesterskaber på 3 år er ikke så dårligt. Luca Montezemolo startede som teamchef for Ferrari for 11 år siden under ejer og stifteren af Ferrari, Enzo Ferrari. Efter at Enzo Ferrari døde overtog Montezemolo ledelsen, og siden er det gået fremad på alle fronter.
Til bl.a. Reuter har Luca Montezemolo udtalt følgende: ”Den cyklus jeg begyndte, er slut nu, og nu er det tid at evaluere og reflektere over, hvad der er sket. Jeg skal tænke lidt over tingene nu, en afgørelse falder først om nogle uger.”
Måske er der lidt bitterhed at finde i tankerne hos Montezemolo. Han har tidligere ikke lagt skjul på, at han kun meget meget kort varsel var blevet informeret om salget af de 34% af aktierne i Ferrari. Disse 34% blev i sidste uge solgt til en italiensk bank. Ferrari er som bekendt ejet af Fiat, som i øjeblikket er i ret stor finansiel krise.
Mark Webber, nuværende Minardi kører, testede i sidste uge en af Jaguar bilerne. Var der nogen egentlig årsag til dette? Selv har han jo stort set ikke sagt andet end at det var sjovt at prøve en anden racer, men at man ikke kan sammenligne de to biler. Men måske ligger der mere bag.
Det kunne meget vel tænkes at Mark Webber er del i en handel mellem Paul Stoddart og Niki Lauda/Jaguar/Cosworth. Minardi anvender i år Asiatech motoren, men efter at det er rygtedes at Asiatech måske tager et års pause, skal Minardi have en motorleverandør klar i baghånden, nemlig Cosworth. Og da Minardi ikke har ret meget at gøre med, må man handle med det man har. Nemlig en talentfuld kører ved navn Mark Webber. Ifølge Paul Stoddart var testen en del af et større puslespil.
Paul Stoddart:
"Vi skal selvfølgelig se frem mod 2003. Jeg ønsker ikke at sige mere om det, men man behøver vel ikke at være en Einstein for at regne ud, at Jaguar måske har det vi ønsker. Det er simpelthen bare en del af et større billede."
Webber for Cosworth motorer er måske en mulighed. En anden mulighed for Minardi kunne være Ferraris kundemotor. Men prisen er sandsynligvis al for høj for Minardi. Motoren har trods alt vundet et verdensmesterskab. Det tidligere Prost team måtte også af med en stor sum penge for Ferrari motorerne.