Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.7.2000
 Dario Franchitti og Jaguar - Vol. 2
 
21.7.2000
 Panis på vej til BAR?
 Silverstone test - torsdag
 F-1 vs. Champ Car
 Dario Franchitti og Jaguar
 

Hop til top22.7.2000

Dario Franchitti og Jaguar - Vol. 2

Vil han eller vil han ikke? Det er et af de spørgsmål, mange har stillet til sig selv og andre. Meget tyder på, at det vil han ikke. I hvert fald er der ingen kontrakt skrevet under endnu.

Dario Franchitti er taget tilbage til USA, for at forberede sig til sit næste løb i Champ Car serien. Og meget tyder på, at det ikke bliver hos Jaguar, hvis han vælger F1 fremfor Champ Car.

Dario Franchitti: "Jeg skal overveje meget nøje hvad jeg vil. I øjeblikket er det umuligt at sige hvad der vil ske. I første omgang drejede testen sig om, at få prøvet at køre i en F1 bil, og takket være mit bekendtskab med Jackie Stewart, lykkedes det at få en test her. F1 er meget anderledes end Cart. Silverstone er ændret meget siden, jeg har kørt her sidst (1996). Men takket være bl.a. David Coulthard og Luciano Burti, fik jeg mig kørt ind på banen igen. Burti var også til stor hjælp med selve bilen. Jeg har talt med andre teams også, og ikke nødvendigvis om en kontrakt."

Om han, hvis det kommer så vidt, måske vil vælge et team som Jaguar, siger han: "Jeg vil gerne i F1, men det skal være under de rigtige vilkår. Jaguar er et team med store muligheder. De har resurserne og folkene. Det hele skal bare blive bedre for at resultaterne kommer. Det virker som om, at der er nogle forhindringer de skal over."

Ifølge Jackie Stewart, har man ingen planer om at offentliggøre næste sæsons kørersammensætning endnu. Den er højest sandsynligvis heller ikke klar. Han var dog glad for at se, hvad Dario Franchitti kunne i en F1 bil. "Eddie Irvine har 2 år af sin kontrakt endnu, men med Johnny ved vi ikke noget endnu. Han snakker om at tage til Amerika, og jeg tror det vil være det rigtige for ham. Dario skal finde ud af, om han synes at F1 er noget for ham. Han ved hvordan man vinder, og det han præsterede med vores bil, så godt ud."

Hvad fremtiden byder for Dario Franchitti vides ikke. Han har udtalt, at nu vil han tage hjem og forberede sig til weekendens løb, og derefter gå i tænkeboks. Og selvfølgelig skal han have en snak med sin teamchef, og måske med Jaguar igen.

PDL  


 

Hop til top21.7.2000

Panis på vej til BAR?

Som tidligere omtalt på formel-1.dk er McLarens franske testkører Olivier Panis på vej til BAR-Honda. Franskmanden blev efter en noget svag 1999-sæson fyret hos Prost, og i samråd med sin manager, Keke Rosberg valgte de at satse på et testsæde hos McLaren for at højne chancerne for at få et sæde. Nu ser det ud til at BAR er en god mulighed.

Olivier Panis lægger ikke skjul på at han hellere vil droppe testarbejdet hos McLaren hvis der kommer en chance for at køre med i et af de bedre teams. Det har BAR indtil videre i 2000 vist sig at være, og der bliver afholdt forhandlinger mellem de to parter.

Endnu vides det ikke om Jacques Villeneuve bliver i teamet, men der ventes en afklaring. Om ikke andet kan der blive et sæde hvis teamet vælger at skille sig af med Ricardo Zonta, der ikke har leveret varen, selvom det også har været svært når Villeneuve er manden i centrum.

Men overfor BAR står McLaren der ikke har i sinde at lade deres testkører gå - i hvert fald ikke uden kamp. Teamet ventes at fremstille et yderst favorabelt tilbud - hvis franskmanden siger nej tak til det, er det Ron Dennis' filosofi at Panis skal have det dårligt med det.

Franskmanden har da også understreget at han er i topform ved at sætte kanontider på Silverstone - og nu ventes det blot at alt falder på plads. Jenson Button bejler også til et sæde i teamet.

BB  


Hop til top
Silverstone test - torsdag

Torsdag var sidste testdag for de teams, som havde valgt Silverstone som forberedelsessted til det næste løb på Hockenheim. Til en forandring var det ikke en McLaren kører der var hurtigst.

Williams:
Williams teamet afsluttede deres test på Silverstone, med Jenson Button bag rattet for anden dag i træk. Han forsatte arbejdet med at finde et set-up til Hockenheim, og en del af arbejdet var fokuseret på det motormæssige.

Jenson Button: "Jeg har store forhåbninger om, at vores arbejde kaster noget af sig. Teamet har i de seneste dage, arbejdet meget med at forbedre et low-grip set-up. Jeg er glad for det vi har lært her, og jeg er sikker på, at vi får noget ud af det."

Dr. Mario Theissen: "I dag har vi arbejdet meget med at forbedre motorstyringen. Og fordi der ikke har været afbrydelser i dag, har vi nået meget. Alt i alt er vi godt tilfredse, med det vi har lært og nået. Der skulle være grund for et godt resultat på Hockenheim."

BAR:
Efter den fremragende - for teamet og fansene - kvalifikation i Østrig, har teamet været mere optimistiske end længe, forud for det næste GP. Og det har også præget indsatsen ved testdagene på Silverstone. På sidstedagen har man finjusteret adskillige ting på bilerne, så de er klar til næste GP. Det kan selvfølgelig ikke være 100%, fordi det er en anden bane man har testet på. Dette arbejde blev udført af Ricardo Zonta og Darren Manning. Patrick Lemarie var igen på arbejde med Athena 200 projektet.

Ricardo Zonta: "Det har været en rigtig nyttig test. Vi har arbejdet meget med low downforce set-up, som er det der skal bruges på Hockenheim. Vi har forbedret mange ting, som vi håber at kan få gavn af på Hockenheim."

Teamet har i de tre dage kørt omkring 1100 km. uden problemer.

Sauber:
I dag var testkøreren, Enrique Bernoldi, eneste mand på banen for Sauber teamet. Han fik fornøjelsen af, at færdiggøre testen for teamet.

Enrique Bernoldi: "Jeg har nu kørt så meget i bilen, at jeg er fortrolig med den, og kan begynde at give respons på hvordan den opleves. Jeg har været meget glad for at teste, og glæder mig til at teste igen i august."

Jacky Eeckelaert: "Vi vil gerne have forsat med at teste, men desværre skal der foregå et andet arrangement på Silverstone i weekenden. Vi har fået mange oplysninger ud af testen. Specielt omkring aerodynamikken og motorstyringen, har vi lært meget. Nu håber vi på, at vi kan få udbytte af det på Hockenheim."

Benetton:
Til alles overraskelse, var McLaren for en gangs skyld ikke hurtigst. Det var derimod Benetton. Giancarlo Fisichella var den "heldige" kører, der satte den hurtigste tid. Men der skal ikke lægges for meget i disse testtider. Der kan være mange årsager til dette. Fisichella arbejde videre med de sidste forberedelser, og Antonio Pizzonia arbejde sammen med Fisichella, samt at han deltog i udviklingsarbejde af nye dele.

Torsdagens tider på Silverstone:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Giancarlo FisichellaPDL  


Hop til top
F-1 vs. Champ Car

Hvilken serie er bedst - Formel -1 eller Champ Car? Hvordan skal et sådan spørgsmål overhovedet besvares? Er det mange overhalinger og uforudsigelige resultater eller er det toppen af kransekagen, når det gælder teknologisk udvikling - og budgetter for den sags skyld, der afgør, om et racer løb er seværdigt? Bobby Rahal fra Champ Car serien er i hvert fald ikke i tvivl om, at denne serie er ligeværdig med formel-1. Han forklare sig således:

"Folk er altid klar til at stikke en kniv i ryggen på andre, når lejligheden byder sig. Stakkels Alex Zanardi blev svinet godt og grundigt til - men alle havde tilsyneladende glemt at Jacques Villeneuve også kom fra vores serie og blev F-1 verdensmester. Jeg mener også, at Juan Pablo Montoya er dygtig. Talent er talent - og jeg mener ikke, det skulle være nødvendigt tale nedsættende om andre mennesker bare for at sætte ens egen sport i et godt lys. Vi lader sporten tale for sig selv".

Rahal påpeger, at der i Champ Car seriens første otte løb i denne sæson har været ikke mindre end 16 forskellige kørerer, der har ført et løb, og at folk på sigt ikke gider se racer løb, hvor man mere eller mindre kender resultatet på forhånd. Selvom denne udtagelse er en klar kritik af Formel-1 serien, slutter Bobby Rahal alligevel af med at sige:

"F-1 og Champ Car er begge formidable serier, og det vil alle, der har prøvet begge dele skrive under på".

TNR  


Hop til top
Dario Franchitti og Jaguar

Dario Franchitti har testet de seneste dage hos Jaguar, og alverdens rygter har sat gang i spekulationerne. Er Franchitti afløseren for Johnny Herbert?

Mange spekulationerne er gjort efter, at det blev kendt at han skulle teste for Jaguar. Egentlig heller ikke uden grund. DF har tidligere kørt for Stewart familien i F3. Han blev i hans anden sæson for teamet i F3 nærmest udklasseret af Jan Magnussen. De to fulgtes ad til det daværende DTC og ITC. Begge har været testkører hos McLaren, og har også kørt i Champ Car på samme tidspunkt. Sidste år var DF en meget kraftig aspirant til Champ Car mesterskabet. Og er igen i år med fremme.

Selv udtrykker DF en interesse i at komme tilbage i F1. Og det er vel også det rigtige tidspunkt nu, at gøre opmærksom på sig selv. Men i skrivende stund er det ikke blevet til nogen kontrakt.

Dario Franchitti: "Den eneste kontrakt jeg har underskrevet, er en standard frigørelseskontrakt for at jeg kan teste her. Jeg har ønsket at teste en F1 bil igen, og Jaguar har givet mig muligheden. Jeg har bevaret kontakten til Jackie Stewart, og han sagde på et tidspunkt at jeg kunne teste bilen. Han kender mig og ved hvordan jeg kører. Han har ligeledes givet nogle tips, som har hjulpet under testen. Det er da muligt, at det måske bliver til en kontrakt, men lige nu er jeg glad for at have testet."

På et par af de meget tilfældige tilrettelagte pressemøder, som har været holdt på Silverstone hos Jaguar, er der flere gange blevet spurgt om en kontrakt hos Jaguar. DF har dertil svaret: "Hvem ved, hvis Jaguar synes at jeg har klaret det fint er det da muligt. Jeg har altid sagt, at jeg er interesseret i at køre i F1, men jeg har også nogle muligheder i USA."

Men hvad siger Jackie Stewart, som har fulgt DF nøje under testen: "Jeg har iagttaget Dario og han klarer det ganske godt. Han er ivrig efter at lære, og jeg er sikker på, at han har fået meget ud af at teste for os."


Jackie Stewart og Dario Franchitti under testen på Silverstone.

Selv siger DF også: "Jeg skal beslutte hvad jeg vil. Barry Green ( hans teamchef i USA) vil gerne have at jeg bliver hos dem. Men det er klart at F1 er toppen af kransekagen, på nogle områder er Champ Car dog bedre end F1. Jeg har dog også hele tiden haft den mening, at jeg kun vil i F1 under de rette forhold. Jeg ønsker at vinde løb og dermed verdensmesterskabet."

Dermed er alt stadig åbent. Mon ikke DF tager "hjem" til USA, og tænker over tingene en ekstra gang. Jaguar vil nok også se på andre emner. Johnny Herbert skal finde ud af, om Jaguar er interesseret i at beholde ham endnu et år, og han skal også finde ud af, hvad han selv vil. Er vi blevet klogere? Ja, Silly Season er fuld gang.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk