Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.7.1998
 Sauber forlænger motoraftale
 Villeneuve til BAR officielt
 Mansell afviser rygte
 Vejrudsigt for Østrig
 Estoril med igen?
 VM kamp i vigtig fase
 Byrne: "Titlen bliver vores"
 
22.7.1998
 Jan kører shakedown for Benetton
 Honda og Dome
 Villeneuve til BAR
 Ferrari med ny motor
 Hvad gør Frentzen?
 Mansell tilbage?
 Bridgestone nyt
 Jordan 1999 rygte
 Coulthard til Ferrari?
 

Hop til top23.7.1998

Sauber forlænger motoraftale

Sauber Petronas teamet har meddelt at de har forlænget deres motor aftale med Ferrari til også at omfatte 1999. Officielt hedder motoren Petronas, men i virkeligheden er det en ældre udgave af Ferrari's V10'er. Den model teamet skal køre med næste år bliver således en tunet udgave af Ferrari 047 motoren som i år benyttes i Ferrari F300.
MBP  


Hop til top
Villeneuve til BAR officielt

Det er længe siden de første rygter opstod, men idag blev det så officielt: Verdensmesteren Jacques Villeneuve skal køre næste sæson for British American Racing(BAR). "Vi er meget glade for at have Jacques hos os", sagde BAR's administrerende direktør Craig Pollock. "Et af BAR's mål var at have 1997 verdensmesteren hos os når vi starter op. Hans tilstedeværelse i teamet er et stort skridt mod vores mål om at være konkurrencedygtige fra starten." Villeneuve udtrykte sin glæde over beslutningen: "Jeg har fortalt enhver journalist at jeg vil vælge et team som vil gøre det muligt for mig at konkurrere med de foreste på grid'en. Jeg ved af erfaring at Adrian Reynard og hans folk kan fremstille en meget konkurrencedygtig pakke, og jeg er meget konfortabel med den nye Supertec Sport motor. Vigtigst af alt, er jeg glad for at være tilbage sammen med Craig, Adrian og Rick(Gorne) i hvad der tegner sig til at blive fremtidens team. Vi deler alle den samme filosofi omkring ræs." Craig Pollock er Villeneuve's tidligere manager.
MBP  


Hop til top
Mansell afviser rygte

Rygterne om at 1992 verdensmesteren Nigel Mansell skal køre for Stewart næste år afvises stærkt fra alle parter. Rygterne opstod da Mansell var på et længere visit hos Stewart på Silverstone. En talsmand fra Stewart's motorleverandør Ford insisterede på at kun var tilstede fordi de havde inviteret ham. Mansell deltager i det Engelske standardvogns mesterskab BTCC i en Ford. Mansell selv siger at han der ikke er hold i rygterne, og at han udelukkende koncenterer sig om BTCC mesterskabet.
MBP  


Hop til top
Vejrudsigt for Østrig

Vejrguderne ser for tiden ud til at holde med "der regenmeister" Michael Schumacher. Vejrudsigten for Østrig den kommende weekend ser således ud: Skyet fredag, regn lørdag og byger søndag. Temperaturer i hele perioden mellem 14 og 29 grader. Regnen lørdag ventes at vare ved indtil søndag morgen.
MBP  


Hop til top
Estoril med igen?

Estoril banen i Portugal vender sandsynligvis tilbage på formel 1 kalenderen hvis denne udvides til 20 løb. Estoril har ikke været på kalenderen de seneste 2 sæsoner, da den ikke lever op til de moderne sikkerheds standarder i formel 1. Der er dog igen kommet gang i moderniserings arbejdet på banen, og flere team chefer ønsker Estoril som en permanent testbane for alle teams. Den portugisike regering har pumpet ca. 100 millioner kroner i moderniseringen, som primært koncentrerer sig om det sidste sving.
MBP  


Hop til top
VM kamp i vigtig fase

Den næste uge kan let vise sig at blive afgørende i kampen om VM. McLarens appel over resultatet på Silverstone vil blive hørt af FIA og Ferrari håber på at kunne fortsætte deres vinderkurs i Østrig denne weekend og i Tyskland næste weekend. Hvis FIA giver McLaren ret vil det kunne starte en ny trend i formel-1. Det er nemlig meget sjældent at klager kan få FIA til at ændre mening.
MBP  


Hop til top
Byrne: "Titlen bliver vores"

Rory Byrne, designeren af Ferrari's F300 er en meget diskret mand som helst holder sig væk fra offentlighedens lys. Men under den sidste test på Fiorano banen lod han sig alligevel interviewe af pressen: "Ferrari har gjort store fremskridt siden starten på sæsonen, medens McLaren stort set har holdt deres niveau. Vi har stadig mange nye løsninger og modifikationer i støbeskeen. Nu hvor vi er nået hertil, mener jeg at vi kan vinde mesterskabet. Det vil ikke være lige så let som at lave en kop the, men jeg tror vi vil opnå titlen i sidste ende. Fordi vores fundament er meget godt, vil de næste løb passe godt til vores biler, og så har vi selvfølgelig de bedste kørere. Det nye F300 LWB P11 chassis er lige så godt som vi forventede, hvilket gør os meget optimistiske."
 
Rory Byrne var også faderen til Benneton's B194 og B195 som Schumacher blev verdensmester med i '94 og '95. Byrne ville oprindeligt have trukket sig tilbage efter sidste sæson, men Ross Brawn(Ex. Benneton) og Michael Schumacher fik ham overtalt til at hjælpe dem og Ferrari med at designe en konkurrencedygtig racer, hvilket må siges at være lykkedes ganske pænt.
MBP  


 

Hop til top22.7.1998

Jan kører shakedown for Benetton

I perioden mellem det Østrigske Grand Prix og det Tyske grand Prix på Hockenheim skal Jan Magnussen køre shakedown på Benetton raceren på Silverstone banen i england. Foreløbigt er dette den eneste test der er aftalt, men det må klart betragtes som et fremskridt fra tidligere, hvor Jan "kun" figurerede som reservekører for teamet.
 
Kørerdragten er allerede syet til Jan, og det forventes at han i næste uge skal til England for at få tilpasset et sæde.
 
Envidere er det planlagt at Jan til september skal til USA for at have en række samtaler med 3 forskellige teams i Champ Cart serien. Hvilke teams dette specifikt drejer sig om vides endnu ikke.
HAL  


Hop til top
Honda og Dome

Måske har Honda (Mugen) taget Damon Hill's kritik af deres motores mangel på hestekræfter alvorligt, for de har nu udskudt deres planer om at entre Formel 1 sporten med deres eget team til år 2000 mod som tidligere nævnet allerede næste år. Det er dog stadig Honda's plan at have deres chassis klar til test allerede her i efteråret, på trods af at de endnu ikke har en fuld konkurrance dygtig motor, og de vil ikke vende tilbage til Formel 1 uden at kunne være med i toppen. Honda teamet har også et andet problem, det er at de ingen kører har, efter at Alessandro Zanardi afstod fra at få sin anden Formel 1 debut i et "nyt" team. Teamet har dog forhandlet med Toranosuke Takagi som testkøre på deres nye chassis og motorkombination. Det forlyder også at Honda har indgået en aftale med Dome om udvikling at dele til Honda's racere. Der er tale om gearkasse, differentiale, gearskifte elektronik samt temetrisystem, det er områder hvor Honda's chassis samarbejdspartner, Dallara, har minimal eller slet ingen erfaring på. Som modydelse skal Honda levere motorere til Dome teamet som planlægger at debutere i 2000 sæsonen. Dome er allerede langt fremme med udviklingen af deres nye chassis, kaldet F106, som er beregnet til Honda's motor. Dome har nu sponsor kontrakter med NEC, Sony og Bridgestone, og de regner med at når de debuterer i år 2000 så er det med Shinji Nakano og Naoki Hattori som kørere.
AN  


Hop til top
Villeneuve til BAR

BAR teamet forventes at offentliggøre deres 1999 line-up i dag eller i morgen. Det siges at verdensmesteren Jacques Villeneuve nu har skrevet kontrakt med teamet.
MBP  


Hop til top
Ferrari med ny motor

I et interview med Michael Schumacher fortalte han at Ferrari teamet alligevel vil benytte den nye evolution af 047 motoren. Ferrari har tidligere meddelt at de ikke ville benytte denne, da de har haft problemer med den under tests. Den nye motor 047/2/d siges at have 12 hk flere end forgængeren. Dermed skulle Ferrari'en med over 800 hk. i den blot 600 kg. tunge F300, være feltets stærkeste. Schumacher har store forventninger til det kommende grand prix på Zeltweg, og håber på sæsonens første pole position.
 
Ferrari's testkører, Luca Badoer, kørte idag "shake down" af F300 chassis nr. 188. Dette chassis er Michael Schumacher's til det Østrigske Grand Prix på Zeltweg. Badoer kørte 15 omgange på Fiorano banen med en bedste tid på 1:03,81.
MBP  


Hop til top
Hvad gør Frentzen?

Det regnes for sikkert at Heinz-Harald Frentzen forlader Williams teamet med udgangen af denne sæson. Der er flere grunde til at Frentzen sandsynligvis forlader Williams teamet, for det første, så har han ikke kørt særligt overbevisende i de 18 måneder han har kørt for teamet, og for det andet så har teamejer Frank Williams bebudet en større løn nedgang til Frentzen hvis han skal bilve i teamet. Spørgsmålet er så bare hvor skal han hen i næste sæson? Hvis han vælger at blive i Formel 1, så er Prost eller Sauber teamet i øjeblikket forhandlingspartner, men hvis han hellere vil skifte til Cart serien i USA, så hedder forhandlingsparteneren Team Rahal.
AN  


Hop til top
Mansell tilbage?

Den tidligere engelske verdensmester, Nigel Mansell, var inviteret af Ford til at overvære det Engelske Grand Prix, og det giver nu grobund for spekulationer om at han måske skal teste for Stewart i år. Mansell kører allerede for Ford i udvalgte løb i "British Touring Car Championship" serien. Nigel Mansell selv udtaler: "Intet er umuligt i Formel 1".
AN  


Hop til top
Bridgestone nyt

De to næste Grand Prix løb, Østrigs GP og Tysklands GP sætter dækfabrikanterne på en hård opgave. Banerne er meget forskellige og der er ingen testsessions på disse baner. Så Bridgestone's ingeniører har måtte gå ud fra de testkørsler der har været på Silverstone banen for at finde de rette dæktyper til A1-ring i Østrig og deres testresultater fra Monza danner grundlag for dækvalget til Hockenheim i Tyskland. Den store forskel på de to baner ligger i gennemsnitshastighederne på A1-ring er den 216,7 km/t. hvorimod den er 232 på Hockenheim.
AN  


Hop til top
Jordan 1999 rygte

Det forlyder at Jordan teamet vil genforhandle kontrakter med begge deres kørere fra i år, Ralf Schumacher og Damon Hill. Teamet regner med at forhandlingerne er slut inden for de næste par uger. Der har ellers verseret rygter om at Ralf Schumacher, der er den eneste kører i teamet der har scoret point i år (1), også forhandler med Sauber og Prost. Hvorimod Damon Hill har været nævnt som mulig kører i der nye BAR team.
AN  


Hop til top
Coulthard til Ferrari?

Silly season er i fuld gang. Det seneste rygte går på at David Coulthard skulle have indgået en uofficiel aftale med Ferrari teamet, som går ud på at Coulthard i næste sæson skal være anden kører til Schumacher, hvis forhandlingerne med Irvine går i vasken. Irvine, Schumacher og Ferrari ønsker alle at Irvine bliver i teamet, men Irvine kræver mere i løn, samt ligestilling med Schumacher. Ferrari er specielt interesseret i at beholde Irvine, da han har kendskab til en masse hemmelige tekniske detaljer, som nødigt skulle falde i hænderne på et andet team.
 
Coulthard skulle efter sigende være træt af McLaren på grund af et dårligt forhold til Ron Dennis. Coulthard mødtes med Ferrari på Silverstone og gav hans accept på en evt. anden kører status efter Schumacher. Men altsammen kun hvis Irvine forlader Ferrari. Coulthard sagde: "Jeg tror jeg bliver hos McLaren næste år. Teamet vil beholde sin nuværende opstilling, så jeg forventer at køre sammen med Mika igen til næste år." Skulle det ikke lykkedes Ferrari at beholde Irvine eller få Coulthard så står Mika Salo og Olivier Panis næst på ønskesedlen.
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk