Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
21.7.1998
Zanardi til Williams?
Ferrari venter med LWB P11
BMW er skuffet
20.7.1998
Goodyear nyt
Ferrari lineup på plads?
Ferrari´s nye F300 LWB 11P
Mercedes lykønsker Schumacher
21.7.1998
CART stjernen Alexander Zanardi siges at være på vej til Williams. Zanardi blev efter weekendens sejr i Toronto spurgt om det nu var sidste gang han kørte i Toronto, hvortil han smilende svarede at han ikke var sikker, men det var bestemt ikke sidste gang han kørte i Canada. Hermed antydede han at næste optræden i Canada kunne blive på Gilles Villeneuve banen i en Williams F1 racer. Det siges at folkene bag Target/Chip Ganassi teamet gør alt hvad de kan for at forhindre Zanardi i at vende tilbage til formel-1, men at de kæmper forgæves mod Frank Williams millioner.MBP
Ferrari teamet har valgt at benytte det gamle chassis til det Østrigske Grand Prix næste weekend. Således har man udsat løbs-debuten for det nye F300 LWB P11 chassis. "Under det østrigske grand prix vil vi stadig bruge det almindelige F300 chassis. Vi kører for at vinde og jeg tror vi har en god chance." udtaler Jean Todt under hans korte ferie på Sicilien. "Vi må ikke tro vi har den bedste pakke nu men det er faktum at vi i de 3 sidste løb har scoret 44 point, medens McLaren kun har scoret 11. Hvem ville have troet det efter Monaco? Vi bliver nødt til at nå et endnu højere niveau."
Omkring det nye chassis udtaler Jean Todt: "Aerodynamikken er endnu ikke perfekt. Vi må være tålmodige, det nye chassis vil helt sikkert blive anvendt til det Tyske Grand Prix."MBP
BMW som planlægger at gå ind i formel 1 i år 2000 som motorleverandør til Williams, er skuffede over at det ikke lykkedes Frank Williams at skrive kontrakt med Michael Schumacher. Det virker dog som om at Ferrari er det eneste team som har råd til at betale for Schumachers ydelser. Dermed verserer der nu rygter om at partnerskabet mellem BMW og Williams kan ende før det hele begyndte.MBP
20.7.1998
Goodyear har brugt sidste uges testkørsler på Monza banen i Italien til fortsat udvikling af deres dæk program. Perry Bell fra Goodyear udtaler: "Vi skal fortsat arbejde meget hårdt for at kunne opretholde et konkurrance mæssigt niveau, og det betyder at vi hele tiden må forske samt udvikle nye dæktyper".
Når Goodyear's lastbiler ankommer til A1-ring i Østrig så har de ca. 1650 Goodyear Eagle Racing dæk med, som så fordeles imellem de fem teams der benytter deres dæk. 800 af disse dæk er tørvejrsdæk, ligeligt fordelt imellem Prime og Optional compounds. Der ud over er der tre forskellige typer "regndæk" at vælge imellem.
AN
Efter det blev annonceret at Schumacher ville blive hos Ferrari, sagde den tyske kører i går ved et pressemøde: "Jeg er klar over at der ikke vil være en klausul hvormed jeg kan forlade teamet i fremtiden, men det behøver jeg heller ikke længere, da jeg er aldeles overbevist om, at vi fortsat vil udgøre et stærkt team... Lav aldrig om på en vinder-kombination". Da snakken faldt på næste søndags Østrigske Grand Prix sagde han: "A1-Ring er en bane, der vil vise vores biler som værende særligt konkurrencedygtige. Det ville være dejligt at vinde den første Pole-position i denne sæson, og hvorfor ikke kombinere dette med min fjerde sejr i træk, der vil betyde at jeg kommer til at føre kampen om verdensmesterskabet. I de sidste to løb har jeg haft held til at splitte de to McLarens i kvalifikationen, og det er et direkte resultat af den fantiske arbejdsindsats som både teamet og Goodyear har lavet siden starten af sæsonen." Han tilføjede: "Der er endnu seks løb igen efter Østrig og kampen om verdensmesterskabet begynder at blive interessant. Vi var langt mere bagud sidste år, og alligevel blev det hele afgjort i det sidste løb.
Irvine sagde: "Holdet har efterhånden fået en smag for sejre, og med den øgede motivation som dette giver, så bliver vi vanskelige at stoppe." og han tilføjede, "Holdet har haft nogle fantastiske løb på det sidste, og et resultat mere af den slags vil lægge os i spidsen, og vil give alle en endnu større motivation i forbindelse med de sidste 6 løb i sæsonen". Det er endnu ikke bekræftet hvor Irvine vil køre næste sæson, men Jean Todt tror at Irvine vil blive hos Ferrari. Han sagde, "Der er kun nogle få punkter der skal diskuteres. Ferrari har en stabilitet som vi ganske enkelt ikke kan tillade os at ændre på."HAL
Ferrari leder konstant efter nye koncepter. Så den nye LWB (Long Wheel Base) version 11P er udviklet og er blevet testet på Monza for første gang. Op til 4/10 sec. hurtigere omgangstider, var det første resultat. Men de skal være forsigte med at blive alt for euforiske, specielt nu hvor det meget vigtige race i Hockenheim nærmer sig, for kraftoverskuddet i Mercedes-bilerne betyder at de stadig har en pæn fordel i sammenligning med Ferrari.HAL
Norbert Haug lykønsker Michael Schumacher efter det blev annonceret, at tyskeren vil blive hos Ferrari indtil år 2002. "Vi siger tillykke," sagde Haug. "Vi har snakket sammen, men meget tidligt var det klart at vi ikke var i stand til at tilbyde ham en god kontrakt." Haug vil gerne have at Hakkinen og Coulthard bliver hos McLaren, han er overbevist om at denne duo kan vinde mesterskabet i år, og han hævder at de stadig vil have en fordel over de øvrige teams i 1999 sæsonen.HAL
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk