Prost selv har ikke ønsket at udtale sig, men mon ikke at han mere eller mindre har opgivet en næsten fortvivlet kamp. Problemerne med Peugeot, en sæson der har været alt andet en vellykket. Fyringen af chefdesigneren, og en masse andre problemer, har ganske givet, givet ham grå hår i hovedet. Men en handel kan gennemføres på mange måder, det kan være at Alain Prost, kan bevare Prost navnet på teamet alligevel. Der findes mange konstruktioner.
Jeg vidste, at Jean skulle have et pitstop mere, og jeg ville ikke lade ham komme forbi, fordi han var et halvt sekund langsommere end jeg var, og det ville have forsinket mig i at komme frem og kæmpe om points. Efter løbet talte jeg med ham, men han holder fast på sin mening, så vi skal nok have snakket noget mere."
Jean Alesi mener, at han havde den hurtigste bil af de to, og derfor skulle have lov til at overhale.
Ron Dennis: "Vores måde er den bedste for os. En af de ting som man skal have mulighed for når man kommer til os, er at få ens materiel og dermed lige stor chance for at vinde løb. Hvis kørerne skiftes til at vinde og ingen af dem vinder VM, ja, så skal man nok overveje det, men omvendt så har Ferrari ikke vundet VM i over 20 år, og vi er overbeviste om, at den måde vi gør det på, er den bedste for os, og sådan bliver det."
David Coulthard glæder sig til de næste løb. Og måske med god grund. McLaren har vist, at de kan holde tempoet, og der kommer nogle hurtige baner som de næste i kalenderen, undtagelsen er Ungarn. Ferrari derimod, har haft nogle ikke helt så gode resultater på det seneste.
David Coulthard: "Vi har nok gjort dem lidt bekymrede. Michael og Ferrari skulle se på, hvordan det er gået i de seneste løb. Michael kunne dog ikke gøre for det i Østrig, men alligevel fik han ingen points. Da vi var bagefter, holdt vi hovedet koldt og forsatte med at arbejde videre. Vi gik ikke i panik, og selvom Ferrari måske gjorde, tror jeg ikke at de gør det alligevel, det er det for godt et team til. Måske skal Michael til at tænke anderledes, nu er hans forspring skrumpet væsentligt ind."
"Det har været en meget positiv test, og vi har kunnet gennemføre testen uden nævneværdige problemer. De modifikationer og ændringer vi har lavet, har været virkelig virkningsfulde, og der er samlet masser af data, som vi kan bruge i det videre forløb. Det skulle nu være mulighed for, at vi resten af sæsonen kan forbedre os virkelig meget, og det er muligt at vi allerede i weekenden vil se de første resultater af dette."
Dario Franchitti er taget tilbage til USA, for at forberede sig til sit næste løb i Champ Car serien. Og meget tyder på, at det ikke bliver hos Jaguar, hvis han vælger F1 fremfor Champ Car.
Dario Franchitti: "Jeg skal overveje meget nøje hvad jeg vil. I øjeblikket er det umuligt at sige hvad der vil ske. I første omgang drejede testen sig om, at få prøvet at køre i en F1 bil, og takket være mit bekendtskab med Jackie Stewart, lykkedes det at få en test her. F1 er meget anderledes end Cart. Silverstone er ændret meget siden, jeg har kørt her sidst (1996). Men takket være bl.a. David Coulthard og Luciano Burti, fik jeg mig kørt ind på banen igen. Burti var også til stor hjælp med selve bilen. Jeg har talt med andre teams også, og ikke nødvendigvis om en kontrakt."
Om han, hvis det kommer så vidt, måske vil vælge et team som Jaguar, siger han: "Jeg vil gerne i F1, men det skal være under de rigtige vilkår. Jaguar er et team med store muligheder. De har resurserne og folkene. Det hele skal bare blive bedre for at resultaterne kommer. Det virker som om, at der er nogle forhindringer de skal over."
Ifølge Jackie Stewart, har man ingen planer om at offentliggøre næste sæsons kørersammensætning endnu. Den er højest sandsynligvis heller ikke klar. Han var dog glad for at se, hvad Dario Franchitti kunne i en F1 bil. "Eddie Irvine har 2 år af sin kontrakt endnu, men med Johnny ved vi ikke noget endnu. Han snakker om at tage til Amerika, og jeg tror det vil være det rigtige for ham. Dario skal finde ud af, om han synes at F1 er noget for ham. Han ved hvordan man vinder, og det han præsterede med vores bil, så godt ud."
Hvad fremtiden byder for Dario Franchitti vides ikke. Han har udtalt, at nu vil han tage hjem og forberede sig til weekendens løb, og derefter gå i tænkeboks. Og selvfølgelig skal han have en snak med sin teamchef, og måske med Jaguar igen.