Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.7.2001
 Badoer ikke Minardi-emne - men Yoong er tæt på
 Villeneuve og Irvine efter Schumacher - igen
 
17.7.2001
 Schumacher uskadt fra voldsomt uheld
 

Hop til top20.7.2001

Badoer ikke Minardi-emne - men Yoong er tæt på

At være Minardi-kører er ikke lig med at med at avisernes job-sektioner mister interesse. Det ved Tarso Marques forhåbentlig, for efter foreløbig løb denne sæson ser det ud til at F1-come-backet er ovre for denne gang. Teamkammeraten, den unge, debuterende Fernando Alonso, har klaret sig bedre ved næsten hver en begivenhed denne sæson, og Marques forbedrede ikke sine aktiers værdi ved det seneste GP på Silverstone, hvor han kvalificerede sig uden for de 107% af pole-tiden, og derfor ikke måtte deltage i løbet. Da Marques er på en løb-til-løb-kontrakt, er det ikke usandsynligt at Minardi allerede inden sæsonen er ovre giver en anden kører chancen.

Rygter vil vide Ferraris testkører Luca Badoer endnu engang kan sætte sig til rette i Minardi-raceren, men det afvises bestemt fra Minardi-teamets side. "Jeg tror, det er højst usandsynligt. For at være helt ærlig, så udelukker teamets finansielle politik brugen af italienske kørere," indrømmer Gian Carlo Minardi, og derved udelukker økonomien også teamets officielle testkører, den unge F3000-kører, Andrea Piccini. Badoer har som sagt før kørt for Minardi (og en række andre italienske småhold), men det har aldrig gjort noget synderligt for hans karriere, så mon ikke den tidligere mester fra F3000 og italiensk F3foretrækker at teste Ferrari-racerne, som han nu har gjort et par år. Badoer kan dog se sin stilling dér truet af den 19-årige F3000-kører, Felipe Massa, hvis Ferrari vitterlig har skrevet kontrakt med brasilianeren som testkører for 2002.

I stedet bevæger Gian Carlo Minardi sig videre til hvad han anser for et mere passende emne: Alex Yoong, den 24-årige malaj, der igennem de seneste år er blevet kørt frem i stilling til at være Malaysias første Formel 1-kører, og i følge hans udtalelser, er det næsten sikkert, at Minardi henter ham ind som løbskører indefor en overskuelig fremtid. Allerede i 1999 rapporterede vi første gang om Yoongs F1-aspirationer på formel-1.dk, og her er hvad, der var at sige om ham dengang. Yoong modtager massiv støtte fra sit hjem land, og det er utvivlsomt et hans største fremskridt i Minardi-teamets øjne.

"Yoong er en meget lovende ung kører. I testen for nylig på Mugello, i hvad der var hans allerførst tur i en Formel 1-bil, klarede han sig afgjort meget godt," forsikrer Giancarlo Minardi. Yoong får chancen igen i disse dage, og et tegn på hvor langt fremme i planerne er, at FIA ved denne test er blevet bedt om at tage en eventuel superlicens op til overvejelse. Foreløbig er Minardi-teamet godt tilfredse med testens forløb, og hvis Yoong får licensen kan han være klar allerede til Tysklands GP, men Belgiens GP er dog mere sandsynligt bud.

CBA  


Hop til top
Villeneuve og Irvine efter Schumacher - igen

Det er ikke første gang - og næppe heller den sidste - at vi hører d'herrer Villeneuve & Irvine udtale sig kritisk om Michael Schumachers sportslige moral. Mesterskabsrivalen fra 1997 og den tidligere holdkammerat hos Ferrari har tilsyneladende en fælles yndlingsaversion i feltet, og de er altid parate til at støtte hinanden i deres holdninger, når emnet bringes på bane.

Endnu engang er det Schumachers starter, der er stridens æble. Eddie Irvine lagde ud i sidste uge med at sige: "Jeg mener ikke, at det skulle være tilladt at tvinge nogen til at lette på gassen. I sidste ende kan det ende med at fyren slet ikke letter på gassen - og letter han ikke på gassen, sker der et sammenstød. Det, som Michael gør, et fint i følge én regel, men hvis der sker et uheld, er han skyld i en kollision, der kunne været undgået, og det er imod reglerne. Men den person, som bestemmer om de kommer til at kollidere eller ej, ender med at blive offer, hvad enten han letter eller ej."

"Jeg har allerede spurgt til Charlie Whiting (FIA Safety Delegate) 'Hvis jeg ikke viger, og Michael rammer mig, er han så skyldig i en ulykke, der kunne været undgået?' og han sagde 'Ja'. Det er en latterlig tilstand - hvis man letter på gassen, har Michael ikke gjort noget forkert, og hvis man ikke letter på gassen, har han gjort noget galt. Det er ligesom at løbe ned ad hovedgaden skydende vildt omkring sig, og så længe man ikke rammer nogen, er det helt okay."

Jacques Villeneuve er heller ikke på vej ind i Schumachers fanklub. Han bakker nu op om Irvines kritik: "Han (Schumacher, red.) har fået flak efter sig i årevis og der sker ikke det mindste." Der kommer næppe til at ske noget fra FIA's side, før uheldet er ude, vurderer Villeneuve. Et andet aspekt af problemet er, at F1-kørerne fungerer som forbilleder for kørerne i de lavere klasser. "Det er meget farligt, siger Villeneuve. "Hvis alle begyndte at gøre det, ville det blive et totalt kaos. Problemet er, at det er det, som fyrene i Formula Renault ser op til. Det er hvad, de bliver."

CBA  


 

Hop til top17.7.2001

Schumacher uskadt fra voldsomt uheld

Michael Schumacher overlevede et kraftigt uheld på Monza-banen, da der i dag blev testet forud for det kommende tyske grand prix på Hockenheim. Tyskeren der er godt på vej til at tage sin tredje titel, var dog heldig at kunne slippe levende fra uheldet.

Med godt 300 km/t. kørte tyskeren af i Curva del Roggia, som sidste år blev meget berygtet, da brandmanden Paolo Ghislimberti blev dræbt af vragdele netop i dette sving. På vej mod chikanen mister Michael Schumacher herredømmet over sin Ferrari-racer, da den mister et bagdæk ved nedbremsningen til svinget - en yderst ubehagelig oplevelse. Sammenstødet med autoværnet er så hårdt at fronten af raceren bliver sendt op over kanten på autoværnet.

Michael Schumacher sad længe i raceren efter at han klokken 12:08 havde sat raceren i autoværnet. Han blev i hast kørt til banens hospital - tydeligvis ikke helt uden erindring af hvad der skete på Silverstone i 1999 - og kort efter kunne han vende tilbage til teamets garage. "Han siger at han har det godt og han virker meget rolig," siger hans talskvinde, Sabine Kehm, og tyskeren er sandsynligvis klar til igen at teste i morgen i en ny racer. Den anden er blevet sendt til fabrikken i Maranello.

Giancarlo Fisichella sad på første parket til ulykken, og beskrev det som meget voldsomt. Det er unægtelig ikke de bedste betingelser som forberedelse til det kommende grand prix, men omvendt så burde det ikke være noget der kommer til at stille Ferrari dårligere.

Testen fortsatte på normal vis da autoværnet var blevet repareret - Michael Schumacher blev den hurtigste, dog med et vis forbehold, da det menes at tyskerens hurtigste tid blev sat hvor han skar en enkelt chikane lidt for hurtigt!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk