Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.7.1999
 Damon Hill hurtigst af alle!
 Fredagens træning
 Coulthard hurtigst i første fri træning
 
22.7.1999
 Ingen skilsmisser hos McLaren
 Montoya bliver i USA
 

Hop til top23.7.1999

Damon Hill hurtigst af alle!

Bedst som man troede at Hakkinen og Coulthard endnu engang skulle slutte en fri træning som de to hurtigste, overraskede Damon Hill alle og sluttede bedst med en fantomtid sat i sessionens sidste minut. I det hele taget var det en dramatisk fri træning. Salo var tidligt ude og fik kørt mere end 30 omgange inden han oversatsede og kørte af banen. Dermed var han muligheder for en topplacering forpasset og han sluttede helt nede som nr. 16. Eddie Irvine, som også blev fulgt med interesse sluttede som nr. 9, hvilket givetvis er en stor skuffelse for både ham selv og Ferrari. Mest overraskende var det at Ricardo Zonta i BAR var helt oppe som nr. 4 kun 0,4 sek. efter Hill. Såvel Alesi som nr. 5 og Diniz som nr. 7 var ligeledes hurtigere end den bedste Ferrari. Mest bemærkelsesværdigt var det at Luca Badoer og Marc Gene i Minardierne placerede sig som henholdsvis nr. 13 og 14 mindre end 1 sek. efter Hill. Der er lagt op til en usædvanlig spændende kvalifikation i morgen eftermiddag. Tiderne fra fredagens fri træning giver ikke et klart billede af styrkeforholdet så der kan givetvis forventes flere overraskelser i morgen. Se resultaterne af fredagens træning under Resultater.
TK  


Hop til top
Fredagens træning

I strålende solskin blev fredagens fri træning kørt. Frentzen, Zanardi og Gene er de første på banen, fulgt af De la Rosa og Alesi. Franskmanden der kvalificerede som nr. 2 i '98, ligger længe oppe i front og også Fisichella, der tog pole i sidste års regnvejrs-kvalifikation, er med fremme. Men da den første times træning er ovre ligger Alesi helt nede på en 18. plads, Fisichella er syver.

Efter den første halve times tid er alle biler ude. McLaren ser suveræne ud. David Coulthard er en af de sidste ude af pitten, men sætter efter få omgange bedste tid. 40 min. er gået og Eddie Irvine lægger sig imellem de to Mercedeser, mens Salo, der har været ude på banen siden 11:15, er nede som nr. 13. Damon Hill kører af 2 gange, mens Fisichella og Ralf Shumacher kommer op og blander sig mellem de tre første. Irvine spinner i de sidste minutter, samtidig med at Salo får kørt sig frem til en 6. plads. Efter den første del af den fri træning ser top 6 sådan her ud:

PlaceringKørerTeamTid
1CoulthardMcLaren1:13,883
2IrvineFerrari1:14,220
3HakkinenMcLaren1:14,241
4SchumacherWilliams1:14,604
5FrentzenJordan1:14,895
6SaloFerrari1:14,896

2. halvdel a

CBA  


Hop til top
Coulthard hurtigst i første fri træning

David Coulthard har tilsyneladende fået opbygget sin selvtillid efter sejren i England for 14 dage siden, da han i den første fri træning før Østrigs Grand Prix satte bedste tid 0,4 sek. før Eddie Irvine i Ferrari og Mika Hakkinen i McLaren. Alles øjne var rettet mod Mika Salo, som gjorde det rigtig flot som Schumachers afløser, og satte 6. bedste tid kun 0,6 sek. efter Irvine. Ralf Schumacher og H.H. Frentzen var fjerde og femte bedst. Med Salos flotte debut hos Ferrari virker det ikke usandsynligt at tvekampen mellem McLaren og Ferrari kan fortsætte på trods af Michael Schumachers uheld. Når Salo får mere erfaring med bilen i de kommende træningssessioner bør han således kunne kvalificere sig mellem de fire bedste.
TK  


 

Hop til top22.7.1999

Ingen skilsmisser hos McLaren

McLaren Mercedes er fuldt ud tilfreds med det team Hakkinen og Coulthard udgør og vil ikke ændre på det næste år, fortæller Nobert Haug. Rygter sagde ellers at Ford havde fristet verdensmesteren med en betragtelig lønforhøjelse hvis han ville skifte til Stewart. Lønforhøjelse er også et ord der dukker op når samtalen falder på foholdet Hakkinen og hans nuværende team. Loyalitet er være et andet lod på vægten og Hakkinen har været hos McLaren siden 1993 og igennem den svære tid efter hans ulykke i Adelaide 1995. "McLaren Mercedes uden Mika Hakkinen – det vil simpelthen ikke ske. Vores kørere ville gøre noget galt hvis de ikke fik tilbud fra andre teams. Men jeg kan godt lide at sammenligne det med et lykkeligt ægteskab. Begge parter tager måske nogle med chancer på hinanden, men det betyder ikke nødvendigvis de går fra hinanden." Andre rygter ville vide at David Coulthard var på vej ud for give plads til Mercedes unge protegé, tyskeren Nick Heidfeld. Men nu er Heidfeld løst for sin kontrakt og efter sejren på Silverstone kan Coulthard være rimelig sikker på en fortsat fremtid hos McLaren. “Vi vidste godt før hvad David var i stand til”, siger Haug om skotten der har kørt for teamet siden 1996. “Der er stadig et par detaljer der skal på plads, men chancerne for at Mika og David forsætter hos os er store.”
CBA  


Hop til top
Montoya bliver i USA

At det er enhver ung racerkørers drøm at ende i formel 1, er vel de færreste uenige i. Derfor kan det forbavse hvad Juan Pablo Montoya, en af de få som kan være næsten sikre på en fremtid i motorsportens superliga, siger om sine fremtidsudsigter. Colombianske Montoya leder ChampCar-mesterskabet i sin debutsæson og har tilsyneladende fundet sig så godt til rette, at han vil forsætte i Ganassi-teamet i år 2000 og 2001. ”Det er helt sikkert jeg kører her (USA) næste år og, så vidt jeg ved, også året efter,” siger han til Autosport.

Montoya afløste Zanardi i hos Ganassi og måske har italieneren sat et afskrækkende eksempel om at vente og se tiden an, for at komme i det rigtige team på det rigtige tidspunkt. Den forhenværende formel 3000mester kan også tillade sig dette. Han er kun treogtyve, han er ekstremt succesfuld og alle er enige om at han et stortalent sjældent set. Både Ferrari og Benetton har vist sig interesserede, men Williams, som han imponerede ved sine tests ofr teamet, har en option på ham som det vil koste 30 mio. $ at få ham løst fra.

”Jeg vil gerne til formel 1 når det rigtige øjeblik indtræffer, med en bil der er istand til at vinde løb”, siger Montoya, der så kan vente på at Williams og BMW har vænnet sig til hinanden eller måske at kontrakten med Williams løber ud.

CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk